Hverken Gymnasieskolernes Lærerforening eller Danske Gymnasieelevers Sammenslutning mener, at det er en god idé at indføre stopprøver efter de tre første måneder i gymnasiet.

“Der er i hvert fald tre-fire forhold omkring stopprøver, der gør, at jeg har svært ved at se, at det skulle være en særlig god idé. Det vigtigste er nok, at det rammer skævt,” siger Tomas Kepler, der er formand for Gymnasieskolernes Lærerforening, til Netavisen Pio og fortsætter:

“Jeg synes også, at det er uambitiøst på erhvervsuddannelsernes vegne, hvis det er den måde, man vil løse deres problemer på. Det er en tilbagevenden til en tænkning omkring vores uddannelser, som jeg synes er bagstræberisk og elitær på den ufede facon. Det kommer til at signalere et klart hierarki mellem elever og uddannelser. At bruge stopprøver som et middel til at tvinge flere væk fra de gymnasiale uddannelser er reelt også et angreb på det frie uddannelsesvalg.”

At bruge stopprøver som et middel til at tvinge flere væk fra de gymnasiale uddannelser er reelt også et angreb på det frie uddannelsesvalg

“Vi synes, at det er en dårlig idé at indføre stopprøver efter tre måneder. Vi kan se, at der allerede i dag er eksamener efter grundforløbet, som netop er tre måneder langt. Og vi oplever, at det stresser eleverne enormt meget at skulle dels starte på en ny uddannelse, få en ny omgangskreds og falde til i helt nye rammer og samtidig præstere så hurtigt,” siger Ingrid Kjærgaard, der er formand for Danske Gymnasieelevers Sammenslutning, til Netavisen Pio og tilføjer:

“De her eksamener kommer på ens endelige eksamensbevis, og en stopprøve vil på samme måde have ret afgørende betydning for de videre muligheder. Der er mange fagligt svage elever i gymnasiet, som mistrives, hvilket er bekymrende, men stopprøver er ikke løsningen.” 

Stopprøver er ikke løsningen

Udmeldingen kommer efter et forslag om at indføre stopprøver fra Herlev Gymnasiums rektor, Jan Vistisen. Han mener, at gymnasielærerne - og ikke lærerne i grundskolen - skal vurdere, om en elev har viljen og evnen til at gennemføre gymnasiet.

En ny analyse fra Tænketanken DEA viser, at det især er elever, som ligger i den dårligst præsterende gruppe i grundskolen, der driver det øgede optag på landets gymnasiale uddannelser. De har også en lavere trivsel og et højere frafald end deres kammerater.

Undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) er ikke afvisende over for tre måneders prøvetid i gymnasiet.

Ikke fair over for lærere og elever

Ifølge Tomas Kepler taler flere forhold imod forslaget om at indføre stopprøver i gymnasiet.

“For det første er der det forhold, at man gerne vil skabe et undervisningsmiljø, hvor elever går mindre op i test, prøver og karakterer. Så giver det ikke ret meget mening som noget af det allerførste at møde dem med en stopprøve. Det giver kun et billede af, at det handler om at klare prøver i gymnasiet.” 

“Jeg mener ikke, at det giver verdens bedste undervisningsmiljø at køre med stopprøver. Så får man sådan et testmiljø, hvor eleverne kun interesserer sig for, hvad de skal lære for at klare den næste prøve,” siger han og fortsætter:

“Det andet forhold er, at det ikke er en rimelig situation at sætte lærerne i, at vi skal agere udsmidere efter den korte tid, vi har, til at lære eleverne at kende i løbet af de tre første måneder. Lærerne er så pressede i de grundforløb, vi afvikler nu, at de har travlt nok med bare at nå at lære elevernes navne.” 

Det er urimeligt over for eleverne

“Det sidste forhold er, at jeg i bund og grund synes, at det er urimeligt over for eleverne. De kommer ind fra grundskolen og foretager overgangen til en gymnasiel uddannelse, og så skal de med det samme testes på, om de lige har niveauet til at være der. Det er ikke alle elever, der når at tune lige hurtigt ind på, hvad der skal til for at gå i gymnasiet. Men langt de fleste når det - også selvom det kan tage længere tid end et grundforløb.” 

“At give eleverne det rum for at modnes over tid kommer man til at fjerne ved at indføre stopprøver efter tre måneder. Sagen er den, at de vil ramme skævt. Jeg kunne være rigtig bekymret for, at de elever, der kommer fra akademiske hjem, er lidt bedre til at klare de her stopprøver end dem, der kommer fra et uddannelsesfremmed hjem.”

Tomas Kepler sætter spørgsmålstegn ved, om man stadig vil have et uddannelsessystem, som understøtter social mobilitet og hjælper unge med at bryde den social arv. Det har ellers været et bredt delt ideal i mange år i et land, som efter sigende har viden som sit eneste råstof.

Kræver investeringer i uddannelse

Tomas Kepler kritiserer, at man fra politisk hold ikke tager fat på at løse nogle af de konkrete strukturelle udfordringer ved for eksempel at tilbagerulle de nedskæringer, politikerne har gennemført over de seneste år.

“I stedet begynder man at rette skytset mod eleverne, som er den svageste part i hele spillet. Jeg synes i bund og grund, at det er usmageligt,” lyder det fra Tomas Kepler.

Det er usmageligt

Danske Gymnasieelevers Sammenslutning mener også, at politikerne bør geninvestere i de gymnasiale uddannelser.

“Det vigtige er, at de unge får lov til at træffe det uddannelsesvalg, der er rigtigt for dem. Hvis det så er gymnasiet, er det vigtigt, at der er ressourcer til, og at vi sikrer, at alle kommer ud med en studenterhue, er glade og har fået et fagligt løft i den tid, de har gået i gymnasiet,” siger Ingrid Kjærgaard.

Skulle der være nogen, som ønsker at gå videre med forslaget om stopprøver, så vil Gymnasieskolernes Lærerforening dog se på det konkrete forslag, før de endegyldigt siger nej tak, lyder det fra Tomas Kepler.