Ingen faglig kamp for lighed, uden kamp for ligestilling

Kvindernes kamp for ligestilling hænger helt uløseligt sammen med fagbevægelsens kamp for lighed, mener tidligere konsulent.
DR1 viste forleden serien ’Rigtige mænd på dannelsesrejse’, som udfordrede fire danske mænd på deres dannelse og vaner.

I det sidste afsnit udtrykte konen til en af mændene håb om, at serien måske havde lært hendes mand endelig at ”gøre lidt selv”.

Dermed blev vi alle erindret om virkeligheden uden for TV-skærmen. For nok har den praktiske hverdag i hjemmet ændret sig, men hovedansvaret er stadig kvindernes.

Hjemmearbejde er kilden til ulighed

Netop arbejdet i hjemmet med ansvar for børn og familie er den historiske baggrund for kvindernes status på arbejdsmarkedet og i samfundet.

Dels er arbejdet i hjemmet ulønnet, hvilket traditionelt har gjort kvinden økonomisk afhængig af manden; og dels er det forpligtende i en grad, der har svækket kvindens muligheder for at konkurrere på arbejdsmarkedet.

Der er talt om, at kvinderne er dobbeltramte: Som lønmodtagere er de mærket af deres stilling som husmødre (i mangel af bedre udtryk), og som husmødre af deres stilling som lønmodtagere.

En kamp på to fronter

En strategi for ligestilling af mænd og kvinder skal således være todelt. Dels skal den rettes mod kvindernes stilling på arbejdsmarkedet og dels mod deres praktiske ansvarsbyrde over for hjem og familie.

Det handler selvfølgelig ikke om at diktere nogen noget

For fagbevægelsen handler det derfor om at supplere sit fokus på arbejdsplads og arbejdsmarked med en lige så stor interesse for familiernes liv udenfor - med sundhed, børn, skole, fritid, boligmiljø, kost, ældrepleje med videre.

Det handler selvfølgelig ikke om at diktere nogen noget, men om at give alle flere og bedre valgmuligheder – og dermed større frihed.

Ligestillingsdebat bliver til kønskamp

Men hvor er fronten i denne kamp? Ja, i medierne bliver ligestillingen hurtigt til en uendelig fejde mellem manden og kvinden, hvorimod de dybere liggende samfundsmæssige årsager ignoreres.

Men ligestillingsspørgsmålet ikke er en kønskamp. Det er derimod en politisk og økonomisk kamp, som nogle gange forener kvinderne, mens den andre gange deler dem efter anskuelser og interesser.

De fleste er dog enige om, at kvinden i år 2020, som en selvfølge, har de samme rettigheder som manden - som menneske og samfundsborger ifølge Grundloven, FN’s Verdenserklæring og Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.

I praksis er det dog ikke altid, at kvinderne har retten til at bestemme over sig selv og deres egen krop. Det er derfor noget, der konstant og aktivt skal forsvares. Sammen med MeToo må vi forkaste grænseoverskridende adfærd, magtmisbrug, seksuelle krænkelser og overgreb. Og vi må forsvare retten til fri abort, som i denne tid er under angreb i flere lande.

Kvinder har ret til selvbestemmelse!

Lighed er en forudsætning for frihed

Borger- og menneskerettighederne nyder heldigvis opbakning i det meste af befolkningen.

Anderledes uenighed er der om de sociale og økonomiske rettigheder, som også har stor betydning for ligestillingen.

Hvor de politiske rettigheder åbner nogle muligheder for borgerne i princippet, gør de sociale og økonomiske rettigheder det muligt for det store flertal at udnytte dem i praksis.

For eksempel har vi alle retten til let og lige adgang til sundhedsvæsenet; men den praktiske mulighed har vi kun, fordi behandlingen ikke er afhængig af den enkeltes pengepung, men betales over skatten.

Og mens lovgivningen giver os alle rettigheder på arbejdspladsen, bliver de for mange først en praktisk mulighed, når der indgås en overenskomst, vælges en tillidsrepræsentant og medarbejderne kollektivt kan matche ledelsen.

Ligestillingskamp er fagforeningskamp

For de mange er lighed således en forudsætning for frihed. Lighed og ligestilling er derfor ikke alene politiske spørgsmål, men handler også om sociale og økonomiske interesser.

Det handler om at fravriste arbejdsgiverne en større andel af den værditilvækst

Ikke mindst handler det om at fravriste arbejdsgiverne en større andel af den værditilvækst, der frembringes i produktionssektoren, så vi kan få en reel ligeløn, en bedre offentlig velfærd og hvad der ellers skal til for at ligestille kvinderne på jobbet og i hjemmet – og forbedre livet for os alle.

Kampen for lighed og ligestilling er således en del af fagbevægelsens interessekamp og forbinder de (overvejende) mandlige industriarbejderes faglige kamp i den private sektor med de (overvejende) kvindelige velfærdsarbejderes kamp i den offentlige sektor.

Tidligere sagde man: ’Ingen kvindekamp uden klassekamp, ingen klassekamp uden kvindekamp!’ Jeg vil sige, at kvindernes kamp for ligestilling hænger uløseligt sammen med fagbevægelsens kamp for lighed.

Tidligere konsulent i LO-fagbevægelsen og aktiv i ’Forbyd Atomvåben’.


Flere artikler om emnet

Annonce