Annonce

Bag de faldende ledighedstal gemmer der sig en rigtig dårlig nyhed

Siden marts er antallet af langtidsledige vokset med 7.700 fuldtidspersoner. Finansloven kan være en af flere løsninger på den udfordring.
I den seneste tid har vi set et dyk i antallet af ledige. Det er godt. Men nede i tallene gemmer der sig en bekymrende udvikling. For mens bruttoledigheden er faldet i både juni og juli, er der blevet flere langtidsledige.

Samlet set er langtidsledigheden steget med 7.700 fuldtidspersoner siden coronakrisens udbrud. Det viser tal fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR).

STAR definerer en langtidsledig, som en person, der inden for de sidste 12 måneder har været ledig i mindst 80 procent af tiden. Udviklingen er meget bekymrende. Har man først stået udenfor så længe, er det svært at komme i arbejde igen – også selvom økonomien får det bedre.

I kontrast til finanskrisen

Faktisk har vi i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, AE, vist, at langtidsledigheden steg allerede i april – altså en måned efter coronakrisens udbrud. Den udvikling står i kontrast til finanskrisen, hvor langtidsledigheden først steg efter syv måneder med voksende ledighed. Det siger lidt om udfordringen, og det er vigtigt, at vi gør noget aktivt ved den.

For eksempel havde de nyuddannede unge, som oplevede længerevarende ledighed op gennem 1990’erne, en dårligere tilknytning til arbejdsmarkedet end deres jævnaldrende klassekammerater selv ti år efter.

Langtidsledighed er svært at få bugt med og er én af de mest frygtede følgevirkninger af en krise.

Langtidsledighed fortsat lav

Selvom langtidsledigheden med cirka 30.000 langtidsledige fortsat er lav i Danmark, er det en ringe trøst for de 1,1 procent af arbejdsstyrken, som det svarer til.

De spæde tegn vi har set på et opsving, kan hurtigt forsvinde igen.

Også fordi der er en reel risiko for, at langtidsledigheden vokser endnu mere, selvom det skulle gå bedre på arbejdsmarkedet.

De spæde tegn vi har set på et opsving, kan hurtigt forsvinde igen. Der er stor usikkerhed om vores eksport, fordi de markeder, danske virksomheder normalt nyder godt af, fortsat er hårdt ramt af krisen. Og meget tyder på, at beskæftigelsen kun vil komme sig langsomt.

Finansloven bør løfte beskæftigelsen

Det er vigtigt, at vi får begrænset stigningen i langtidsledigheden og hjælper dem, som allerede har været væk fra arbejdsmarkedet længe.

I første omgang skal vi skabe flere jobåbninger, så arbejdsløse kommer hurtigere ud af ledighedskøen. Derfor er det ekstremt vigtigt, at finansloven for 2021 bidrager til at løfte beskæftigelsen.

Derudover er det vigtigt at fokusere på aktiveringsindsatsen, som både skal fokusere på de unge og på de ældre. ”One size fits all” dur ikke. Indsatsen skal tage udgangspunkt i den enkeltes situation og i de individuelle udfordringer, de arbejdsløse hver især har.

Opkvalificering til de arbejdsløse, som ikke har en uddannelse, eller hvis uddannelse er forældet, kan også være med til at sikre, at man lettere kommer tilbage i arbejde og ikke falder ud af arbejdsstyrken.

I Danmark er vi gode til at begrænse antallet af langtidsledige, men det er nu, der skal handles, hvis kurven skal knækkes.

Erik Bjørsted er cheføkonom i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og beskæftiger sig primært med makroøkonomiske analyser af dansk og international økonomi. Han er uddannet cand.scient.oecon. fra Københavns Universitet.


Flere artikler om emnet