Anmeldelse: Oliver Twist – et mælkebøttebarn

Dickens gamle klassiker om lille Oliver er slet ikke så gammel endda. Tværtimod er den et meget realistisk mareridt af i dag, skriver forfatter Sebastian Bune
Som jeg kastede mig over genlæsningen af romanen, der i Charles Dickens originaludgave i øvrigt har den meget passende undertitel ”sognedrengens fremskridt”, gnavede skæbnefortællingen om den lille Oliver sig fast på mere end én måde.

Genudgivelsen, der første gang kom i Hans-Jørgen Birkmoses oversættelse i 2012, taler sig tydeligt ind i et aktuelt og stigende fokus på ulighed i uddannelse, ulighed på arbejdsmarkedet og ulighed i sundhed.

At vi ovenikøbet står overfor en global krise af sundhedsmæssig, social, psykologisk og økonomisk karakter, forstærker blot vores indtryk af Olivers opvækst, der lige fra start kun har budt på død og smerte, og langt det meste af vejen, ikke har nogen at betro sig til.

En europæisk klassiker

Oliver Twist er ikke bare en klassiker indenfor europæisk litteraturhistorie, men også en nærværende fortælling om livet, som det udfolder sig for en lille forældreløs dreng i 1830’ernes England.

Død og pinsler forfølger det lille barn, der gennem en forbarmende fortæller får sit liv skitseret fra den første vælling, som han modvilligt tager imod i stedet for den nærende modermælk, han burde have fået.

Vællingen er mere vand end noget andet, og desværre er det ikke det værste for barnet, der hurtigt bliver stemplet som ”fattiglem” af de kloge herrer i forvaltningen.

Straks ser man magtforholdet mellem de uddannede og dem uden mulighed for uddannelse. Mellem magthavere og fattiglemmer, illustrerer Dickens et fast greb om de tidløse arketyper på tværs af samfundets klasseskel, og ikke mindst, hvordan magten drypper ned på kirkebetjent Bumble, der i sit ”sownelige engbede” er stolt af at tjene de høje herrer i forvaltningen.

Et embede, hvor han blandt andet med hård hånd holder opsyn med fattiglemmerne. Noget lille Oliver også får at føle.

Stadig relevant i dag

At bogens handling er sat i den industrielle revolutions tidsalder, gør den ikke fjern for os i dag. Nej, tværtimod, den er som taget ud af et meget realistisk mareridt af i dag, hvor fabrikshallerne er byttet ud med terabytes, og børnene på fattiggården er erstattet af nomadefamilier og mælkebøttebørn.

Med Dickens klassiker, bliver vi mindet om, at der selv i den digitale tidsalder findes fattige børn i Danmark, og at det er vores opgave, de voksnes, at være der for de små i nød, hvor end vi ser dem. Derfor, skal du læse historien om Oliver Twist.

oliver_twist.jpg

Forlaget Klim
Charles Dickens: Oliver Twist

Charles Dickens: “Oliver Twist”. Sider: 446. Forlag: KLIM, 2020. Er udkommet

Sebastian Bune (f. 1985) er forfatter. Han debuterede i 2017 med romanen Min familie.


Flere artikler om emnet

Annonce