Med den unge, populære premierminister Jacinda Ardern i spidsen, sikrede arbejderpartiet Labour sig en jordskredssejr ved parlamentsvalget i New Zealand.

Opskriften på succesen i New Zealand er den samme, som Mette Frederiksen har brugt på Socialdemokratiet herhjemme. Det samme er kritikken.

Labour fik absolut flertal i parlamentet. 64 ud af parlamentets 120 pladser vil de næste tre år være besat af socialdemokrater. Det borgerlige oppositionsparti fik National 35 pladser.

Det var Labour-partiets største sejr i 50 år og for første gang siden 1996, hvor New Zealand ændrede sit valgsystem, har et enkelt parti nu flertallet.

Og selv om New Zealand ligger så langt væk fra Danmark, som det næsten er muligt, så er der nogle helt åbenlyse lighedspunkter mellem den måde, som Jacinda Ardern har vundet magten på - og den politiske linje hun har lagt - og den måde som hendes statsminister-kollega i Danmark, Mette Frederiksen, har gjort det.

Rundet af internationalt ungdomsarbejde

Ud over de indlysende fællestræk mellem Jacinda Ardern og Mette Frederiksen, at begge er yngre kvinder omkring de 40, har begge med en fortid i ungdomspolitik.

Jacinda Ardern meldte sig ind i den new zealandske udgave af DSU som 17-årig og steg hurtigt i graderne.

Efter universitetet arbejdede hun først for den tidligere newzealandske premierminister Helen Clark, inden hun flyttede til London og arbejdede som politisk rådgiver for den britiske premierminister Tony Blair.

Ardern var i slutningen af 00'erne formand for IUSY, den internationale organisation for socialdemokratiske ungdomsorganisation, og har der plejet omgang med nogle af Mette Frederiksen regeringens ministre og særlige rådgivere.

Det var derfor heller ikke helt tilfældigt, at Jacinda Ardern i forbindelse med DSU’s 100 års jubilæum for nylig sendte en officiel hilsen.

Til venstre på fordeling, til højre på indvandring

Ser man på den politik, som Labour under Jacinda Ardern ledelse har ført, så er der også store lighedspunkter med Danmark.

Labours mærkesager har været en aktiv boligpolitik, et opgør med børnefattigdom og social ulighed. Traditionelle venstreorienterede positioner. Jacinda Ardern har tilmed som premierminister også haft titel som minister for bekæmpelse af børnefattigdom. Det tætteste man vel kommer på at være børnenes premierminister.

På den anden side er partiet trukket til højre på udlændinge- og retspolitiske spørgsmål.

Labour gik til valg på en stram udlændingepolitik, blandt andet ved at skære ned på adgangen til studiepladser og højere krav til kvalifikationer hos udenlandsk arbejdskraft.

Ikke helt den samme linje som de danske socialdemokrater, men retningen er ens.

“Med hensyn til indvandring indtog de danske socialdemokrater imidlertid en position, der typisk er forbundet med højreorienterede og endog højrepopulistiske partier. Efter newzealandske standarder ville ikke engang New Zealand First turde stille op på den platform, der blev præsenteret af Frederiksen og hendes parti,” skrev Dr. Oliver Hartwich, der er direktør for en new zealandsk tænketank i en analyse sidste år.

Samarbejdede indvandrerkritisk parti til døde

Den stramme udlændingepolitik havde i den forrige valgperiode gjort det muligt for Jacinda Ardern at danne en regering med støtte fra både de grønne og New Zealand First - et indvandrerkritisk, højrefløjsparti som kan sammenlignes med Dansk Folkeparti.

Det samarbejde faldt ikke ud til New Zealand Firsts fordel. Partiet fik kun 2,7 procent af stemmerne og samtlige af partiets medlemmer røg ud af parlamentet.

En situation som ikke er helt ulig det tab i popularitet, som Kristian Thulesen Dahl oplevede, efter at han havde flyttet sit parti lidt for tæt på Mette Frederiksen.

Tårnhøj popularitet efter massakre og coronahåndtering

Labour sejr skyldes ikke mindst Jacinda Ardern tårnhøje personlige popularitet i befolkningen, som hun har vundet gennem håndteringen af to voldsomme kriser. For det første massakren på en moske i Christchurch, hvor 51 mennesker blev dræbt.

Og dernæst steg Jacinda Ardern personlige popularitet yderligere efter hendes håndtering af coronakrisen, som New Zealand er kommet meget skånsomt igennem.

I enkelte tilfælde kan det være en fordel at være en ø-nation langt ude i Stillehavet med kun en lille håndfuld lufthavne, som kan lukkes ned. Alle tilrejsende til New Zealand smides således i 14-dages karantæne, inden de slippes ud i det newzealandske samfund.

Derfor var der heller ikke hverken social distance eller krav om maske, da Jacinda Ardern forleden fejrede valgsejren med partifællerne.

Er også blevet kritiseret for håndtering af krænkelsessag

Det er ikke kun de positive ting, hvor der er klare paralleller mellem de to politikere.

Ligesom Mette Frederiksen er Jacinda Ardern blevet kritiseret for ikke at have gennemført valgløfterne hurtigt nok og senest har hun også fået heftig kritik for sin - og partiets - håndtering af krænkelsessager.

En af sagerne drejer sig om krænkelser af en 19-årig pige, der som aktivt partimedlem blev seksuelt krænket af en medarbejder i partiet. Hvilket partiet i første omgang forsøgte at håndtere internt, men som så er blevet lækket til pressen.

Lyder det bekendt?