Annonce

Bredt politisk flertal hæver dagpengene under uddannelse

Aftale om opkvalificering: Fra 1. august 2020 får ledige over 30 år ret til at tage en erhvervsuddannelse på 110 procent dagpenge
S-regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti, De Radikale, SF og Enhedslisten har indgået en aftale om opkvalificering.

Ufaglærte og faglærte med en forældet uddannelse får med aftalen fra august og frem til udgangen af 2021 ret til at tage en erhvervsuddannelse på 110 procent dagpenge. Kravet er, at man er fyldt 30 år og starter på en uddannelse, hvor der er gode jobmuligheder.

Ufaglærte ledige får dermed ret til at begynde på en uddannelse som for eksempel smed, elektriker eller andre fag, hvor der er efterspørgsel på hænder. Har man allerede to års relevant erhvervserfaring, kan uddannelsen gennemføres på relativt kort tid. Man kan for eksempel blive smed efter 18 uger på skolebænken og elektriker efter 31 uger i skole.  

På fagområder, hvor der ikke mangler arbejdskraft, får ledige 80 procent dagpenge under uddannelsen med mulighed for at låne op til 100 procent, som det også er tilfældet i dag.  

For at ledige hurtigt og fleksibelt kan omstilles til nye job og brancher, bliver de korte erhvervsrettede uddannelser styrket. En effektevaluering af jobrettede kurser viser, at disse kurser har gode effekter – særligt for nyledige samt for ufaglærte og faglærte. Det kan for eksempel være et kursus på tre dage til en ufaglært bygningshåndværker om energioptimering af bygningskonstruktioner.  

placeholder

 

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard mener at aftalen på den korte bane fjerner vigtige barrierer for at den enkelte kan løfte sig fra ufaglært til faglært:  

Arbejdsløshed er ikke den enkeltes problem. Det er et fælles problem

“Arbejdsløshed er ikke den enkeltes problem. Det er et fælles problem. Derfor er jeg glad for, at et bredt flertal i Folketinget er enige om at investere i mennesker frem for at svinge pisken over de desværre mange danskere, der har mistet deres arbejde under corona-krisen. En situation, der kalder på hurtig handling og en ny opskrift end de nedskæringer, vi så efter finanskrisen. Med denne aftale går vi en anden vej og hæver dagpengene, når man starter på skolebænken. Vi fjerner på den måde den økonomiske stopklods for at vælge uddannelse, når man først har været ude på arbejdsmarkedet. Vi er ikke i tvivl om, at det er en god investering, hvis vi får løftet flere ufaglærte til faglærte – både for den enkelte, virksomhederne og samfundet.”

Hummelgaard understreger, at regeringen senere vil komme med et udspil, der skal løfte lediges kompetencer på den længere bane:

“Med denne aftale er vi nået et stykke, men ikke langt nok.”

Seks ugers uddannelse fremrykkes

Med aftalen om opkvalificering får forsikrede ledige ret til at begynde på seks ugers jobrettet uddannelse allerede fra første ledighedsdag og ikke efter fem uger, som kravet er i dag.

Arbejdsmarkedets parter skal være med til at udpege de kurser, som man kan komme på med seks ugers jobrettet uddannelse. Derudover får ledige, der har en konkret aftale med en arbejdsgiver om et job, ret til at starte på et kort erhvervsrettet kursus.  

Aftalen indeholder initiativer til 390 millioner kroner og bygger videre på aftalen om styrket opkvalificering med 340 millioner kroner indgået af forligskredsen bag beskæftigelsesreformen (S, V DF, RV og K). Samlet er der i perioden 2020-2023 afsat 730 millioner kroner til at opkvalificere ledige.

Beskæftigelsesordfører Hans Andersen (V) hæfter sig ved, at aftalen er skræddersyet til de nye ledige, der er blevet ramt af coronakrisen: 

“Dagens aftale er derfor en god og vigtig aftale, som forhåbentlig kan medvirke til at afbøde de værste konsekvenser af den krise, vi står i lige nu,” siger V-ordføreren og fortsætter:

Det er vigtigt for Venstre, at folk der mister deres job, hurtigst muligt kan vende tilbage til arbejdsmarkedet

“Det er vigtigt for Venstre, at folk der mister deres job, hurtigst muligt kan vende tilbage til arbejdsmarkedet. Danmark står i en alvorlig situation, hvor over 40.000 mennesker har mistet deres job og langt flere desværre ser ud til også at må stille sig i ledighedskøen i de næste måneder. Med dagens aftale giver vi de personer en ekstra hjælpende hånd. Aftalen betyder at ledige nu får bedre adgang til relevante uddannelser og kurser, så de forhåbentligt hurtigere kan komme tilbage i arbejde igen.”

Radikale: Særlige indsatser over for nyuddannede

Beskæftigelsesordfører Bent Bøgsted (DF):

“Dansk Folkeparti er især glad for at voksenelev-ordningen styrkes og kobles mere sammen med uddannelse på dagpenge. Det har også stor betydning, at der afsættes midler til, at ledige der får hensigtserklæring, fra en arbejdsgiver om ansættelse, får en ret til kurser, der er behov for i forbindelse med ansættelsen.” 

Beskæftigelsesordfører Samira Nawa (RV): 

Vi kan ikke risikere at tabe en hel generation til langtidsledigheden

“Vi har i Radikale Venstre været særligt optagede af, at vi ikke måtte glemme de mange nyuddannede, der efter sommerferien træder ud på arbejdsmarkedet. De kan hurtigt havne bagerst i en meget lang jobkø. Vi kan ikke risikere at tabe en hel generation til langtidsledigheden, og jeg er derfor rigtig glad for, at vi har fået vores forslag om trainee- og graduate-programmer med i aftalen. Samtidig har regeringen også forpligtet sig på at undersøge muligheden for at realisere den visionære idé om en individuel uddannelseskonto. En uddannelseskonto vil grundlæggende revolutionere den måde, vi tænker livslang læring på i Danmark, og jeg er meget spændt på, hvad der kommer ud af arbejdet.”

“Gulerod i stedet for pisk”

Beskæftigelsesordfører Karsten Hønge (SF):  

“Uddannelse løfter både lønmodtagerne, virksomhederne og samfundet. Sådan ruster vi Danmark til fremtiden. “ 

Beskæftigelsesordfører Jette Gottlieb (EL):

“Det er vigtigt, at vi satser rigtig meget på at skabe de bedste betingelser for mere uddannelse til de dårligst uddannede i den nuværende situation. Mange mister deres gamle job, og der skal nye kvalifikationer til at blive del af den nye grønne omstilling af vores produktion.”  

Beskæftigelsesordfører Leif Lahn Jensen (S):  

Det er første gang i nyere dansk historie, at vi bredt i Folketinget er enige om at bruge gulerod i stedet for pisk

“Jeg føler med hver og en af de mennesker i Danmark, som er blevet arbejdsløse på grund af corona-krisen. Og derfor glæder det mig enormt meget, at vi i dag kan give de arbejdsløse ret til at uddanne sig på dagpenge plus ti procent. Det er første gang i nyere dansk historie, at vi bredt i Folketinget er enige om at bruge gulerod i stedet for pisk, når det handler om at få vores ufaglærte arbejdsløse dagpengemodtagere til at uddanne sig.“

Dansk Metal: "Udannelsesløft på attraktive vilkår"

Dansk Metal glæder sig over, at ledige med opkvalificeringsaftalen nu kan tage en uddannelse på attraktive vilkår:

”Det er afgørende for dansk økonomi, at vi sikrer, at flere bliver faglærte. Eksportvirksomhederne er fuldstændig afhængige af at have adgang til dygtige medarbejdere med de rette kvalifikationer. Det er derfor meget positivt, at vi nu har en aftale, som gør, at ledige kan tage et uddannelsesløft på attraktive vilkår,” siger Torben Poulsen, hovedkasserer i Dansk Metal.

Dansk Metal glæder sig samtidig over, at der med aftalen er ryddet i de mange indviklede regler på opkvalificeringsområdet:

”Det glæder mig samtidig, at man nu har ryddet ud i nogle af de mange puljer og regler, som gør opkvalificeringsområdet til en jungle. Det er meget positivt, at a-kasserne nu også får mulighed for at ansøge om midler til at sikre en bedre vejledning om løftet til faglært. Komplekse regler må ikke være en årsag til, at ledige ikke kommer i gang med opkvalificering,” siger Torben Poulsen.

FH: Gør ordning permanent

Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) glæder sig også over aftalen, men havde gerne set, at ordningen med opkvalificering på attraktive, økonomiske vilkår gøres permanent:

“Det er tydeligt, at ministeren viser en ny vej i beskæftigelsesindsatsen. Mere uddannelse til ledige. Det er helt rigtigt set”, siger Ejner K. Holst, næstformand i Fagbevægelsens Hovedorganisation og fortsætter:

“Der ligger en række tiltag her, som vi i Fagbevægelsens Hovedorganisation tidligere har peget på, kunne være vejen frem. Blandt andet en forbedring af uddannelsesløftet. Vi ville gerne have set at hele regeringens udspil ift. uddannelsesløftet blev fastholdt, som det var og permanentgjort, men det har partierne altså ikke ønsket. Det vil vi blandt andet arbejde for når vi forhåbentlig snart skal diskutere, hvordan reglerne skal se ud på den lange bane,” siger Ejner K. Holst.

Fagbevægelsens Hovedorganisation skriver på Twitter:

Tomlen op til ny retning i opkvalificeringsindsatsen

"Tomlen op til ny retning i opkvalificeringsindsatsen. Mere uddannelse til ledige og enklere regler. Stadigvæk plads til forbedringer – dem tager vi i næste omgang. Men alt i alt en god aftale."

placeholder

 

3F: "Rigtig godt"

Fagforbundet 3F betegner opkvalificeringsaftalen som "rigtig godt", men forbundet havde gerne set, at finansieringen af uddannelsesløftene var havnet på 125 procent af dagpengene - mod de 110 procent, som partierne bag aftalen blev enige om:

al mulig grund til at rose aftalepartierne for at tage ansvar og hånd om de kortuddannede og faglærte ledige

”Forliget er rigtig godt. Selv om resultatet set med mine øjne kunne være blevet endnu bedre, så er der al mulig grund til at rose aftalepartierne for at tage ansvar og hånd om de kortuddannede og faglærte ledige,” siger 3F’s forbundssekretær Søren Heisel.

 

”I 3F er vi tilfredse med, at ledige fremover kan løfte sig fra ufaglært til faglært på 110 procent af dagpengene, så længe det sker inden for områder med mangel på kvalificeret arbejdskraft. Vi havde dog gerne set, at det var 125 procent af dagpengene. Vi havde også gerne set, at alle andre uddannelsesløft kunne gennemføres på 100 procent af dagpengene i stedet for på de nuværende 80 procent med mulighed for lån,” siger Søren Heisel.

 

3F noterer med tilfredshed, at positivlisten for voksenlærlingeordningen bliver suspenderet, så det bliver muligt at blive voksenlærling inden for alle fag, når der er en arbejdsgiver i den anden ende:

 

”Vi er også meget tilfredse med, at karensperioden på de fem uger, inden ledige kan tage et seks ugers jobrettet kursus, suspenderes i en periode til udvalgte kurser. Det vil gøre det lettere og hurtigere for ledige at tage f.eks. certifikatkurser,” siger Søren Heisel.

Læs også debatindlægget fra forbundssekretær i FOA, Helena Mikkelsen.

Jan Kjærgaard er journalist på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

HVORNÅR hæves FOLKEPENSIONEN ? Og HVORNÅR ændres reglerne for modregning i førtidspensionister og folkepensionisters indkomst, i forbindelse med at være samboende eller gift ? Og HVORFOR skal der være FORSKEL på Førtidspensioner, i forhold til om vedkommende er blevet førtidspensionist FØR 2oo3 eller EFTER. Dem der har fået tildelt højeste førtidspension FØR 2oo3 får mere i førtidspension, end dem der har fået førtidspension efter 2oo3.Førtidspensionister efter 2oo3, skal betale ALT selv. Førtidspenionister der har fået pension FØR 2oo3 er bedre stillet indkomstmæssigt. Der burde kun være EN sats.Og den skal være LIGE for alle. Der er ingen LOGIK i at forskelsbehandle mennesker. Tingene koster det samme uanset.

Der er vel ingen mening i at der skal være forskel på satserne til Førtidspensionister, uanset hvilket år de har fået tildelt Førtidspension. Alle der bliver tilkendt Førtidspension skal have samme rettigheder og tilskud uanset om man blev pensionist før eller efter 2003. Hvorfor skal dem på den såkaldte Nye Pension efter 2003 gå ned i ydelse, når de skal på Folkepension? Ligeledes er der ingen retfærdighed i, at dem på den Gamle ordning bl.a kan modtage Boligydelse til større boliger. Det har intet med misundelse at gøre, men derimod uretfærdigt, at der IKKE udbetales samme sats og Tillæg til Alle pensionister, for de er jo Alle i samme båd!
Samtidig er det uretfærdigt at Pensionister bliver modregnet i deres pension for deres samlevers indkomst, og for hver ekstra krone deres samlever arbejder sig til, for det bliver almindelige Lønmodtagere ikke. Lønmodtager kan beholde hver krone de tjener og deres lønninger bliver årligt reguleret i henhold til inflationen, hvorimod pensionssatsen aldrig bliver sat op. Hvis en pensionists samlever modtager lønforhøjelse eller overarbejdspenge fra sit arbejde, straffes de for hver ekstra krone samleveren modtager, hvilket er utrolig uretfærdigt og Total ude af proportioner med virkeligheden. Det er virkelig diskriminerende overfor Pensionisterne!