Kaare R. Skou: På væsentlige områder ser jeg et land i forfald

”Danmark kom ud af VLAK-regeringens tid som et rigere og dog fattigere land,” konkluderer den kendte journalist i ny bog
Det er blevet sagt, at hvis man stiller en god politisk kommentator et spørgsmål, så skal det være som at trykke på en knap. Og få, om nogle, var i mange år bedre end TV 2’s daværende politiske redaktør, Kaare R. Skou, til den helt særlige fjernsynsdisciplin ”at padle”. Altså at holde den gående. Det være sig indtil et pressemøde gik i gang, døren blev åbnet til et forhandlingslokale eller stationen skulle gå af til reklamer.

På TV 2 News blev Kaare R. Skou berømt for engang – efter at have snakket i én uendelighed – at komme med bemærkningen: ”Nu må vi hellere stille tilbage til studiet. Min fotograf har fået krampe i armen.”

I over et kvart århundrede dækkede Kaare R. Skou dansk politik fra en udkigsposition på først Københavns Radio, hvorfra turen gik til Radioavisens redaktion på Christiansborg og siden konkurrenten TV2.

Det med at blive kendt skete langsomt, for længe var det slet ikke meningen, at Kaare R. Skou skulle bruges på skærmen.

"Gårdejer Skou"

Men under dronningerunden 1993 blev Kaare R. Skou - netop på grund af sin store historiske viden om dansk politik - bedt om at give en analyse i TV2, og resten er historie. Ikke blot blev journalisten landskendt, kommentator-rollen blev sådan set også opfundet hos TV2.

Det var dog på Københavns Radio, at Kaare R. Skou fik sit senere så berømte øgenavn, "Gårdejer Skou". Efter at Kaare R. Skou endnu en morgen var blevet præsenteret af radiostationens nyhedsoplæser, ringede en lytter fortørnet ind og spurgte, siden hvornår det var blevet almindeligt at medarbejderne blev benævnt med deres titler: Der var jo én som konsekvent blev omtalt som "gårdejer Skou".

I dag kan Kaare R. Skou sige og skrive, hvad han vil

Selv om Kaare R. Skou efter folketingsvalget i 2011 valgte at gå på pension som 63-årig, betyder det dog ikke, at hans politiske passion er blevet mindre. Tværtimod. I dag kan Kaare R. Skou sige og skrive, hvad han vil. I 2010 sendte TV2 Kaare R. Skou på tvungen afspadsering, efter at han havde fortalt, at det var en ansat i Forsvarsministeriet, der tilbage i 2007 lækkede fortrolige oplysninger til stationen i sagen om Jægerkorpsets indsættelse i Irak.

Kaare R. Skou optræder som politisk kommentator i fjernsynet, holder foredrag og skriver ikke mindst bøger. Senest skrev i Kaare R. Skou i 2017 "520 dage der forandrede Danmark - politisk journal over Lars Løkke Rasmussens smalle venstreregering 2015-16", og i den netop udkomne bog "Blå Vinter: Det borgerlige Danmarks kollaps – Lars Løkke Rasmussens VLAK-regering 2016-2019", følger han nu op på den første bog.

Små notater

I et interview med Netavisen Pio fortæller Kaare R. Skou, at han i forbindelse bogen ”520 dage der forandrede Danmark” begyndte at skrive små notater, når der bliver sagt eller gjort noget usædvanligt i Folketinget. Og når der så er gået en passende tid, kan det samles til en bog.

”Det er simpelthen systematisk arbejde,” siger Kaare R. Skou.

Hvad har overrasket dig i forbindelse med arbejdet med bogen og perioden?

”Der er noget, som har overrasket mig. Men det er faktisk ikke det, som der står i bogen, men det som er sket efterfølgende. Det overrasker mig, at blå bloks politikere – som Thomas Danielsen (Venstres tidligere fiskeriordfører, red.) og for den sags skyld Lars Løkke Rasmussen – er sluppet så billigt fra den sag, som blev kaldt kvotekongesagen. Jeg undrer mig over, at der ikke kom et opgør, eller en undersøgelse, på samme måde, som der kom et opgør med, eller undersøgelse af, Inger Støjbergs adskillelse af asylpar. De politikere, som havde at gøre med kvotekongesagen, er stort set gået fri for efterfølgende kritik. Og det undrer mig på samme måde, at den nuværende socialdemokratiske fødevare- og fiskeriminister Mogens Jensen ikke har været mere efter, hvad der foregik dengang i den såkaldte kvælstofsag.”

Hvad mener du med det?

”Der er jo grundlæggende ikke blevet lavet om på, hvor meget kvælstof og gødning, som landbruget må bruge. Det er stadig det landbrugsforlig, som tvang Eva Kjer Hansen (Venstres daværende miljø- og fødevareminister, red.) væk fra posten, som i store træk er gældende.”

I forbindelse med kvotekongesagen kom der vel aldrig kommet beviser frem om, at statsministeren gjorde noget kritisabelt eller ligefrem ulovligt?

”Nej, men jeg tror, at man kunne finde dem. Hvis Statsministeriet blev tvunget af enten ombudsmanden eller en undersøgelseskommission til at lede, så jeg tror jeg, at man ville komme frem til, at Lars Løkke Rasmussen havde været involveret på en helt anden måde i sagen end hidtil, hvor det har fremstået som om, at han bare har kendt et par af kvotekongerne. Ikke dermed sagt at Lars Løkke Rasmussen nødvendigvis har gjort noget lovstridigt. Men han har i hvert fald ikke fortalt Folketinget hele sandheden.”

Det er vel lovstridigt ikke at fortælle Folketinget sandheden?

Der kunne ske meget lidt i Folketinget, hvis man skulle følge ministeransvarsloven til punkt og prikke

”Jo, jo, det er det jo ifølge ministeransvarsloven. Men du ved også godt, at der kunne ske meget lidt i Folketinget, hvis man skulle følge ministeransvarsloven til punkt og prikke.”

Dystert billede

I bogen tegnes et dystert billede af perioden og konklusionen lyder, at ”Danmark kom ud af VLAK-regeringens tid som et rigere og dog fattigere land”. Hvad skyldes dette?

”Det er nok først og fremmest gået sådan, fordi regeringen på alle værdiområderne var afhængige af Dansk Folkeparti. Vi ved næsten med sikkerhed fra historien, at den form for nationalkonservatisme, som Dansk Folkeparti står for, ikke fører til andet end et samfund, som enten går i krig eller går mere eller mindre i opløsning. Og jeg ser nogle klare opløsningstendenser i Danmark specielt i den førte udlændingepolitik. De borgerlige kan selvfølgelig have fuldstændig ret i, at vi ikke kan tage imod alle verdens flygtninge. Men vi har valgt en flygtninge- og indvandrerpolitik i Danmark, hvor vi har sat os mellem to stole og er kommet til at føre den dyrest mulige udlændingepolitik."

Hvad mener du med det?

"Vi kunne have valgt at lukke grænserne og isolere os - og have skræmt folk væk - hvilket lidt er Inger Støjberg og Dansk Folkepartis position. Eller vi kunne have sagt til udlændinge, at hvis de lærer sproget, finder et arbejde – og ikke lægger det offentlige til last – så sørger vi for, at de får den uddannelse som gør, at de kan leve i det danske samfund. I stedet har vi valgt at sige, at vi har brug for udlændinge – hvilket vi også har – til specielle job, men samtidig gør vi alt for at skræmme dem bort. Det gør, at vi i virkeligheden har en fuldstændig umulig udlændingepolitik. Og det har den nuværende regering ikke rettet op på. Det er den samme politik, som fortsættes. Så den mistrøstighed, som jeg giver udtryk for i bogen med hensyn til at kunne holde sammen på Danmark i forhold til udlændingespørgsmålet, er der ikke blevet rettet op på. Og det samme gælder retspolitikken.”

Hvorfor?

På det rets- og udlændingepolitiske område er forfaldet af den danske civilisation fortsat

 

”Jeg havde store forventninger til Nick Hækkerup, da han blev justitsminister. Endelig fik vi i det mindste en jurist på posten! Men en hel del af den efterfølgende retspolitik har været nøjagtig lige så meget på kant med den gode tone i en retsstat, som i den konservative Søren Pape Poulsens tid som justitsminister. Her tænker jeg for eksempel på hele balladen om at hjemtage IS-krigerne. For det første er det formentlig i strid med internationale konventioner og for det andet er det direkte dumt. Vi kunne have forholdsvis meget styr på dem, hvis de opholdt sig i Danmark. Hvorimod de nu kan farte verden rundt, hvis de har lyst til det. Så på det rets- og udlændingepolitiske område er forfaldet af den danske civilisation fortsat. På de to væsentlige områder i vores kultur ser jeg et land i forfald.”

Hvordan skal man integrere flygtninge- og indvandrere?

”I forhold til hvad det koster at give en analfabet – og det er mange af de syriske flygtninge – en folkeskoleuddannelse, selv om han måske er 32 år, og måske lærer ham et håndværk, så koster det mindre end ikke at gøre noget i tillid til, at han kan sendes hjem igen om x antal år. De internationale konflikter siden 2. verdenskrig, som har skabt flygtningestrømmene, har i gennemsnit varet mellem 14 og 16 år. Hvis vi brugte syv af de år til at give en syrisk flygtning en uddannelse, så havde vi syv eller ni år bagefter, hvor han bidrog til det danske samfund. Uanset deres alder, så sæt dem i folkeskolen i stedet for mere mindre kiksede kurser, som de ikke er særligt motiverede til at tage, fordi de hele tiden har truslen hængende over hovedet, at de bliver sendt hjem i morgen."

Magten og ministerkontoerne

Har Socialdemokratiet ikke været tvunget til at skifte udlændingepolitik, hvis partiet skulle overleve og bevare sin størrelse?

”Det kommer an på, om man er et parti for at ville magten. Eller om man er et parti for at få gennemført sin politik.”

Er det første ikke forudsætningen for det andet?

Jeg svor som ung gymnasieelev, at jeg aldrig ville stemme på Socialdemokratiet, efter at Per Hækkerup havde nedgjort Vietnamdemonstranterne

 

”Nej, det er noget sludder. Der er blevet gennemført, jeg ved ikke hvor meget radikal politik i Danmark – herunder også under den nuværende regering – selv om De Radikale ikke kan siges at være en del af magten. Den politiske kultur fedter de fleste partier ind i al lovgivning, så man kan sagtens få indflydelse uden at vinde ministerkontoerne. Jeg har i tidens løb haft stor sympati for Socialdemokratiet. Men nu er jeg en gammel mand, og jeg svor som ung gymnasieelev, at jeg aldrig ville stemme på Socialdemokratiet, efter at Per Hækkerup havde nedgjort Vietnamdemonstranterne (Han kaldte modstanderne af Vietnamkrigen for ”en flok skøre kommunister”, red.). Så var jeg ikke socialdemokrat! Jeg oplevede lidt af et deja-vu, da jeg satte mig til at skrive den her bog. Da Henrik Sass Larsen sagde, at Socialdemokratiet havde afskrevet humanismen (Han sagde, at ”humanismen er decideret farlig” for velfærdssamfundet, red.), så sagde jeg til mig selv: ”Okay, det var et rigtigt valg, som du traf dengang. Socialdemokrat bliver du aldrig”. Hvis man er parat til med et pennestrøg at afskrive humanismen, som Henrik Sass Larsen gjorde, og på det område vælge en nationalkonservativ linje, bare for at få magten, så er man... en politisk skøge."

Er du selv radikal?

”Jeg har kun én gang i mit liv stemt på Det Radikale Venstre, og det var i 1988, hvor Niels Helveg Petersen troede, at han skulle være statsminister og havde sloganet, at ”det er forår og Niels Helveg”. Da han løb fra alt – og ikke blev statsminister – så tænkte jeg: ”Så løber jeg sgu også””.

Du har - med Anker Jørgensens ord – sagt, at du står ”et skridt til venstre”?

”Ja, et skridt til venstre for midten.”

Stemmer du så på SF eller for den sags skyld Enhedslisten?

Det kunne jo også være, at jeg tog stilling fra valg til valg

”Ha, ha... Vi kommer det ikke nærmere. Det kunne jo også være, at jeg tog stilling fra valg til valg.”

Bog om Mette Frederiksen

Du startede med at fortælle, at du tager noter, så kommer der også en bog om Mette Frederiksens regering?

”Det kommer jo an på, hvor længe Mette Frederiksen sidder, for jeg er som sagt en gammel mand. Hvis statsministeren sidder i otte år, kan det jo godt være, at mit hoved er blevet så træt, at det ikke kan lade sig gøre. Men hvis nu hun sidder i fire år og omdanner regeringen og tager Pernille Vermund med som minister i en ny regering, så har jeg gjort noterne til en ny bog.”

Anser du det som en realistisk mulighed?

”Nej.”

Kaare R. Skou, »Blå Vinter: Det borgerlige Danmarks kollaps – Lars Løkke Rasmussens VLAK-regering 2016-2019«, 515 sider, er udkommet på forlaget Momenta

Kim Kristensen er redaktør på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Henved 5o år er gået med skiftende regeringer, der har siddet og "ryddet op" efter hinanden.Efter en "blå regering" har styret landet overtager en "rød" regering.Og " rød regering kan så rydde op efter blå". Eller omvendt. Hvad er der sket udover DET ? Ja,det er nok BEGRÆNSET. Resten "styrer" EU.

Det er en udmærket artikel at start ved, med det jeg vil sige.
Jeg har hertil aften set debatten om rød eller blå fremtid.
Det pogram bliver genudsendt mange gange i løbet af natten ( måske )
Men det er tydeligt at corona og klima til en vis grad bliver
blandet sammen på flere måder
ET; der blev hurtigt lukket ned på grund af corona,og nu siges det
at klimaet må ikke koste for meget at vi må gå langsomt frem.
Men jo vi skal hurtigt og på kort tid også gøre noget ved klimakrisen
TO: Det vil i den nærmmeste fremtid stå klart at stem blåt og de vil
gøre alt for at vi hurtigt kommer tilbage til før corona krise
alle fly i luften 8 udbuds runde skal sættes igang osv og så må
vi se på hvor mange penge vi har til at reducere co2 forureningen.
Stem rødt så vil der blive brugt flere penge mange flere penge
til grøn omstillinge og det bliver det store valgtema ved næste
valg og denne corona vil også blive brugt i spørgsmålet om
hvor meget må et rent klima koste
RØD eller BLÅ fremtid

Globalt set VIL kolde kontanter blive det afgørende, for hvordan fremtiden bliver. INDTJENING vil til evig tid være et hovedformål. Hvor meget eller lidt kan "jeg " tjene ? Og hvordan ? Hvor nemt eller svært bliver "mine indtjeningsmuligheder". FORBRUG danner baggrund for indtjening. Hvad kan/skal "jeg" producere for at tjene kassen ? Hvad kan sælge og hvad kan IKKE ? PRODUKTION afgøres af efterspørgsel. Til alt det skal problematikken om KLIMAET så lægges oveni. KLIMAET står som en begrænsende "mur" foran både forbrug,efterspørgsel,produktion samt indtjening. En "begrænsing" set fra producenters øjne.Og fra kapitalens side. Derfor bliver det meste nok KUN ved snakken. Kan man holde gang i en KLODE hvor FORBRUG har overtaget alting. Hvor der bliver produceret for at tilfredsstille forbrugslyst ? Burde PRODUKTION baseres på at dække basale overlevelsesbehov fremfor at skabe dippedutter og unødvendigheder ? Burde PRODUKTION af "unødvendigheder" erstattes og baseres på områder, der GAVNER OVERLEVELSE for verdens lande og deres befolkninger ? Burde PRODUKTION hvile på grøn omstilling og fødevareindustri i forhold til klimavenlig relateret udvikling ?
Er kloden overhovedet parat til omstilling ? Er kapitalen og producenterne ?

Godt skrevet
Men nej det er ikke kapitalen og producenterne der vil gå forrest, men jeg vil ikke beskylde alle
Jeg har en bog der heder VERDENSATLAS ladmanns leksikon, udkommet 1977,på side 142 står skrevet og jeg gengiver kun brudstykkr.
Med denne bog, den gode jord, har vi forsøgt at skildre jorden,vort hjem i universet,fra de ældste tider til nu.
Jorden er så uhyre,så rig og så frodig,så det vel må tilgives os mennesker,om vi først nu har erkendt,at dens
ressourcer ikke er ubegrænsede.
Men idag har vi ingen undskyldninger....
OG så står der mere som vi har hørt meget om her i den seneste tid KLIMAET jorden havet luften forureningen..
OG det der gør denne bog intressant er at den udkom i 1977,og hvordan kan det være at vi ikke er kommet længere
med at bevare denne klode Moder Jord forureningen osv.Når vi allerede i 1977 fik syn for sagen
JO det er blandt andet de multinationale selskaber og i særdelshed olie-industrien som der har manipuleret med sandheden for at kunne blive ved med at tjene milliarder efter milliarder på bla olien og de vil ikke stoppe før der ikke er mere olie i jorden så de forsætter med at manipulere med sandheden den dag idag.
Og jeg vil våve den på stand at dem der stemmer blåt tror på deres manipulationer eller også er de den del af manneskeheden der tjener så mange penge så de er lige glade med jordens tilstand, altså de grådige kapitalister.

Annonce