Veganerpartiet vil revolutionere din aftensmad

”Der skal være noget retfærdighed og logik i det, som jeg gør,” lyder det fra Veganerpartiets politiske ordfører. Men hvem er hun og hvad vil partiet?
Det var en fysisk reaktion, som hun har svært ved at beskrive i dag. Men for otte år siden sagde kroppen bare fra. Fra dag til anden kunne Veganerpartiets politiske ordfører, Lisel Vad Olsson, bare ikke længere få sig til at spise kød.

”Min første tanke var: Hvad så? Hvis jeg ikke spiser kød, vil jeg selv om min familie så få de nødvendige næringsstoffer? Skal jeg nu stå og lave flere forskellige slags aftenmad?”

Det er en efterårsdag og den 39-årige Lisel Vad Olsson er vendt tilbage til barndommens gade. Nørrebrogade, på Nørrebro, hvor hun voksede op, arbejdede i 7-Eleven og stod i lære i en skobutik.

Når den politiske ordfører i dag bor i Dragør, med sin mand og to børn på henholdsvis 11 og 13 år, skyldes det, at hun lovede sig selv aldrig ville få børn på Nørrebro. Nok elsker hun mangfoldigheden, det kunstneriske miljø og ligefremheden i bydelen. Men der er bare for nem adgang til ballade, som Lisel Vad Olsson udtrykker det.

Den politiske ordfører fandt dog for otte år siden hurtigt ud af, at hun godt kunne lave klassiske retter som kødsovs til lasagne og spaghetti. Kødsovsen er uden kød, men lavet af champignon, linser eller plantefars, mens stegt flæsk med persillesovs er lavet på marineret tofu.

Nytårsløftet

Lisel Vad Olsson blev nu i første omgang ikke veganer. Hun fik stadig nu og da kylling, drak mælk og spiste ost. Men både hun - og familien - var startet på en rejse og det stod hende snart klart, at der var mange fordele ved at leve vegansk. Både i forhold til sundheden, miljøet – og ikke mindst etisk i forhold til behandlingen af dyr.

Så ved årsskiftet mellem 2014 og 15 kiggede Lisel Vad Olsson og hendes mand på hinanden og sagde: Fra nu af køber vi ikke noget, som kommer fra dyr.

Det eneste nytårsløfte, som vi nogensinde har holdt

 

”Det er det eneste nytårsløfte, som vi nogensinde har holdt,” siger den politiske ordfører.

Fjolletobak

Trods opvæksten på det politisk røde Nørrebro (ved det seneste folketingsvalg var vælgerne intet sted mere venstreorienterede end i Nørrebrokredsen) var Lisel Vad Olsson aldrid politisk aktiv som ung.

Tværtimod.

Da Lisel Vad Olsson stemte første gang, ved folketingsvalget i 2001, var det på De Konservative. Årsag? Lisel Vad Olsson havde set en fjernsynsdebat mellem De Konservatives formand, Bendt Bendtsen, Venstres Anders Fogh Rasmussen og Socialdemokratiets Poul Nyrup Rasmussen og syntes, at de sidstnævnte to var lidt for meget til den ene og den anden side, hvorimod førstnævnte var den gyldne middelvej.

Men den gang havde hun nu også en minkpels!

Den politiske interesse kom senere og efter, at Lisel Vad Olsson havde drevet rundt, arbejdet forskellige steder og var blev uddannet som massør (hun fik en klinik). Det var først, da den politiske ordfører i en sen alder begyndte at læse HF, at hun begyndte at interessere sig for politik.

Indtil da havde Lisel Vad Olsson været en ”Nørrebro-teenagepige”, som hun siger. Hvis fagene ikke interesserede hende, lavede hun ikke noget. Og hvis læren ikke kunne forklare, hvorfor hun skulle lære ligninger, var det ikke vigtig at gøre det. Lisel Vad Olsson havde mere travlt med at ryge fjolletobak og alt muligt andet.

”Cowspiracy”

Efterfølgende fik filmen ”Cowspiracy: The Sustainability Secret” – om husdyravlens indflydelse på miljøet – Lisel Vad Olsson til også at blive aktivist og ikke bare veganer.

”Jeg har altid ment, at tingene skal være retfærdige,” siger den politiske ordfører, efter at vi har sat os på en bænk i Nørrebroparken. Hun har medbragt sin egen kaffe med havremælk. Bag os løber hunde rundt og leger i en indhegnet hundegård.

”Der skal være noget retfærdighed og logik i det, som jeg gør. Ellers er det sgu ikke okay. Og når det ikke er nødvendigt at skade dyr, så skal jeg heller ikke gøre det.”

Lisel Vad Olsson startede bloggen Taler for Dyr og ved folketingsvalgene i 2015 og 19 stemte hun på Alternativet.

På det tidspunkt var Veganerpartiet begyndt at indsamle vælgererklæringer og Lisel Vad Olsson følte, at partiet havde et potentiale, som hun gerne ville være med til at indfri. I starten havde den politiske ordfører ellers ment, at  Veganerpartiet var lidt fjollet.

Når ingen politikere er klar til at diskutere dette seriøst, så må vi jo

 

 

”Men det giver faktisk mening med et parti, fordi det er en politisk sag, hvordan vi behandler vores land og bruger landsbrugsstøtten, som jo er vores egne skattekroner, og hvad vi tillader, der sker med de dyr, som er i vores varetægt,” siger hun. ”Og når ingen politikere er klar til at diskutere dette seriøst, så må vi jo.”

Lisel Vad Olsson var dog begyndt at læse antropologi på Københavns Universitet, så en dag i sommeren 2019 satte hun sig ned med sin mand og spurgte, om de ikke kunne se på parrets budget. Veganerpartiet havde jo ikke råd til at lønne hende og hun ville ikke få SU, hvis hun stoppede med at læse.

”Det har jeg bare ventet på, at du ville komme og sige,” svarede manden og i dag har familien prioriteret, at sådan må det bare være: Tandlægen må vente og ferierne blive afholdt hjemme i Danmark.

Og i august nåede Veganerpartiet så de krævede 20.182 godkendte vælgererklæringer der gør, at partiet vil være at finde på stemmesedlen ved næste folketingsvalg.

Vegetar vs. veganer

Når Lisel Vad Olsson er veganer - og ikke vegetar - skyldes det, at det afgørende er, hvordan dyrene har det.

”Du tager kalven væk fra sin mor, for at få mælk, og når koen ikke længere kan give mælk, bliver hun sendt til slagtning og ender som billig oksekød,” fortæller den politiske ordfører. ”Og det er det samme med hønsene. De bliver avlede til at lægge ét æg om dagen, og når de bliver et til halvandet år - og ikke længere kan det - så bliver de også slagtet. Det er stadig en industrialiseret måde at holde dyr på. Jeg ser ikke nogen forskel mellem en kød-, mælke- eller æggeproduktion.”

Veganerpartiet vil derfor afskaffe det konventionelle landbrug og bruge marker og stalde til natur og planteavl. Det kan for eksempel være hamp som både kan bruges til fødevarer og tekstilproduktion. Eller det kan være kartofler, bønner og maj, som allerede dyrkes overalt i landet.

”Rent praktisk holder man bare op med at avle dyrene og lader i stedet produktionen naturligt løbe ud af sig selv, ” siger Lisel Vad Olsson. ”Man skal selvfølgelig ikke aflive dem. Det er jo os, som i dag styrer antallet. Vi skal ikke holde op med at producere. Vi skal bare producere noget andet end dyr. Og den her omstilling skal landbrugsstøtten være med til at betale for.”

Ifølge Lisel Vad Olsson er frygten for, hvad det vil koste i kroner og øre, at omstille landsbrugsproduktionen overdrevet.

Uden landbrugsstøtten ville landbruget slet ikke kunne opretholdes!

 

”Vi har så mange andre muligheder, at vi ikke behøver låse os fast på at eksportere grise,” siger Lisel Vad Olsson. ”Det er ikke en selvfølgelighed. Og uden landbrugsstøtten ville landbruget slet ikke kunne opretholdes! Det var måske engang en sund økonomisk industri, men det er det ikke i dag. Så der hverken nogen økonomisk, dyreetisk eller klima- og miljømæssig grund til at lade fortsætte som hidtil. Men ingen partier ønsker at indse dette.”

Statsministerkandidaten

Foreløbig afstår Veganerpartiet fra at melde sig ind i rød eller blok og afstår derfor også fra at pege på, hvem de foretrækker som statsminister efter det kommende folketingsvalg. Det skal komme senest i 2023.

”Vi føler lidt, at det er et valg mellem ingenting og ingenting,” siger den politiske ordfører. ”Vi vil rigtig, rigtig gerne bruge de næste par år på at se, om Mette Frederiksen rent faktisk har tænkt sig at levere på klima- og miljøområdet. Hvem har tænkt sig at tage det her alvorligt? Og vil vi gerne belønne det parti, og den statsministerkandidat, som leverer.”

Hvilket som bekendt var den samme strategi, Alternativet forfulgte forud for folketingsvalget i 2019, hvor den daværende politisk leder, Uffe Elbæk, pegede på sig selv som statsminister. Med det resultat, at partiet skabte usikkerhed, om vælgerne risikerede at få Venstres formand, Lars Løkke Rasmussen, som statsminister. Alternativet gik tilbage fra ni til fem mandater ved folketingsvalget.

”Det kan være spændende, hvis...”

Lisel Vad Olsson holder en pause og fortsætter så:

”Jeg er virkelig åben omkring det her spørgsmål, og vi har ikke lagt os fast på en statsministerkandidat. Vi er nødt til at se, hvad er sker - og hvem der tager spørgsmålet alvorligt.”

Den politiske ordfører, som forsikrer at partiet i hvert fald ikke kommer til at pege på sig selv, erkender dog, at ”det grønneste mandat plejer at ligge på den røde front.”

Så vil jeg højest sandsynligt komme tilbage på antropologistudiet

”Men lad os se, hvad der sker,” siger Lisel Vad Olsson. ”Vi vil være glade, hvis et parti tager vores politik til sig. Så vil jeg højest sandsynligt komme tilbage på antropologistudiet.”

Den politiske ordfører har ikke meget respekt for Dansk Folkeparti, der ellers kalder sig ”dyrenes stemme på Christiansborg” og - som det første parti - udnævnte en dyrevelfærdsordfører.

”Kæledyrenes,” svarer Lisel Vad Olsson på spørgsmålet om netop ikke Dansk Folkeparti allerede har givet dyrene en stemme i dansk politik.

”Der er 200 millioner dyr i landbruget,” fortsætter den politiske ordfører. ”Men jeg vil da rigtig gerne samarbejde med Dansk Folkeparti, hvis partiet siger, at naturligvis skal grisene ikke leve på 0,65 kvadratmeter. Og naturligvis skal køerne have lov til at gå ude på græs.”

Enkeltsagspartiet

Selv om Veganerpartiet vil udfase det konventionelle landbrug vil partiet ikke forbyde kød. Det handler om at få folk til selv at træffe beslutningen om at blive veganer.

”Når landbrugsstøtten ikke skal gå til produktioner uden dyrevelfærd - og som er dårlige for klimaet og miljøet - vil det betyde, at kødproduktionen automatisk udfases. Og så vil vi gøre det nemmere for folk at holde op med at spise kød ved at indføre en differentieret moms, så plantebaserede varer bliver billigere og mere attraktive. Vi vil ikke kun trykke på én ting. Vi vil trykke på mange. Men vi har ikke lyst til at optræde som en politimand.”

Foreløbig holder Veganerpartiet fokus på dets tre mærkesager dyrerettigheder, folkesundhed og natur.

Vi ser ikke nogen grund til en skatterevolution

 

”Vi synes generelt, at Danmark er godt land, så vi ser ikke nogen grund til en skatterevolution eller for den sags skyld udmeldelse af EU,” siger den politisk ordfører. ”Men der er selvfølgelig nogle økonomiske ting i den grønne omstilling, som der skal tages fat på. Det handler om at se mere på mennesker, dyr og naturen end udelukkende på økonomisk vækst. Økonomisk vækst er ikke noget problem i sig selv. Den skal bare ikke være på bekostning af de andre ting. Så kan man godt kalde det et enkeltsagsparti...”

Lisel Vad Olsson stopper igen sig selv og fortsætter så:

”Vi synes jo, at den her sag er så stor, den handler om dyrevelfærd, folkesundhed, klima, miljø – og en generel måde at se verden på – at vi ikke vil miste fokus lige nu ved at fokusere på andre sager.”  

Kim Kristensen er redaktør på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Det er direkte usandt, når Lisel Vad Olsen fra Veganerpartiet, skriver der er 200 millioner dyr i landbruget. Iflg. Danmarks statistik er der i alt ca. 14,5 millioner dyr fordelt med ca. 12,7 millioner svin, 1,5 millioner kvæg, 100 tusinde får, 6 tusinde geder og 200 tusinde heste (rideheste?) hertil kommer ca. 1,5 millioner hunde og katte. Hvis hendes og veganerpartiets indsigt i landbrugets dyrehold er så afvigende fra virkeligheden, hvad så med alle de andre områder de gør sig "kloge" på?

Der produceres hvert år mere end 125 mio. slagtekyllinger i Danmark og over 25 mio slagtesvin

Når hun skriver 200 millioner dyr i landbruget betyder vel levende dyr, når man opgør den danske befolkning tæller man jo heller ikke de døde med. At kyllinger betegnes som et dyr er nyt for mig.
Men så kan du måske fortælle mig hvad der skal ske med alle dyrene i landbruget når vi alle er blevet Veganere, de skal vel ikke bare aflives? Veganerne mangler også at fortælle hvordan de vil dyrke jorden således de kan avle korn, rodfrugter og grønsager som befolkningen kan spise. Traktorer er udelukket når olie- og gasproduktionen nedlægges og heste som "trækdyr" er vel dyrplageri, men så har man jo "sin hakke, sin skovl og sin spade" eller hvad?
(Traktorer der kan køre på el eller brint er endnu ikke på markedet).

Annonce