Morten Messerschmidts udmelding om at kristendom skal fylde mere, handler først og fremmest om magtkampen i Dansk Folkeparti, skrev Netavisen Pios chefredaktør Niels Jespersen forleden i en analyse.

Den analyse er jeg uenig i. Morten Messerschmidt ser måske sig selv som en vor tids korsridder på vej ud i Danernes Rige for at samle fod- og godtfolk til korstogene mod de herboende, der ikke har den rette tro. Ja, det er let at se Messerschmidtss nye mission i et lys, hvor vi forsøger at latterliggøre ham.

Men vi, der har fulgt guruerne i Fremskridtspartiet og Dansk Folkeparti siden 70-erne ved, at det mest latterlige, som vi på den anden fløj kan gøre, er at undervurdere de signaler, guruerne udsender.

Han ved hvad han gør!

Nu lyder jeg meget alvorlig, når jeg udbryder “Vi skal i den grad være på vagt!” Morten Messerschmidt fremstiller ikke sig selv som korsridder uden, at han har tænkt sig utroligt godt om.

I en tid, hvor “bevægelserne” har en kæmpe, ja nærmest kolossal indflydelse, skal vi, der tænker anderledes og vil noget andet end mere eller mindre letkøbt retorik, se Mortens form grundigt efter i sømmene. Jeg er overbevist om, at DF’s “ulv i præstekjole” – den nye tids missionær – efter grundig analyse og omtanke prædiker for mange frafaldne men spændt lyttende her i min kommune (Sorø). Og Morten Messerschmidt er ikke en latterlig udgave af Jeppe på Bjerget, som ser sig vågne op i biskoppens seng.

Morten Messerschmidt ved, at en stort udsnit af den danske vælgerskare både til højre, til venstre og i midten ser frem til en genrejsning af den del af den stolte nationalarv, som Holger Danske er symbolet på.

Skærper stemmen i værdikampen

Og når Søren Espersen i sagens tjeneste træder til side og har givet rum for, at Messerschmidt nu kan iscenesætte sig selv som Holger Danskes væbner, som skal gøre hans konges krigssværd skarpt og klar til værdikamp, tror jeg, at det skal tages helt alvorligt.

Vi skal og må vi ikke igen undervurdere den “bevægelse”, der kan komme ud af al den symbolsnak.

Der var engang, at en meget stor del af vores folk og specielt fra min egen arbejderklasse, faldt for en pudsig, rund mand, som talte med umiskendelig bornholmsk klang, i den bedste sendetid på det nationale monopol-TV.

Mogens Glistrup blev også latterliggjort (også af os) for at sidde og prale af sit nul-procent skattekort og sin retorik om “at den, der snyder i skat er den nye tids Robin Hood”. Vi grinede, gjorde vi, og rystede på vores hoveder.

Men vi misforstod totalt signalets styrke, symbolikken og virkningen ude blandt folket, ja vi gjorde. Vi kendte ikke vores besøgelsestid dengang!

Tro og folkesjæl er et farligt våben

Den fejl må venstrefløjen ikke gøre en gang til, men anerkende, at Morten Messerschmidt ikke bare er i gang med at udføre en stunt blot for at få Nye Borgerlige sat skakmat.

Når han graver stridsøksen op af den danske kernemuld, er det ikke showtime. Jeg frygter ikke Morten Messerschmidt, men der er en vigtig grund til, at han afløser Søren Espersen, og det er fordi Messerschmidt ikke bare er mere intelligent end Søren Espersen.

Han er meget mere farlig, når han bruger tro og folkesjæl som våben.