Både i Jyllands-Posten og her i Netavisen Pio kritiserer han mediernes “klassemæssige blindhed”, hvor nedslidning ikke tages alvorligt, imens der afsættes kilometer af spalteplads til de problemer, der optager danskere med lange uddannelser og gode lønninger.

Til Netavisen Pio beskriver Lars Olsen Jyllands-Postens og Berlingskes dækning af regeringens forslag om differentieret pension som noget, der “begynder at ligne en kritisk kampagne”.

Fremhæver selv de tyndeste argumenter

Journalister, der både laver analyser, journalistik og opinion med samme vinkel, fremhæver triumferende hvert eneste argument imod tidlig tilbagetrækning.

Senest er det Berlingskes samfundsredaktør Bent Winther, der bekymrer sig om, hvorvidt unge danskere vil droppe skolen til fordel for dårligt lønnede ufaglærte jobs, hvis de kan se frem til at stoppe et par år før tid. Så har man vist også løftet selv det tyndeste argument.

Samtidig står særinteresser klar med et hav af indvendinger. Hvad med arkæologerne, der laver udgravninger? Hvad med DJØF’ernes psykiske arbejdsmiljø? 

De dagsordener er også vigtige, men det er påfaldende, hvordan medierne finder dem ekstra interessante, når de kan bruges til at problematisere behovet for en løsning til de fysisk nedslidte.

Mangler interessen for almindelige mennesker

I Information har en af avisens unge journalister skrevet en forbilledlig ærlig klumme om, hvordan hun efter et besøg på den jyske hjemstavn er skuffet over den manglende interesse for identitetspolitiske diskussioner som navnet på Kæmpe Eskimo-isen. Noget, journalisten mener er “virkelig vigtigt for udviklingen af vores samfund”.

Selvfølgelig er det vigtigt, at vi omtaler minoriteter med respekt, men hvilke konkrete grønlændere får forbedret deres livssituation ved, at man dropper navnet på en is? Lydstyrken af de identitetspolitiske debatter er ofte omvendt proportional med antallet af de mennesker, de berører.

Især i progressive aviser som Politiken og Information og på venstrefløjen bredt.

Samtidig kan interessen for det liv, som leves af folk flest, være helt fraværende.

Medierne tager ikke udfordringerne alvorligt

Der er ikke noget galt med, at borgerlige aviser deler verdensanskuelse med arbejdsgiverne, eller at kulturradikale medier er mere optagede af klima og minoriteter.

Ej heller er der noget galt med, at der stilles kritiske spørgsmål til et udspil, som Socialdemokratiet kom med for halvandet år siden, men stadig ikke har fremlagt en konkret model for.

Problemet opstår, når man ikke tager almindelige danskeres udfordringer alvorligt. Derfor rammer Lars Olsens kritik lige der, hvor det burde gøre ondt på medierne.