Det får støttepartierne i finansloven

“Da jeg satte min underskrift på den her aftale fik jeg tårer i øjnene,” lyder det fra SF’s gruppeformand
Trods coronakrisen - eller netop på grund af denne - var det faktisk business as usual, da regeringen og dens støttepartier søndag blev enige om finansloven for næste år.

Selv om støttepartierne først ville se aftaler om velfærd og grøn omstilling, før de skrev under på en finanslovsaftale, så har resultatet, med få undtagelser, sjældent været så forudsigelig siden 00’erne (De Radikale havde efter formandsskiftet droppet truslen om at stemme imod finansloven, hvis ikke regeringen halverede udslippet af drivhusgasser i 2025 målt i forhold til niveauet i 1990). Dengang daværende finansminister Thor Pedersen (V) årligt satte sig sammen i sofaen på kontoret med Dansk Folkepartis daværende finansordfører, Kristian Thulesen Dahl, og fordelte pengene på statens husholdningsbudget.

Og det på trods af, at opslag på de sociale medier fra diverse ministre - herunder statsministeren - samt partiformænd og ordførere ellers kan efterlade indtrykket af, at Danmark på mange måder er et andet land efter denne weekend.

Det har de fortjent

“Med mere tid og tryghed for vores ældre - det har de fortjent,” skriver Mette Frederiksen på Facebook. “Flere voksne i vuggestuer og børnehaver. Og højere kvalitet på de unges uddannelser. Tak til Radikale Venstre, SF, Enhedslisten og Alternativet for en god aftale.”

placeholder

Krigskassen

Men som finansminister Nicolai Wammen (S) allerede sagde i august, ved præsentationen af finanslovsforslaget, så kunne det siges utroligt enkelt: Finansloven for 2021 ville komme til at handle om at få Danmark bedst muligt gennem coronakrisen, og med det formål for øje var der afsat en reserve – eller såkaldt krigskasse – på 9,2 milliarder kroner til en genstart af økonomien. Og når man dertil lagde EU-penge med samme formål, var noget at gøre godt med.

Så gjorde det mindre, at den pose penge, som regeringen afsatte til at imødekomme ønsker fra de øvrige partier − den såkaldte forhandlingsreserve − var skrumpet ind til 1,5 milliarder kroner mod 2,1 milliarder kroner året forinden.

Når partier skal fordele penge, og ikke finde dem, så får tonen straks en anden lyd.

Derfor har Nicolai Wammen også haft råd til at imødekomme en række ønsker fra De Radikale, SF og Enhedslisten samt Alternativet, der ligesom sidste år har fået lov til at komme med, selv om finansministeren ikke har brug for partiets enlige stemme, Torsten Gejl. Vanen tro har aftalepartierne da også fået hver deres mærkesag.

Farver i en mørk tid

For De Radikale er løftet af hele kulturområdet og ikke mindst annulleringen af besparelserne i Danmarks Radio (DR) en imødekommelse af en vigtig mærkesag. Over fire år koster sidstnævnte 901 million kroner. Hvilket er blevet gjort lettere af, at De Radikale ikke har ledsaget ønskelisten med krav om økonomiske reformer.

“Det her sætter lidt farver på en ellers ret mørk tid for mange mennesker,” skriver De Radikales gruppeformand, Sofie Carsten Nielsen, på Facebook. “Det er en finanslov, der handler om at gøre noget godt for mennesker, der har brug for det.” 

placeholder

Til gengæld kan SF og Enhedslisten glæde sig over flere velfærdsforbedringer. De fremrykkede normeringer i daginstitutionerne, som allerede faldt på plads lørdag i velfærdsaftalen, er SF’s mærkesag, selv om også Enhedslisten faktisk har krævet det. Forhandlingerne om minimumsnormeringer blev sat i bero, da coronakrisen ramte Danmark tilbage i marts.

“Da jeg satte min underskrift på den her aftale fik jeg tårer i øjnene,” skriver SF’s gruppemand, Jacob Mark, på Facebook.

placeholder

Enhedslisten har især satset på flere ansatte i ældreplejen.

“Jeg er oprigtig glad for den finanslov, vi har lavet,” skriver Enhedslistens politiske ordfører, Pernille Skipper, på Facebook. Pernille Skipper henviser til, at årets finanslov går i samme retning som den seneste, i 2019:

To grønne finanslove

 

“To gode i streg nu. To grønne finanslove. To finanslove, der reelt udbygger velfærden - både uddannelser, børnehaver og ældrepleje, sygehuse og alt det andet.” 

placeholder

Næste forhandlinger

Selv Alternativet har sat sit fingeraftryk: 30 millioner kroner over de næste tre år til en grøn iværksætterpulje på ungdomsuddannelserne.

Et forslag som oprindeligt stammer fra partiets ungdomsorganisation, Alternative Unge, og ungeordfører Nikoline Erbs Hillers-Bendtsen.

“Et lille stykke demokratisk historie,” skriver Torsten Gejl på Twitter.

placeholder

Efter finansloven samler opmærksomheden sig nu om forhandlingerne om den grønne skattereform og et politiforlig, der forventes at falde på plads inden jul.

I modsætning til finansloven er det usikkert, hvilken forligskreds der kommer til at bære begge dele igennem.

Kim Kristensen er redaktør på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Det lyder meget godt med oplevelses-penge

Men i glemte lige langtids-ledelige ramt af 225 timers-reglen
der bliver trukket 1000 kr hver månde
det er nyt tøj, strømper,underbukser,sko,og andet daglig-dags ting
vi har brug for og ikke luxus som bar-besøg resturan-besøg biograf osv
det er noget der ikke har været penge til i meget lang tid

så man for dårlig smag i munden når man nu for at vide
vi tar 1000 kr fra dig hver månde, men gå ud og oplev luxus,
så får du 1000 kr tilbage og bagefter forsætte vi med at
tage 1000 kr fra dig hver månde

Og Mette Frederiksen slipper for at blive undersøgt!
Ikke mærkeligt at tilliden til polikerne ligger historisk lavt!

Mette Frederiksen skal stilles til ansvar for hendes grundlovsbrud!

Annonce