Regeringen ønsker at åbne grænserne yderligere

Det er regeringens ønske at åbne grænserne til et land, hvis antallet af corona-smittede er på et acceptabelt niveau
Regeringen vil nu opstille en række objektive kriterier for, hvornår et land er sikkert nok til at åbne grænsen for både ind- og udrejsende. Det betyder konkret, at regeringen vil åbne grænsen, hvis et land har et acceptabelt antal corona-smittede.

Det oplyser statsminister Mette Frederiksen under tirsdagens spørgetime i folketingssalen.

“Det vil gøre det muligt løbende at åbne mere og hurtigere for ind- og udrejse og stadig have styr på situationen herhjemme. I forhold til diskussionen i dag vil vi gerne fra regeringens side orientere Det Udenrigspolitiske Nævn om regeringens konkrete model, inden den lægges frem for offentligheden,” siger statsminister Mette Frederiksen.

Det vil gøre det muligt løbende at åbne mere og hurtigere for ind- og udrejse og stadig have styr på situationen herhjemme

Den udmelding bliver hilst velkommen af Venstres formand, Jakob Ellemann-Jensen.

“Der er brug for, at Danmarks solidaritet ikke stopper ved den grænsebom, som jeg håber, vi kan få åbnet noget mere med det, statsministeren lægger op til her,” siger Jakob Ellemann-Jensen under spørgetimen.

R: Giv danskerne lov til at få deres udenlandske kærester på besøg

Ifølge De Radikales formand, Morten Østergaard, er en yderligere grænseåbning den rigtige tilgang.

Morten Østergaard forstår statsministerens udmelding om grænserne sådan, at den hidtidige position med låste rejsevejledninger indtil slutningen af august ikke længere gør sig gældende.

Derfor har Morten Østergaard en bøn til statsministeren fra de danskere, der gerne vil tilbringe sommeren med deres udenlandske kærester, som p.t. ikke kan rejse ind i Danmark.

“Derfor måske bare en anmodning her i dag om at give en lille smule håb til den her gruppe om, at når vi nu skal finde den rigtige måde at håndtere forholdet til vores omverden på, så bliver der også mulighed for, at de kan få dem på besøg her i sommerferien,” siger Morten Østergaard under spørgetimen.

Mette Frederiksen er åben for at diskutere spørgsmålet om de såkaldte anerkendelsesværdige forhold, som parforhold hører under. Hun nævner dog samtidig, at regeringens fokus nok vil være på de andre europæiske lande i første omgang.

K: Der er brug for at åbne langt mere op 

De Konservatives formand, Søren Pape Poulsen, er glad for statsministerens udmelding omkring yderligere grænseåbning, men vil gerne vide, hvor hurtigt det kan gå.

“I bund og grund er der nogle virksomheder herhjemme, som i den grad er præget af, at grænserne er forholdsvist lukkede, som de er. Uanset hvor meget vi diskuterer, så er grænserne jo stadigvæk temmeligt lukkede for at sige det pænt. Dansk erhvervsliv - stort som småt - har brug for, at vi åbner langt mere op for rejsende og turismen,” siger Søren Pape Poulsen under spørgetimen.

Mette Frederiksen understreger, at regeringen håber på at kunne åbne grænserne yderligere op.

Hvis vi kan opstille nogle objektive kriterier for sygdomssituationen i landet, og det så kan spejle sig i, at man både kan rejse ind og ud

“Hvis vi kan opstille nogle objektive kriterier for sygdomssituationen i landet, og det så kan spejle sig i, at man både kan rejse ind og ud. Det er noget af det, vi kigger på, og det skal gerne være inden 31. august selvfølgelig,” siger statsminister Mette Frederiksen under spørgetimen.

Samtidig understreger Mette Frederiksen, at regeringen fortsat mener, at det er en god idé at åbne grænserne gradvist og kontrolleret.

“Der er ikke nogen, der bare har åbnet deres grænser. Så sent som i dag har vi modtaget nyheden om, at det ser ud til, at der er en række borgere, der er kommet smittet på et fly fra Pakistan til Danmark, og det viser jo noget om, at man selvfølgelig skal tænke sig om i forhold til, hvordan man gør det her,” siger Mette Frederiksen under spørgetimen.

Se hele spørgetimen her.

Tim Tørnqvist Jensen er journaliststuderende på Roskilde Universitet og tidligere student på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Jamen HURRA da for det. Så kan "de rejsende " jo snart hente en ny omgang VIRUS hjem til DANMARK.
Så vi kan få en ny epidemi igen,måske endnu værre end den der slet ikke er ovre endnu. Jamen HURRA da for det. Der er noget at se frem til. SKANDALØST at man verden over ikke gør noget EFFEKTIVT for at begrænse COVID 19. Og i Kina kører "madmarkederne" stadigvæk. Hvor TÅBELIGT kan det hele vel da være.Snart skal "de rejsende" igen til Kina. For det er åbenbart de "farligste "steder der er de mest spændene.

Så kom nyheden om smitte blandt de 15000 demonstranter. Vi håber den bliver begrænset. Men det er fuldstændig tåbeligt at tillade så store forsamlinger. Det lyder flot at det er en grundlovssikret ret, men der er så meget andet som er grundlovssikret, og alligevel forbudt for tiden.
Så jeg gentager. Tåbeligt og et stort svigt af regering og Folketinget.

Thomas er en Trold.

Og Mette Frederiksen er den bedste statsminister
Danmark har haft siden Harald Blåtand

Helt tydeligt at så godt som INGEN eller kun meget få tager COVID 19 alvorligt. Men,det er der sandelig stor grund til. Folk bliver nok ikke "klogere" før de ligger som gispende "guppi fisk" i et tomt akvarie.

Corona-virussen er og bliver også en
Klima-virus
Det er MODER JORD der fortæller
mennesket at vi har noget en grænse
for forsat liv på denne vores eneste
planet vi kan leve på sammen med en
hel masse ander dyr og planter.
Men lige nu ser det ud til at vi
er mere intreseret i at tjene penge
og flyve
Så ja MODER JORD slår snart igen
med anden bøgle af corona-klima.virussen

STOP forbrug af olie,og lad de fleste fly blive på jorden
Brug VIND-ENERGI, SOL-ENERGI, og BRINT

DET ER EN KLIMA-VIRUS

Annonce