Annonce

Lærlinge-klausul på sygehusbyggeri medfører 46 lærepladser - i Polen

3F-forbundssekretær Søren Heisel: “Det er helt vildt - det er en ommer”
Det er indskrevet i kontrakten med samtlige byggeselskaber, der er med til at opføre det nye supersygehus, Odense Universitetshospital (Nyt OUH), at de skal tage seks procent lærlinge.

Men nu afslører Fagbladet 3F, at det er 46 polske håndværkselever i den polske by, Poznan - 900 kilometer fra det danske sygehusbyggeri - der pt. scorer lærepladserne.

Der er 300 mand ansat på byggepladsen i Odense, men der er ingen eller kun ganske få lærlinge på selve byggepladsen.

Polske lærlinge på video

De 46 polske lærlinge arbejder med at lave betonelementer til Nyt OUH på en fabrik i Poznan

De 46 polske lærlinge arbejder med at lave betonelementer til Nyt OUH på en fabrik i Poznan. Herfra fragtes betonelementerne så videre til byggepladsen ved Odense.

Erhvervsskolen i Poznan har lagt en  video  på sin hjemmeside. Her fortæller skolens rektor og elever om, hvordan de er ved at blive uddannet som led i det danske sygehusbyggeri.

placeholder

 

Det er den polske underentreprenør Pekabex, der har hyret de 46 lærlinge i Poznan i Polen.

Det polske firma bekræfter over for Fagbladet 3F, at man har ansat polske lærlinge til at lave betonelementer til det danske supersygehus.

3F Bygningsarbejderne Fyn: Det skriger til himlen

Torben Knudsen, formand for 3F Bygningsarbejderne Fyn, finder det usmageligt, at lærlinge i Polen kan tælle med i supersygehusets lærlinge-klausul.

Jeg synes, det er usmageligt, at vores skattekroner skal gå til at uddanne folk i andre lande

“Jeg synes, det er usmageligt, at vores skattekroner skal gå til at uddanne folk i andre lande. Det skriger til himlen, når vi selv kæmper en hård kamp for at få folk til at tage en lærlingeuddannelse herhjemme,” siger han til Fagbladet 3F.

Det bekymrer desuden byggearbejdernes formand på Fyn, at det kan være svært at efterkontrollere om de polske lærlinge ikke bare bliver brugt som billig arbejdskraft.

Entreprenør: Ikke noget krav, at praktikanter skal være på byggepladsen

Det er de to italienske selskaber, der står for at bygge det nye supersygehus på Fyn.

Tilsammen har de to italienske selskaber oprettet konsortiet OHPT. Det er OHPT, der har skrevet under på lærlingeklausulen og dermed forpligtet sig til at leve op til kravet om seks procent lærlinge.

OHPT’s talsmand, Christian Lemvigh, bekræfter over for Fagbladet, at OHPT’s underentreprenører opretter lærepladser i udlandet. Og at OHTP på den måde opfylder lærlinge-klausulen. Han understreger i den forbindelse, at bygherren ikke har stillet krav om, at praktikanterne skal befinde sig på selve byggepladsen.

Torben Hedegaard er direktør for Nyt OUH, bygherren bag supersugehus-projektet. Det er ikke nyt for ham, at der indgår polske lærlinge baseret i Polen i lærlinge-regnestykket. Men antallet - 46 - kommer bag på ham. Han vil nu, ifølge Fagbladet, se nærmere på sagen. Som udgangspunkt er han kritisk over for, at der er så mange lærlinge i Polen.

“Jeg tager mig til hovedet”

3F’s forbundssekretær, Søren Heisel, er chokeret over lærlinge-sagen fra Odense:

“Jeg tager mig til hovedet. 46 polske lærlinge i Polen, for at overholde danske lærlingeklausuler på dansk sygehus byggeri. I dag er der over 16.000 der mangler en praktikplads iflg. Praktikpladsen.dk.,” skriver Søren Heisel på Facebook og føjer til:

“Nu viser det sig, at for at opfylde lærlingeklausulerne på det regionale danske byggeri til 7,4 mia, (betalt af skatteyderne) går der 46 polske lærlinge i Polen....Det er jo helt vildt.”

Søren Heisel konkluderer:

Dette er klart en ommer, og skal ikke ske igen

“Dette er klart en ommer, og skal ikke ske igen. Der skal helt klar stærkere lærlingeklausuler til, når der bygges for statslige midler, ellers er det da helt til grin.”

placeholder

 

Opdateret 15.01.2022 som led i undersøgelse af citatpraksis

Jan Kjærgaard er journalist på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

3F er jo glade for deres polske kolleger;-)
3F i er endnu engang dybt dybt til grin!
I har selv presset på for at få lovgivningen igennem!