De mest skingre skal ikke dominere klimadebatten

I en iver for at fremstå mest grøn gentager venstrefløjen 1970’ernes farlige kamp om ideologisk renhed. Med det resultat, at klimakampen taber.
Det var ikke mange roser, Anders Eldrup fik, da han forleden fremlagde resultatet af halvandet års arbejde med at finde ud af, hvordan vi omstiller vores transport.

Det er alt for uambitiøst, lød kritikken fra Alternativet, Enhedslisten og Frie Grønne, der på få timer var klar med dommen over rapportens 230 siders detaljerede analyser.

Det er især kommissionens beskrivelse af, at det nok ikke er det mest fornuftige at satse på én million elbiler på vejene i år 2030, der er upopulær.

Kommissionen beskriver i sin rapport, hvordan det vil være voldsomt dyrt med en ekstraregning på 5,7 milliarder kroner i vores samfundsøkonomi, hvis vi skal op på én million elbiler i 2030 i stedet for 750.000.

Venstrefløjens fascination af privatbilismen

Men hvorfor er det egentlig et mål i sig selv at få så mange personbiler på vejene som muligt? Hvorfor ikke bruge ekstraregningen på 5,7 milliarder på at forbedre den kollektive trafik i stedet?

Guderne skal vide, at den trænger til et løft for at stoppe den negative spiral, vi ser lige nu, hvor flere og flere køber bil (eller bil nummer to), så de slipper for at tage bussen og toget. Færre passagerer fører til færre indtægter og dermed endnu dårligere kollektiv trafik.

Der er ingen grund til, at der kommer flere og flere biler på vejene.

Det kan - og skal - vi gøre noget ved. Men det kræver, at alle pengene ikke bliver brugt på at få danskerne ud i hver sin elbil. Der er ingen grund til, at der kommer flere og flere biler på vejene.

Trængslen på vores veje er præcis den samme, uanset om man sidder i kø i en elbil eller en benzinbil. Trafikstøjen, der belaster utroligt mange mennesker i hovedstadsregionen, er også den samme, for det meste trafikstøj stammer fra dækkene. Ikke fra bilernes motor.

Elbiler er ikke klimalykken

Og så skal vi passe på med ikke at overdrive, hvor klimavenligt det er at køre i en elbil. Vi er nået langt i omstillingen af vores elsektor her i Danmark. Men det er stadig kun 61 procent af elproduktionen, der sker ved hjælp af vedvarende energi, mens 39 procent produceres ved hjælp af olie, gas og kul.

I de 61 procent er endda en god andel biomasse, hvor man godt kan sætte spørgsmålstegn ved klimavenligheden.

Der er masser af gode grunde til, at vi skal fremskynde omstillingen til elbiler. Men at holde fast i et tal på én million elbiler i 2030, når saglige argumenter peger på, at det nok er for højt, vidner om en fascination af privatbilismen, som man vist skal tilbage til Erhard Jakobsen for at finde lige.

Klimaindsats kan ikke stå alene

Diskussionen om elbilerne er forsmag på en større diskussion om, hvordan vi skal nå den 70 procents reduktion i udledningen af drivhusgasser, som er både fuldstændig rigtig og vanvittigt ambitiøs.

Det er afgørende, at klimaindsatsen sker samtidig med, at vi sikrer væksten i samfundet, så vi har råd til vores velfærdssamfund

For nogle partier – for eksempel Alternativet og De Frie Grønne – handler det kun om klima. Men det er jo velkendt, at grønne afgifter har det med at vende den tunge ende nedad, så det er dem med de lave indtægter, der betaler mest. Hvorimod de velstillede betaler mindst.

Det er afgørende, at klimaindsatsen sker samtidig med, at vi sikrer væksten i samfundet, så vi har råd til vores velfærdssamfund.

Og at vi bevarer arbejdspladserne, så vi ikke oplever det samme mismod blandt almindelige lønmodtagere, som vi oplever i USA i disse år.

Vi kommer helt sikkert til at omstille vores erhvervsliv. Men det går ikke bare at være ligeglad med muligheden for at få et arbejde for dem, der er midt i livet og ikke har en kandidatgrad i bagagen.

Husk den negative sociale slagside

Det er nemt bare at sige ”klima” til det hele uden at bekymre sig et sekund om den sociale lighed, velfærden eller arbejdspladserne.

Det er sværere, men dog muligt, at kombinere to af tingene. For eksempel ved at fokusere på klimaet og væksten uden at bekymre sig om den sociale balance.

Det er det, vi kan se, når borgerlige politikere og erhvervslivets organisationer går med på klimadagsordenen: Det er godt, at de er en del af diskussionen. Men vi må ikke glemme, at deres forslag vil gøre Danmark mere ulige og give færre penge til velfærd.

Meget få, ja vel næsten kun Socialdemokratiet når det for alvor gælder, vil kombinere alle tre. Det er den svære position, dén hvor man hele tiden bliver skældt ud af dem, der kun kan se ét problem og kun vil det ultimative. Det er svært og upopulært, men nødvendigt.1

Den farlige renhed

Nogle af os kan huske, da venstrefløjen i 1970’erne og 80’erne gik til i kampen om ideologisk renhed. Der var et væld af socialistiske, kommunistiske, marxistiske og leninistiske partier, som kun kunne kun enes om at kritisere Socialdemokratiet. Der var til gengæld ingen, der tog den borgerlige opposition seriøst.

Resultatet kender vi: Mere end et årti med en borgerlig regering under Schlüter som først sluttede, da Socialdemokratiet tog et opgør med fortidens dogmer og genopfandt sig selv i starten af 1990’erne.

Den yderste venstrefløjs kamp om hvem der var de ideologisk reneste, rykkede ikke en tøddel ved den almindelige danskers levevilkår og var et enormt spild af politisk vilje, politisk indflydelse og politisk talent.

Det endte helt galt dengang. Det kan det gøre igen, hvis det er de mest skingre, der får lov at dominere klimadebatten.

Henrik Andersen er cand.scient.pol. Han har i en årrække arbejdet i krydsfeltet mellem politik, analyser og rådgivning og har siden 2016 været tilknyttet Netavisen Pio som klummeskribent og anmelder. Han er desuden kredsformand for Socialdemokratiet i Gladsaxe.

Flere artikler om emnet

Kommentarer

Mette Frederiksen pisser på de unge og støttepartierne!
Hold da op hvor er hun utroværdig!

Esbjerg 22.9.2020.
Det er en klog og velargumenteret kommentar, Henrik Andersen har skrevet. Hvordan kan f.eks. De Radikale forene deres klimapolitik med Forståelsespapirets krav om, at den sociale og økonomiske ulighed ikke må vokse? For få år siden ville De Radikale lukke Ålborg Portland. Det ville ifølge De Radikale være godt for miljø ( forurening ) og nedbringe Danmarks CO 2 udslip og så kunne vi i stedet importere cement. S - regeringens løsning er diametralt modsat - som bevist ved den aftale, hvor Ålborg Portland forpligter sig til at sænke deres CO2 udslip inden 2030 med 30%, svarene til udslippet fra 250.000 biler på benzin. En lukning af ÅlborgPortland ville have betydet fyring af 400 medarbejdere og tab af den fremmeste teknologi indenfor cementproduktion. I stedet viser Ålborg Portland nu vejen til yderligere fremskridt indenfor miljø og klima. Så en venlig opfordring til RV, Enh. og SF: kom ned på jorden, vær lidt mere realistiske og dæmp troen på, at de, der råber højest altid har ret. Venlig hilsen Lars Runo Johansen, Strandby Kirkevej 301 B, 6700 Esbjerg.

Det kommer ikke an på hvor højt nogle kan skrige
Men hvor hurtigt isen smelter.
Og et velfærdssamfund er et samfund hvor man indånder ren luft
VIND SOL OG BRINT-ENERGI NU

Annonce