Politiet efterforsker trusler mod lærer med Muhammed-tegninger

”Det er vigtigt at huske, at der ikke er nogen formildende omstændigheder ved at fremsætte trusler online," lyder det fra politiet om trusler mod lærer
Politiet efterforsker trusler mod en lektor ved Københavns Professionshøjskole, som havde bebudet at bruge Morgenavisen Jyllands-Postens Muhammed-tegningerne i sin undervisning.

Brugen af tegningerne skulle dels ske for at diskutere den efterfølgende såkaldte Muhammed-krise i 2005. Og dels – og ikke mindst - for at vise solidaritet med den fransk historie- og geografilærer, Samuel Paty, der blev dræbt efter at have vist Muhammed-tegninger i sin undervisning.

Efter at lektoren havde skrevet det i et opslag Facebook, kom der dog efterfølgende så mange i trusler i debattråden, at hun nu har fjernet opslaget og meldt truslerne til Nordsjællands Politi.

Ifølge efterforskningsleder ved Nordsjællands Politi, politikommissær Jakob Rahbek, er politiet ved at klarlægge indholdet af anmeldelsen for at se, om ”der kan gøres et strafferetligt ansvar gældende”.

Vi vil gerne opfordre til, at man husker at holde den gode tone

 

”Helt generelt tager politiet anmeldelser om trusler meget alvorligt, uanset hvilken form de fremsiges i,” siger Jakob Rahbek til Netavisen Pio. ”Det er vigtigt at huske, at der ikke er nogen formildende omstændigheder ved at fremsætte trusler online frem for ansigt til ansigt. Vi vil gerne opfordre til, at man husker at holde den gode tone, når man debatterer online”.

Kvinden, hvis navn er redaktionen bekendt, har ikke ønsket kommentere sagen yderligere overfor Netavisen Pio.

Fik skåret hoved af

I en undervisningstime om ytringsfrihed og terrorangrebet mod satiremagasinet Charlie Hebdo, hvor 11 redaktionelle medarbejdere og en politimand i januar 2015 blev dræbt, viste Samuel Paty magasinets tegninger til sin klasse.

De af eleverne, som kunne blive stødt over at se billederne, rådede han til at kigge væk.

Men efterfølgende fik Samuel Paty alligevel dødstrusler, og fredag blev det alvor.

En 18-årig mand, som havde ventet uden for skolen, fulgte efter Samuel Paty, da han gik hjem fra arbejde. Og angreb ham.

Gerningsmanden stak historie- og geografilæreren flere gange med en kniv, skar hovedet af ham og delte billeder af sit offer på Twitter, før politiet nåede frem.

Den 18-årige, der er identificeret i franske medier som Abdoulakh A., skød med en luftpistol mod betjentene. De skød tilbage og dræbte ham.

Strid om relevans

Drabet har genantændt den dansk debat om Muhammed-tegninger i undervisning og deler elever og lærere.

Ifølge Berlingske Tidende har Dennis Hornhave Jacobsen, som er formand for Foreningen af lærere i historie og samfundsfag (Falihos), selv fravalgt at vise Muhammed-tegninger til de elever, som han underviser i historie, samfundsfag, kristendom og dansk på Sanderumskolen i Odense.

Jeg afholder mig personligt fra det

”Jeg kan simpelthen ikke komme i tanke om et eneste undervisningsforløb, hvor det skulle have en selvstændig faglig pointe, at man viser tegningerne,” siger formanden til avisen. ”Så jeg vil mene, at man uden på nogen måde at gå på fagligt kompromis kan gennemføre undervisning uden at vise dem, og jeg afholder mig personligt fra det.”

Omvendt lyder det fra både Danske Skoleelever og Danske Gymnasieelevers Sammenslutning (DGS), at at tegningerne kan være relevante i undervisning.

Socialdemokratiets udlændinge- og integrationsordfører, Rasmus Stoklund, mener heller ikke, at der kan være tvivl om Muhammed-tegningernes relevans.

”I et undervisningsforløb om Muhammedkrisen er Muhammedtegningerne naturligvis relevante,” skriver Rasmus Stoklund på Twitter.

placeholder

Kim Kristensen er redaktør på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet

Annonce