5 eksempler: Sådan misbruger højrefløjen den økonomiske videnskab

Økonomisk videnskab er hverken højreorienteret eller venstreorienteret. Og der findes heller ingen nødvendighedens politik.
Det gælder i krig og kærlighed – og desuden også i politik – at alle kneb gælder. I Danmark er det sådan, at de fleste af os grundlæggende er glade for velfærdsstaten. Så hvad gør man, hvis man vil forsvare skattelettelser, nedskæringer og brugerbetaling?

Økonomisk videnskab er hverken højreorienteret eller venstreorienteret

Man kunne for eksempel påstå, at ens politik er det eneste rigtige ifølge den økonomiske videnskab.

Men økonomisk videnskab er hverken højreorienteret eller venstreorienteret. Jeg gennemgår her fem klassiske eksempler på misbrug af den økonomiske videnskab til forsvar for højreorienteret økonomisk politik.

1: Høje overførselsindkomster og mindstelønninger skaber arbejdsløshed

Høje dagpenge og kontanthjælp betyder, at det dårligere kan betale sig for lavtuddannede at tage arbejde, da de ikke kan tjene meget mere ved at komme i job. Høje mindstelønninger kan betyde, at folk uden kvalifikationer ikke kan få et job på markedsvilkår.

Faktum er, at der i Danmark er langt lavere langtidsledighed end i f.eks. de sydeuropæiske lande

På den anden side er høje overførselsindkomster og mindstelønninger med til at holde efterspørgslen oppe under kriser. På den måde kan høje overførselsindkomster og lønninger modvirke arbejdsløshed.

Faktum er, at der i Danmark er langt lavere langtidsledighed, også blandt de lavtuddannede, end i f.eks. de sydeuropæiske lande, hvor overførselsindkomster og mindstelønninger er lavere.

2: Lavere selskabsskatter øger beskæftigelsen

Tanken er, at hvis virksomhederne tjener flere penge, vil de ansætte flere medarbejdere.

Det er forkert af to grunde.

For det første er selskabsskat beskatning af penge, der trækkes ud af en virksomhed. Lavere selskabsskat tilskynder altså til at trække penge ud som profit i stedet for at ansætte og investere. Derudover ansætter virksomheder, når de har brug for flere medarbejdere til at producere. Virksomheder ansætter ikke, fordi de har et stort overskud.

Faktum er, at selskabsskatten i Danmark ligger på gennemsnittet

På den anden side kan høj selskabsskat betyde, at nogle virksomheder flytter til udlandet eller placerer deres overskud i udlandet.

Faktum er, at selskabsskatten i Danmark ligger på gennemsnittet af niveauet af de lande, vi handler mest med.

3: Ulighed er en pris vi må betale for økonomisk vækst

Dygtige folk skal have en højere løn for deres arbejdsindsats. Hvorfor skulle de ellers dygtiggøre sig? Man skal kunne tjene penge på at starte en virksomhed. Hvorfor skulle man ellers tage initiativ?

En velfungerende markedsøkonomi forudsætter ulighed, men den modvirker også stigende ulighed. Hvis en virksomhed udbyder et produkt, som alle vil have, bliver dens ejere hurtigt rige. Men snart får virksomheden konkurrence fra andre, og så falder priserne til gavn for forbrugerne. Konkurrencen presser virksomhedernes profit nedad, og det betyder faldende ulighed. I en velfungerende markedsøkonomi vil stigende ulighed blive efterfulgt af faldende ulighed.

Uligheden er steget i Danmark i 25 år. Det har ikke ført til højere økonomisk vækst

Faktum er, at uligheden er steget i Danmark i 25 år. Det har ikke ført til højere økonomisk vækst. Den rigeste ene procent i Danmark har fået en enestående indkomstfremgang takket være først og fremmest skattelettelser, ikke på grund af, at de har øget deres værdiskabelse.

Læs også Guide til spin om ulighed.

4: Øget arbejdsudbud øger økonomisk vækst

De fleste tror, at øget arbejdsbud er det samme som øget beskæftigelse. Det er det ikke. Øget arbejdsudbud betyder, at flere søger job eller er parate til at arbejde mere. Det kan føre til øget beskæftigelse. Men kun hvis der er job at få, og mere arbejde at påtage sig.

Øget arbejdsudbud betyder, at flere søger job eller er parate til at arbejde mere

I det lange løb er der dog ingen sammenhæng mellem arbejdsudbud og økonomisk vækst. Når den samlede produktion i Danmark er 20 gange højere per indbygger, end den var for 200 år siden, skyldes det ikke at vores arbejdsuge er 20 gange længere. Den er faktisk kortere. Vækst kommer derimod fra teknologiske fremskridt.

5: Statslig regulering af markedet mindsker effektiviteten

Staten må ikke blande sig i virksomhedernes frihed, for indgreb i de frie markedskræfter mindsker effektiviteten. Man hører det tit, men egentligt er dette udsagn meningsløst. Et marked er ikke en naturtilstand, der bliver forstyrret ved statslig indgriben. Det er tværtimod staten, der sætter rammerne for, hvad der udgør et marked. Frasen ”det frie marked” er en sproglig ideologisk konstruktion uden repræsentation i den virkelige verden.

Er afgifter på forurenende produktion det samme som at sætte markedskræfterne ud kraft? Naturligvis ikke

Er forbrugerbeskyttelse et skadeligt indgreb på markedet? Hvis du køber en defekt computer, skader det så effektiviteten, at du har lovkrav på at få den byttet eller pengene retur? Hvis du køber en kasse øl, skader det så effektiviteten, at staten har forbudt, at øllet er tappet af børnearbejdere? Er afgifter på forurenende produktion det samme som at sætte markedskræfterne ud kraft? Naturligvis ikke.

Det er korrekt, at staten kan lave indgreb, der gør markedet mindre effektivt. Men det betyder ikke, at staten per definition skal afholde sig fra indgreb. Det svarer til at forbyde lægen at operere, fordi der er risiko for, at operationen mislykkes.

Det er statens fornemmeste opgave at lovgive, for at fremme konkurrence, for at hindre monopoldannelse, og for at sikre at virksomheder ikke tørrer deres omkostninger af på vores fælles miljø og klima.

6: Det er den private sektor, der tjener pengene, og den offentlige sektor, der bruger dem

Hov, stod der ikke kun fem eksempler i overskriften? Jo, men dette udsagn har intet med økonomividenskab at gøre, så derfor har jeg valgt ikke at tælle det med som et eksempel på misbrug af videnskab.

Penge er et byttemiddel

Det gælder i en samfundsøkonomi, at hvad der er én persons udgift, er en anden persons indtægt. Penge repræsenterer ikke værdi i en samfundsøkonomi. Penge har derimod en funktion. Penge er et byttemiddel, der gør økonomiske transaktioner nemmere. Det er produktion, der har værdi, og både den private og den offentlige sektor bidrager til produktionen.

Økonomer har forskellige holdninger

Moralen i denne lille gennemgang er, at man ikke må tro, at økonomividenskaben er politisk forudfattet.

Når en økonom citeres for at sige, at høje dagpenge skaber arbejdsløshed, er det ikke en konklusion, men en mellemregning. De høje dagpenge svækker ”alt andet lige” tilskyndelsen hos de ledige til at søge job. Men de høje dagpenge bidrager også til at holde efterspørgslen oppe under kriser. Nogle økonomer lægger nok mere vægt på det første, andre på det andet, men den økonomiske videnskab som sådan er fordelingspolitisk neutral.

Der findes ingen nødvendighedens politik.

Har jeg glemt noget på min liste? Er der nogle økonomiske udsagn, du gerne vil have nuanceret? Skriv bare. Jeg læser alle kommentarer.

‘Dagens Pio klumme’ er en fast spalte på Netavisen Pio, der udkommer dagligt med både provokerende, nytænkende og debatskabende indlæg. Klummen er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Gymnasielærer og historiker med speciale i dansk økonomisk politik i efterkrigstiden. 


Flere artikler om emnet

Annonce