En historiefortælling uden rød tråd

Ny bog om fire af arbejderbevægelsens mastodonter mangler fokus.
Foto: David Troels Garby-Holm
Bjarne Henrik Lundis: "Den røde tråd - om arbejderbevægelsens historie".
Der skrives mange gode bøger om Socialdemokratiets historie.

En ny bog "Den røde tråd - Om arbejderbevægelsens historie", skrevet af Bjarne Henrik Lundis, der netop er udkommet, indskriver sig ikke i den række.

Der er tale om en selvudgivelse, som er udgivet med støtte for en række fagforeninger og andre organisationer under arbejderbevægelsens paraply.

Der er intet i vejen med selvudgivelser. Men det, at en forfatter har et forlag og en redaktør til at vurdere teksten, er med til at sikre en eller anden form for kvalitet. Noget som denne her udgivelse mangler.

Ren “fanfiktion”

Bogen består af fire korte portrætter af Louis Pio, Thorvald Stauning, Jens Otto Krag og Anker Jørgensen samt af to interviews med henholdsvis Majbrit Berlau, den tidligere socialrådgiver-formand, der i dag er næstformand i Fagbevægelsens Hovedorganisation og forbundsformand Claus Jensen fra Dansk Metal.

Bogen er på blot 120 sider, sat med store typer, så den er hurtigt læst.

Den er rigt illustreret med billeder fra de fire socialdemokraters liv. Til gengæld er den klinisk renset for kildehenvisninger.

Hvis man er interesseret i en af de fire tidligere socialdemokratiske partiformænds liv og levned, så er der rigeligt med kvalificeret litteratur, både biografier, selvbiografier og dagbøger, at dykke ned i.

Bjarne Henrik Lundis har tidligere skrevet en biografi om Anker Jørgensen og jeg tror ikke, jeg gør ham uret, hvis jeg fastslår, at han er stor fan af både Socialdemokratiet i almindelighed og Anker Jørgensen i særdeleshed. Det bliver nogen gange til ren fanfiktion.

"Han står stadig lyslevende som indbegrebet af den danske drøm," lyder forfatterens vurdering af Anker, der som bekendt døde for fire år siden.

Det skinner mere end almindeligt igennem i bogen, som ender som en rendyrket ikonografi over det fantastiske fejlfri menneske Anker; jordbunden, folkelig og god.

Den slags har helt sikkert et publikum. Men når ting bliver så ensidige, bliver det uinteressant at læse. Her er det godt, at bogen er så kort, som den er.

Historien slutter med Anker

På bagsiden af bogen bliver man lovet en historie om arbejderbevægelsen fra starten i 1871 og frem til i dag. Men historiefortællingen slutter som sagt ved Anker Jørgensen i begyndelsen af 1980'erne.

Så der er lige et hul historien på 40 år, som forfatteren ikke har synes værende specielt relevant. Og hverken Majbrit Berlau - der har siddet i folketinget for Enhedslisten - eller Claus Jensen giver noget uddybende eller videre interessant svar på spørgsmålet.

Mangler en rød tråd

Portrætterne er for korte - 15-20 sider - til at man som læser for alvor bliver klogere på den enkelte.

Men det største problem er, at de fire portrætter ikke bliver brugt til at perspektivere arbejderbevægelsens udfordringer i dag.

Det er uden tvivl en stor tilfredsstillelse for forfatteren at skrive bøger. Men det er som om, at den store entusiasme ikke helt kan opveje det manglende talent.

Selv om bogen hedder "den røde tråd", så er det netop manglen på en sådan, der gør den overflødig.

 

Bjarne Henrik Lundis. "Den råde tråd - om arbejderbevægelsens historie". 124 sider. Forlaget Sidespejlet. 199,50 kroner. Er udkommet.

David Troels Garby-Holm er redaktør på Netavisen Pio.


Kommentarer fra Facebook

Annonce