“Arnes pension bliver en test af mediernes klassemæssige blindhed”

Debattør og forfatter Lars Olsen: Slaget om Arnes pension bliver ikke blot en test af politikerne, men også af medierne
Forfatter og debattør Lars Olsen har i en kommentar forleden i Jyllands-Posten peget på det han betegner som mediernes “klassemæssige blindhed”.

En blindhed, som han frygter vil gøre sig gældende i forbindelse med omtalen af regeringens forslag til tidlig pension.

Lars Olsen hæfter sig ved, at medierne tilbage i 00’erne - sammen med politikere, akademikere, økonomer - fødte en forestilling om, at Danmark var ved at blive et videnssamfund, hvor vi alle er symbol-analytikere, der har job bag hæve-sænkeborde:

“Det der med, at vi har en arbejderklasse, der har fysisk arbejde, det er ligesom noget, der hører fortiden til,” siger Lars Olsen til Netavisen Pio og fortsætter:

“Da jeg udgav bogen ‘Det Forsvundne Folk’ i 2018, fandt jeg ud af at 39 procent har fysisk krævende arbejde. Det kom helt bag på medierne: “39 procent, det var pokkers”. Medierne var oprigtigt overraskede. Det kom meget bag på dem, at det arbejdende Danmark, dem, der har fysisk krævende arbejde, udgør så stor en del af arbejdsstyrken: 39 procent. Og så stammer tallet tilmed fra arbejdsmiljøinstituttet NFA.”

Lars Olsen understreger, at de 39 procent - ud over de oplagte, der har håndværker-jobs - også inkluderer faggrupper som SOSU-assistenter, landmænd, pædagoger- og medhjælpere.

Den der forestilling om Danmark som et videnssamfund, hvor alle arbejder bag hæve-sænkeborde

“Den der forestilling om Danmark som et videnssamfund, hvor alle arbejder bag hæve-sænkeborde, og produktion, det er noget, der var engang. Det er blevet en kollektiv forestilling, som stadig præger journalister. Men det er en falsk forestilling, fordi det er 39 procent, der har fysisk krævende arbejde.”

Kører kampagne mod Arnes pension

Senere på måneden kommer regeringens længe ventede udspil om tidlig folkepension til folk med mange år på arbejdsmarkedet. Arnes pension bliver helt afgørende for regeringen Mette Frederiksen, men bliver, ifølge Lars Olsen, også en test af medierne og deres klassemæssige blindhed.

“Medierne skal selvfølgelig stille kritiske spørgsmål til regeringen, det er deres pligt, men klasseblindheden lurer,” skrev Lars Olsen i sin kommentar i Jyllands-Posten og fortsatte:

“Jeg kan allerede se forsiderne på Berlingske og JP, baseret på notater fra Cepos og Dansk Arbejdsgiverforening: Tal bliver dissekeret, vi møder samtlige sosu’er, der ikke får gavn af regeringens udspil – til sidst er der vendt så mange hår i suppen, at vi har glemt utrygheden og skævheden i seniorårene, Cepos og arbejdsgiverne har nået deres mål.”

Jeg synes, at dækningen af Arnes pension i Berlingske og JP begynder at ligne en kritisk kampagne

“Jeg synes, at dækningen af Arnes pension i Berlingske og JP begynder at ligne en kritisk kampagne,” siger Lars Olsen til Netavisen Pio.

Lars Olsen har heller ikke den store tiltro til Politikens dækning:

“På Politiken er man mere eller mindre ligeglade med tidlig pension. Her er man meget mere optaget af klima, minoriteter og uddannelse. De kulturradikale er ikke optaget af dem, der tørrer deres egen mor bagi - eller dem, der bygger deres huse.”

De kulturradikale er ikke optaget af dem, der tørrer deres egen mor bagi - eller dem, der bygger deres huse

Efterlønnens afskaffelse

Lars Olsen kan nævne flere eksempler på mediernes “klassemæssige blindhed”.

“Den debat vi havde om efterlønnen op til den reform, der de facto afvikler efterlønnen på sigt, tilbage i 2011, er et meget godt eksempel. Op til reformens vedtagelse kørte der en helt vild mediekampagne. Det var helt vildt ensidigt. Nok den mest ensidige kampagne jeg kan huske. Infomedia lavede en analyse af  mediedækningen. Og den viste, at kun 14 procent af seks store landsdækkende dagblades artikler i 2009-2010 handlede om bevarelse af efterlønnen. Men hele 58 procent af dagbladenes artikler handlede om en ændring eller en afskaffelse af efterlønnen. Mens 28 procent af artiklerne forholdt sig neutrale.”

Op til reformens vedtagelse kørte der en helt vild mediekampagne

“Kun Ekstra Bladet skilte sig ud ved ikke at støtte en afskaffelse af efterlønnen på lederplads.”

“Mediefolkene skrev her om et emne og nogle mennesker, som de reelt ikke anede noget om. Der var tale om en klassemæssig blindhed både hos journalister og redaktører. Ingen var optaget af nedslidte arbejderes dårlige rygge og slidte ben.”

Studenter-kørsel

Dækningen af corona-krisen har også vist et eksempel på mediernes klassemæssige blindhed, mener Lars Olsen:

Ganske enkelt fordi journalisternes børn går på gymnasierne, ikke på erhvervsskoler

“Det var jo nærmest en national tragedie, hvis studenterne ikke kunne fejre deres studentereksamen ved at køre i vogn. Men hvad der skete på erhvervsskolerne med lukkede faglokaler, hvor man skulle lære at blive tømmersvend via hjemmeundervisning uden at røre et stykke træ? Det var ingen journalister og medier rigtigt optagede af. Men der var  det ene tv-indslag efter det andet, der handlede om de der studenterkørsler. Ganske enkelt fordi journalisternes børn går på gymnasierne, ikke på erhvervsskoler. Igen ser vi den her klassemæssige blindhed,” mener Lars Olsen.

Jan Kjærgaard er journalist på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Medierne er blinde over for en hel række sociale uretfærdigheder og systemiske fejl i dagens Danmark. Det gælder fx. generelt for kvinder på arbejdsmarkedet - og kvinder med løs tilknytning til arbejdsmarkedet. Disse får vanskeligt ved at opnå tidlig tilbagetrækning selvom de har hårdt brug for det fx i rengøringen. Det er dybt uretfærdigt. Fagforeningerne må få styr på det. Drenge i må kæmpe den her kamp ellers kan vi ikke tage jer og *Arne alvorligt.

Godt brølt, Lars.

Danskerne ønsker ikke forskelsbehandling!
Bare fordi 3F har betalt for Hummelgaards valgkamp, skal den rådne fagforening da ikke have særlige rettigheder!

Jens, hvorfor ikke nøjes med at kommentere ting du ved noget om ?

Jørn hvorfor gør du ikke?

Annonce