Regering aftaler milliard­be­sparel­se på kon­sulent­ydel­ser

Regeringen vil spare milliarder på konsulentbistand, men konsulentbrancen frygter, at det går ud over velfærden
Mens regeringen vil spare et trecifret millionbeløb på staten samt kommuner og regioners forbrug af konsulenter, for at bruge dem på mere velfærd, advarer branchen nu selv om, at det tværtimod kan forringe velfærden.

Senest har finansminister Nicolai Wammen (S), som en del af økonomiaftalerne med Kommunernes Landsforening (KL) og Dansk Regioner, aftalt, at konsulentforbruget skal reduceres med 1,1 milliarder kroner i kommuner og regioner.

Vi vil flytte midler fra kolde hænder til varme hænder

Allerede i 2021 skal konsulentforbruget nedbringes med 0,6 milliarder kroner.

”Det er denne regerings klare ambition at reducere brugen af eksterne konsulenter i det offentlige og i stedet bruge pengene på velfærd og den grønne omstilling,“ siger Nicolai Wammen i en pressemeddelelse. ”Vi vil flytte midler fra kolde hænder til varme hænder. Det er både sund fornuft og klog brug af ressourcerne, at flere opgaver løses internt af dygtige medarbejdere i det offentlige frem for af eksterne konsulenthuse”.

Valgløfte

At nedbringe brugen af konsulenter i det offentlige var et centralt socialdemokratisk valgløfte op til folketingsvalget i 2019.

Socialdemokratiet foreslog i udspillet “Velfærd først i hele Danmark« at spare tre milliarder kroner på et loft over staten, regionerne og kommunernes køb af konsulentydelser. Loftet skulle give mulig for at ansætte flere “med hænderne i virkeligheden,” som den socialdemokratiske formand, Mette Frederiksen, formulerede det ved præsentationen af udspillet i maj 2019.

Besparelsen i kommuner og regioner kommer da også oven i de konsulentbesparelser i staten på 900 millioner kroner årligt, som regeringen allerede har aftalt med aftalepartierne bag finansloven for 2020.

Dermed er der samlet aftalt konsulentbesparelser for to milliarder kroner årligt i den offentlige sektor.

Det skal ses i sammenhæng med regeringens ambition om at reducere konsulentforbruget med tre milliarder kroner årligt og i stedet prioritere mere velfærd og grøn omstilling.

Bakgear

Dansk Erhverv, der fungerer som et såkaldt branchefællesskab for omkring 800 rådgivningsvirksomheder, mener imidlertid, at der foregår en »konsulentjagt«. Hvilket organisationen ikke forstår.

”Vi mener nemlig, at det får nogle mærkbare negative konsekvenser for den offentlige service – og altså modsat det, som regeringen gerne vil, nemlig at forbedre velfærden,” siger politisk konsulent i Dansk Erhverv, Daniel Møller Jensen til Netavisen Pio.

Besparelserne er jo grebet ud af den blå luft, fordi man har vedtaget besparelserne på et usikkert grundlag.

Han fortsætter:

”Så det er uforståeligt, at man senest nu fortsætter nedskæringerne på de eksterne konsulenter i det offentlige i kommuner og regioner. Besparelserne er jo grebet ud af den blå luft, fordi man har vedtaget besparelserne på et usikkert grundlag. I praksis betyder det, at man begrænser kommunerne og regionernes mulighed for at trække på nogle af de specialister og eksperter, som er en del af forudsætningen for at kunne levere en god offentlig service. Så det vil kunne mærkes på sundheds-, ældre- og børneområdet for slet ikke at tale om den digitale og grønne omstilling. Den bliver sat i bakgear som følge af besparelserne.”

Skatteministeriet og de andre

Den seneste opgørelse fra finansministeren viser, at staten i 2019 købte konsulentydelser for 5,7 milliarder kroner mod 5,3 milliarder i 2018 (og 4,8 i 2017).

Tallene dækker over, at hvor det faktisk er lykkedes at nedbringe forbruget af management-konsulenter fra 1,8 milliarder kroner i 2017 og til 1,5 i 2019, så bruges der til gengæld penge som aldrig før til IT-konsulenter samt juridisk bistand.

I 2017 blev der brugt 2,4 milliarder kroner på IT-konsulenter mod 3,2 milliarder i 2019. Og i samme periode steg udgiften til juridisk bistand fra 548 millioner kroner og til én milliard.

Når det kommer til ministeriernes brug af eksterne konsulenter, er der dog Skatteministeriet og alle de andre.

Skatteministeriet brugte 1,5 milliarder kroner på den konto i 2017 mod 1,8 i 2019. Til sammenligning brugte både Kirke- og Statsministeriet hver kun én million kroner sidste år.

10 tommelfingre

Daniel Møller Jensen erkender, at hverken Dansk Erhverv normalt ikke plejer at kritisere offentlige myndigheder for at spare penge. Tværtimod. Organisationen plejer at kritisere de offentlige udgifter for at være for høje.

”Det er altid fornuftigt at se på, hvor vi bruger skattekronerne bedst og mest effektivt,” siger den politiske konsulent. ”Og det gælder også konsulentområdet. Men man skal huske på, at kommunerne og regionerne jo ikke bare køber konsulentydelser i blinde, hvilket man ellers godt kan få indtryk af, når man hører regeringen taler om besparelser på konsulenter”.

En analyse, som Dansk Erhverv tidligere har lavet, viser, at 87 procent af kommunernes forvaltningschefer mener, at den senest indkøbte private rådgivningsydelse var pengene værd. Og lidt over halvdelen – eller helt præcist 52 procent – mener, at den private rådgivningsydelse har givet kommunens borgere en bedre service.

”Kommunerne køber konsulentydelser, når der er opgaver, som de ikke selv har kompetence eller ressourcer til at løse,” siger Daniel Møller Jensen. ”Det er også derfor, at det vil gå ud over den offentlige service, for hvem skal nu løse de opgaver, konsulenter tidligere løste? Det er der åbenbart ikke nogen, som der skal. Hvis det offentlige begynder at løse opgaver, som man ikke har kompetence eller ressourcer til at løse, så svarer det jo til, at man i privaten selv begynder at løse sine elopgaver på trods af, at man har 10 tommelfingre. Det betaler sig næppe«.

 

Kim Kristensen er redaktør på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Som tidligere udviklingschef i en NGO organisation har jeg i stort omfang benyttet mig af inputs fra eksterne konsulenter, som har tilført organisationen stor merværdi og gjort at vi skabte resultater. Jeg er dog enig i at både den offentlige sektor og NGO området kan reducere forbruget af eksterne konsulenter væsentlig uden at det går ud over velfærdsproduktionen. Der har generelt været en tendens til overforbrug af konsulenter, hvor arbejdspladserne i stedet burde satse meget mere på opkvalificering af egne medarbejdere. Et andet område, hvor det efter min mening bruges alt for mange ressourcer er hele kommunikations- og informationsområdet, som i de seneste år har tynget stadig mere i både de private og offentlige virksomheder og også i de store NGO organisationer.

Annonce