Cigaretpriserne stiger og hver tredje HK’er frygter coronasmitte på jobbet

Netavisen Pio samler de væsentligste historier fra dansk politik, fagbevægelsen og verdens gang
Velkommen til vores nyhedsoverblik, hvor vi hver dag samler en lille håndfuld af døgnets vigtigste nyheder.

Den dag kan byde på nyheden om, at regeringen vil hæve cigaretpriserne, hver tredje HK’er frygter coronasmitte på jobbet - og at restauranters smileyordning forsimples og kommer på Facebook. Og så har statsministeren fået en ny økonomisk rådgiver. Det er en tidligere SF-spindoktor.

Tak fordi du læser med.

 

Regeringen vil hæve cigaretpriserne

Fra 1998 til 2019 var der intet sted i Europa, hvor prisen på tobak steg så lidt, som den gjorde i Danmark.

I løbet af de 21 år steg tobaksprisen i Danmark med cirka to tredjedele. I samme periode blev det i resten af Europa i gennemsnit tre gange dyrere.

Det viser en ny analyse fra Danmarks Statistik, der udkommer samme dag, som regeringen fremlægger sin plan for, hvordan danskerne skal komme til at betale mere for deres cigaretter.

Det skriver TV2.

Planen består af syv konkrete tiltag, og den har blandt andet til formål at lukke flere af de smuthuller, der er blevet brugt af tobaksproducenter og -sælgere, siden afgifterne blev forhøjet i april.

”Vi havde en klar forventning om, at både tobaksproducenter og tobaksforhandlere ville respektere den nye afgiftssats. Den forventning har desværre vist sig ikke at holde stik. (…) Det er både groft og direkte usmageligt,” skriver skatteminister Morten Bødskov (S) i forordet til regeringens handleplan på området.

Ifølge tal fra Sundhedsstyrelsen dør der hvert år cirka 14.000 personer på grund af rygning i Danmark. I gennemsnit mister rygere, der dør på grund af deres rygning, 15 års levetid.

Derfor blev et flertal i Folketinget sidste vinter enige om at hæve afgifterne på tobak, for at færre unge begyndte at ryge, og flere fik et større incitament til at holde op. I første omgang skulle prisen på en pakke cigaretter stige til mindst 55 kroner i 2020, og siden med yderligere 5 kroner i 2022.

Men i stedet for at cigaretpriserne er steget, har der været eksempler på cigaretproducenter, der har indledt en priskrig for at vinde markedsandele, selvom de – ifølge Skatteministeriet – har tabt penge undervejs.

Samtidig har det været muligt at sælge cigaretpakkerne til lavere priser, hvis bare producenterne havde fremstillet smøgerne, inden den nye afgiftssats trådte i kraft. Det udnyttede flere af cigaretproducenterne ved at købe en større mængde af de afgiftsstempler, der angiver hvor meget, der skal betales i afgift for den enkelte pakke.

Endeligt har der også været sælgere, der har hamstret usædvanligt store mængder af cigaretter, for at de kunne blive ved med at sælge til en lavere pris, selv efter at afgiftsstigningen trådt i kraft.

Læs hele historien her.

 

Hver tredje HK’er frygter coronasmitte på jobbet

HK Privat vil have myndighederne til at tale med store bogstaver over for arbejdsgiverne, på samme måde som de unge har fået en coronaopsang for ikke at tage smitterisikoen tilstrækkeligt alvorligt.

Sådan lyder det fra næstformand i HK Privat Anja C. Jensen efter en rundspørge blandt fagforeningens medlemmer.

Det skriver Jyllands-Posten.

Ifølge en repræsentativ Epinion-måling blandt 995 privatansatte HK’ere er hver tredje HK’er nemlig bange for at blive smittet med coronavirus på deres arbejdsplads. Således svarer 30 pct. af HK’erne i undersøgelsen, at de ”i høj grad” eller ”i nogen grad” er bekymret for at blive smittet på jobbet.

 ”Undersøgelsens resultater kommer helt vildt bag på mig, men det fortæller, at det er på tide at skærpe tonen over for virksomhederne, på samme måde som myndighederne har gjort over for de unge,” siger Anja C. Jensen.

Begrundelsen fra HK’erne er især, at der er for mange på arbejde samtidig, og at de ansatte sidder for tæt.

”Det er et kæmpeproblem, at vi laver alle mulige sikkerhedstiltag i samfundet for at begrænse smitten, hvis det eneste, der så sker ude på arbejdspladserne, er, at folk får stillet en flaske håndsprit til rådighed,” siger Anja C. Jensen.

De godt 110.000 medlemmer af HK Privat arbejder med administrative opgaver i virksomhederne eller som f.eks. laboranter, grafikere, tandklinikassistenter, lægesekretærer, callcenter-medarbejdere eller it-medarbejdere

Læs hele historien her.

 

Restauranters smileyordning forsimples og kommer på Facebook

Det skal være nemmere og hurtigere at gennemskue, om en café eller restaurant har styr på fødevaresikkerheden.

Det skriver Ritzau ifølge TV2.

Derfor står den tyve år gamle smileyordning, der afspejler fødevaresikkerheden i en forretning, over for en makeover.

Det medfører blandt andet, at der i fremtiden vil være tre smileyer i stedet for fire. En er glad, en er mellemfornøjet, mens den sidste er sur. Smileyen med det afmålte smil udgår.

”Vi har lavet en evaluering af smileyordningen, der viser, at det kan være svært at gennemskue, hvad de nuværende fire smileyer står for,” siger fødevareminister Mogens Jensen (S).

”Derfor forenkler vi skalaen, så den i endnu højere grad lever op til sit formål og bliver supernem at afkode for folk.”

Med ændringerne forsvinder den såkaldte elite-smiley. Den har været at finde på kontrolrapporter hos virksomheder med fire glade smileys i træk og nul sanktioner de seneste 12 måneder.

En lige mund betyder, at der var nogle mindre alvorlige overtrædelser. Og en sur mund betyder, at der var alvorlige eller gentagne overtrædelser, som er blevet straffet med bøde eller politianmeldelse.

Det er en enig fødevareforligskreds, der står bag beslutningen.

Forligskredsen består af Socialdemokratiet, Venstre, DF, De Radikale, SF, Enhedslisten, De Konservative, Alternativet og Liberal Alliance.

Læs hele historien her.

 

Ny forskning sår tvivl om effekten af skrappe aktiveringskrav for indvandrere

Regeringen er på vej med et lovforslag, som skal indføre et krav om 37 timers aktivering for indvandrere og nytilkomne flygtninge, som er på integrationsydelse eller kontanthjælp.

Ambitionen er at få flere nytilkomne og indvandrere med stort integrationsbehov i job.

Men en ny rapport fra VIVE sår tvivl om effekten af at stille skrappe aktiveringskrav til nytilkomne flygtninge.

Det skriver netmediet Altinget.

Flygtninge, der kommer i virksomhedspraktik i løbet af deres første år i Danmark, får i gennemsnit en lavere karakter til eksamen i dansk. Samtidig giver tidlig kontakt med arbejdsmarkedet kun en kortvarig positiv effekt på flygtninges beskæftigelse.

Danskundervisning er nøglen til at komme i fast beskæftigelse, understreger seniorforsker på VIVE, Iben Bolvig, som er en af forfatterne på rapporten.

"Hvis de 37 timer, som regeringen foreslår, kun eller hovedsageligt består af virksomhedspraktik, synes jeg ikke, det er den bedste løsning," vurderer hun.

Iben Bolvig foreslår, at regeringen sidestiller virksomhedspraktikken med danskundervisning, så nytilkomne som minimum modtager lige så meget danskundervisning som virksomhedspraktik i løbet af de 37 timers aktivering, eller at de først bliver sendt i aktivering, når de har lært nok dansk til at kunne anvende det på arbejdspladsen.

Rapporten afslører, at når nytilkomne indvandrere og flygtninge kommer i virksomhedspraktik i løbet af deres første år i landet, er det på bekostning af danskundervisning. Mange taler derfor ikke dansk, når de er færdige med deres virksomhedspraktikforløb, og de har derfor svært ved at finde fast arbejde.

Udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) understreger, at regeringen ikke på noget tidspunkt har foreslået, at de 37 timers aktivering kun skal bestå af virksomhedspraktik.

”For det første mener jeg ikke, at udlændinge først skal i arbejde, når de har lært dansk. Og for det andet er det ikke regeringens forslag, at de først skal i arbejde og bagefter lære dansk, sådan som det hævdes. Vi mener derimod, at man skal lære dansk, imens man er ude på arbejdspladserne,” skriver han i en mail til Altinget.

Læs hele historien her.

 

Tid­li­ge­re SF-spin­dok­tor bli­ver ny øko­no­misk top­rå­d­gi­ver for Met­te Fre­de­rik­sen

Forliget om tidligere pension til ”Arne” kom igennem, men hvordan skal statsminister Mette Frederiksen (S) fremover styre Danmarks økonomi og vores økonomiske politik? Til at hjælpe med at svare på det spørgsmål har Mette Frederiksen netop ansat Martin Madsen som ny økonomisk toprådgiver.

Martin Madsen er tidligere spindoktor for SF, og han kommer direkte fra en stilling som kontorchef i Finansministeriets Center for Holdbarhed og Strukturpolitik.

Det skriver Børsen.

Mere præcist får Martin Madsen titel som ny departementsråd for økonomisk politik i Statsministeriet.

Det bekræfter Statsministeriet over for Børsen i en e-mail.

I slutningen af september annoncerede regeringen, at statsministeren vil opruste med økonomiske rådgivere. Der vil blive ansat tre til fem personer, og dem bliver Martin Madsen således chef for.

Oprettelsen af den ny afdeling er en styrkelse af Statsministeriet, og opgaverne for afdelingen kommer til at spænde meget vidt. Men den primære opgave bliver at udvikle regeringens økonomiske politik sammen med de øvrige økonomiske ministerier.

Læs hele historien her.

Nyhedsoverblikket Aktuelt skrives på skift eller i fællesskab af redaktionen på Netavisen Pio.

Kim Kristensen er redaktør på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet

Annonce