Hvorfor holder Socialdemokratiet hånden over skattelyvirksomheder?

To medlemmer af Enhedslisten er utilfredse med at coronahjælp - trods aftale om det modsatte - kan gå til til virksomheder i skattely.
Under valget til EU-Parlamentet sidste år var et centralt valgløfte fra Socialdemokratiet, at partiet ville tage kampen op mod skattely.

I annoncer rundt i landet kunne man således se reklamer med Mette Frederiksen og partiets EU-parlamentskandidat Jeppe Kofod under overskriften ”Vi går til kamp mod skattely”.

De, som kender Enhedslisten, ved, at kampen mod skattely altid har været en mærkesag for partiet. Med de socialdemokratiske valgløfter i baghovedet gik vi derfor til forhandlinger om corona-hjælpepakker med den klare forventning, at det ville blive en nem sag at få Socialdemokratiet med på at udelukke skattely-virksomheder fra at kunne få adgang til midlerne.

Alene i selskabsskatter mister Danmark hvert år fem milliarder kroner i skatteindtægter til skattelyvirksomheder.

Det lykkedes faktisk Enhedslisten at få indskrevet i aftaleteksten, at virksomheder med ejerskab i lande på EU’s sortliste over skattely skulle udelukkes.

Sendte penge til virksomheder i skattely

Stor var skuffelse imidlertid, da det blev klart, at S-regeringen – stik imod aftalen – valgte at udmønte aftalen på en måde, så kun virksomheder med direkte ejere i skattely ville blive udelukket.

Skattelybestemmelsen blev dermed gjort meningsløs, da stort set alle skattelyvirksomheder har en konstruktion i flere led, som for eksempel går over et andet EU-land, inden virksomheden ender i et skattely.

Konsekvensen blev, at virksomheder, som benytter skattely til at snyde fællesskabet for skatteindtægter, alle slap af krogen og fik adgang til at få udbetalt millioner af kroner fra statskassen.

Penge, som vi langt hellere så brugt på at hjælpe et hårdt presset kultur- og erhvervsliv, der rent faktisk bidrager til fællesskabet.

Gemmer sig bag EU

Socialdemokratiet forsøgte efterfølgende at forklare deres fodslæbende tilgang med, at EU-traktaterne forhindrede regeringen i at lade flere skattelyvirksomheder omfatte af reglerne. Men det viste sig hurtigt at være et misforstået hensyn til EU.

EU-Kommissionen underkendte nemlig kort efter regeringens forklaring, da kommissionen den 14. juli udsendte en henstilling til alle EU-lande.

Her var den klokkeklare anbefaling, at skattelyvirksomheder ikke burde få adgang til hjælpepakker, og det uanset om virksomheden var direkte ejet fra et skattely, eller om forbindelsen gik igennem flere led.  

Vi vil ikke acceptere penge til selskaber i skattely

Alligevel fastholder Socialdemokratiet, at de ikke vil stramme reglerne. Dermed fortsætter millionudbetalingerne til skattelyvirksomheder.

I Enhedslisten vil vi selvfølgelig ikke acceptere, at man med åbne øjne sender millioner af danske skattekroner til virksomheder, som ikke vil bidrage til fællesskabet.

Derfor kunne vi ikke være med i den endelige aftale om nye hjælpepakker. Tilbage står vi imidlertid med et stort ubesvaret spørgsmål: Hvorfor holder Socialdemokratiet hånden over virksomheder i skattely?

Victoria Velásquez er medlem af Folketinget for Enhedslisten.

Søren Søndergaard er medlem af Folketinget for Enhedslisten. Tidligere medlem af Europa-Parlamentet (2007-2014) for Folkebevægelsen mod EU.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Her må jeg give de to skribenter fra Enhedslisten ret; - Socialdemokraterne har et noget dobbelttunget forhold til en effektiv bekæmpelse af skattely. Og så er det bare så uklædeligt at gemme sig bag nogle urigtige postulerede EU-forbehold, når sandheden så er, at det er den danske regering, som ikke ønsker og prioriterer at gå mere håndfast imod indirekte understøttelse af disse meget tvivlsomme selskabskonstruktioner. I skatteretten har man altid sondret efter, om en selskabskonstruktion var primært skattemæssigt begrundet, og ikke havde reel, værdiskabende drift som formål. Vi må ikke bruge vores nationale skattekroner på en måde, der ikke løfter det samme hensyn.

Annonce