Matematikkundskaber i frit fald: Stik imod hensigten i folkeskolereformen

De danske skoleelevers matematikfærdigheder er raslet ned, viser ny undersøgelse. Det er en alvorlig udvikling, mener S-ordfører.
Danske elevers gennemsnitlige færdigheder i matematik er blevet ringere, de er blevet mindre glade for faget, og betydningen af negativ social arv er ikke blevet mindre siden 2015.

På Christiansborg kalder S-ordfører udviklingen for alvorlig.

Den internationale undersøgelse, TIMSS 2019, Trends in International Mathematics and Science Study (Trends indenfor international matematik og naturfagsundersøgelse, red.), er i denne uge blevet offentliggjort af DPU, Aarhus Universitet.

“Elevernes gennemsnitlige dygtighed i matematik er faldet markant, efter at man ellers har set fremgang i snart 20 år. Samtidig er der sket et stort fald i, hvor godt eleverne kan lide matematikfaget. Det er meget bekymrende,” siger ansvarlig for den danske del af undersøgelsen, viceinstitutleder på DPU, Christian Christrup Kjeldsen, ifølge en pressemeddelelse.

Undersøgelsen er den første, hvor de testede elever kun har gået i folkeskolen, efter folkeskolereformen blev gennemført i 2013.

"Man kan ikke på baggrund af vores undersøgelse konkludere, hvad der skyldes ændringerne af skolen, og hvad der skyldes andre forhold. Men vi må konstatere, at Folketingets ambitioner fra 2013 ikke er blevet indfriet," konstaterer han.

Christrup Kjeldsen understreger, at eleverne hverken har oplevet et fagligt løft i matematik eller fået forbedret deres lyst til skolens undervisning.

Flere timer har ikke hjulpet

Der er tale om en international undersøgelse, og derfor kan man sammenligne de danske elevers resultater med de andre lande.

Her er det påfaldende, at de danske elever er - set i forhold til eleverne i Finland, Norge og Sverige - dem, der modtager flest undervisningstimer i matematik.

Ganske enkelt ikke nogen sammenhæng mellem timetallet og så elevpræstationerne

Men danske elever klarer sig alligevel i gennemsnit ikke bedre end de øvrige nordiske lande og ligger væsentligt under finske og norske elevers præstationer i matematik.

”Mens danske elevers niveau er faldende i matematik, så er det til gengæld uforandret i naturfagene, hvor eleverne faktisk har haft færre undervisningstimer, end vi så i 2015, selv om det vejledende timetal blev sat op med reformen. Der er ganske enkelt ikke nogen sammenhæng mellem timetallet og så elevpræstationerne i fagene," siger Christian Christrup Kjeldsen.

At skaffe eleverne flere undervisningstimer var ellers et af hovedformålene med folkeskolereformen.

Flere skulle forlade skolen som bedre til dansk og matematik

På Christiansborg er regeringspartiet Socialdemokratiet, som stod fadder til folkeskolereformen tilbage i 2013, enig med undersøgelsens forfatter i, at situationen er alvorlig og går imod hensigten med reformen.

"Tallene her er ganske alvorlige og stik imod hensigten i folkeskolereformen, der jo havde som hovedformål, at flere børn skulle forlade skolen som bedre læsere og bedre til matematik," siger Socialdemokratiets undervisningsordfører, Jens Joel, til Netavisen Pio.

En meget alvorlig udvikling

Ordføreren hæfter sig dog ved, at der er allerede er taget en række initiativer for at forbedre skoleelevernes matematikkundskaber.

"Jeg synes, at det er en meget alvorlig udvikling. Derfor er jeg også glad for, at ministeren har sagt, at hun vil nedsætte en ekspertgruppe, der skal komme med anbefalinger til at styrke matematikundervisningen."

 

Jens Joel understreger, at folkeskolen har fået tilført flere penge:

 

"Det kommer oven i, at regeringen allerede har skaffet folkeskolen flere midler. Desuden er der blevet etableret et nationalt matematikcenter, der skal bidrage til at forbedre kvaliteten af undervisningen".



 

David Troels Garby-Holm er redaktør og souschef på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Regeringen kan lave et nationalt matematikcenter, regeringen kan nedsætte kommissioner, regeringen kan spørge nok så mange eksperter, som da Niels Egelund var den store guru. De borgerlige partier har her under covid 19 ønsket en second opinion, når det gælder beslutninger om at holde coronasmitten i ave. Under den seneste folkeskolelovs vedtagelse og folkeskolekonflikten, bad lærerne om at blive hørt som minkavlerne under minkskandalen. Begge fænomener er stort set endt i den samme katastrofe. Et minkerhverv er nedlagt. Et lærererhverv er nedlagt.
Hvad skal give børnene lysten til matematik, når læreren har mistet lysten til jobbet. Hvad skal give børnene lysten til at gå i skole og lære at læse og skrive, når læreren har mistet engagementet og virkelysten.
Lærerens forberedelse så der var differentieret stof til alle 25 elever i alle 45 minutter i alle ugens lektioner, blev nedprioriteret og læreren blev endda tvunget til st sidde på skolen under kummerlige vilkår. Under coronaen har Codan fundet ud af at medarbejdere arbejder langt mere effektivt hjemme frem for på kontoret. De gør det til en fremtidig strategi. Det har lærere vidst i årtier. Men ingen på Christiansborg ville lytte. For de egenrådige skolelærere skulle ned med nakken. I dag betaler eleverne- børnene - prisen for Folketingets eksperiment. Det spændende er hvornår de danske børn og lærere får en undskyldning. Det kunne sikkert give mange lærere lysten tilbage igen.
Desuden blev der indført bevægelse i samtlige fag. Matematiklæreren er ikke altid idrætslærer eller bevægelsesfreak. Hvis folketinget vidste hvad der er gået af god matematikundervisningstid til alt det pjat. Før gik børn til spejder, fodbold, håndbold, gymnastik, badminton, svømning, osv. Nu hænger børn kun ved computeren. For ingen orker alt det bevægelse efter en lang og kedelig skoledag, der ikke mere er planlagt af veloplagte og forskellige skolelærere med hvert deres personlige engagement. En matematiklærer er blevet til en kedelig gennemsnitspædagog der kan lidt regning, lidt bevægelse, lidt computer, lidt sang. Dansklæreren er næsten magen til. Alle lærere er lige kedelige. De har ikke tid til at være forskellige, inspirerende og brændende for deres fag. Det ødelagde Folketingets folkeskoleordførere, da PISA-undersøgelserne kastede sig som et virus fra Kina ind over det ganske land. Skolelærere der i årtier havde lavet fremavl er egne gode materialer blev væltet om kuld som dagens minkavlere. Mange dygtige lærere har forladt folkeskolen før tid, mange lærere fortæller om dengang det var sjovt at være lærer. Og de unge flygter fra faget. Genskab skolen fra før folkeskolereformen. Giv magten tilbage til lærerne. Faglærere kender deres fag. Langt bedre end folketingspolitikere og skoleinspektører. Skolelærere er håndværkere der kan deres kram. Det har kunderne respekt for. Og børnene. De får nogle forbilleder. Nogle at stræbe efter at blive som. Nogen der ved noget. Om et fag. Intet er skønnere end at få en håndværker ind af døren, der ved hvad hun taler om og kan føre det ud i livet. Lærere som man kan se op til. Det tager år, engagement, udvikling, fremavl af godt undervisningsstof til alle elevtyper. Som en minkavler der har fundet frem til hvordan man producerer verdens bedste pelse. Lærerne blev pelset, præcist som minkavlerne. Først nu ser politikerne deres fejltagelse. Og de nedsætter et ekspertudvalg. Måske et ekspertudvalg kan få minken tilbage i Danmark. Spørgsmålet er om vi i det hele taget ønsker verdens bedste matematikbørn, verdens bedste læsere, verdens klogeste børn. Måske skulle vi bare køre videre og lade som ingenting. Hvad betyder PISA for vi danskere. Vi er verdens lykkeligste folk. Men vi har fået skabt verdens ulykkeligste børn og unge. Regeringen har i finanslovsaftalen sat gratis psykologsamtaler af til alle Danmarks unge. Det var også forudsigeligt af skolelærere før den nye folkeskolelov og lærerkonflikt. Hvorfor mon lærere vælger at blive lærere? For at få et godt liv. Lærere har haft et lorteliv siden folkeskolereformen. Det sætter sig i resultaterne. Som i alle andre erhverv. Folketinget fik ødelagt en hel branche. Præcist som minkbranchen. Men det var også planen for visse partier. Skolelærerne skulle ned med nakken. Præcist som visse partier i folketinget har ønsket minkbranchen ned med nakken. Hvad skal vi leve af i Danmark? Mink? Kloge, kreative og glade børn og unge? PISA var et virus. Covid 19 er stadig et virus. De borgerlige kræver kommissioner om minkskandalen? Hvem kræver kommissioner om folkeskoleskandalen? Måske den største skandale i Danmarkshistorien. Tamilsagen gik ud over nogle få flygtninge, Støjbergsagen over nogle få flygtninge, Minksagen over 5.000 mennesker, folkeskoleskandalen er allerede gået ud over en halv generation af børn samt 50.000 skolelærere og pædagoger. Ligene vil falde ud af skabene i de kommende år. Børn og Inge ved hvad vi taler om. De voksne vil bare ikke indrømme miseren, for halvdelen af vælgerne støttede politikerne. Alle der ikke havde fået deres drømme opfyldt her i livet, gav deres gamle lærere skylden. Selvransagelse er en god ting. Eksperimentet med Danmarks børn og unge slog fejl. Folketinget sov i timen. Præcist som da minkene blev aflivet i Danmark. Frontlinjefolkene bliver aldrig spurgt til råds. Hvem spørger læger og sygeplejersker til råds her under coronaen. De unge fester videre og skider på sygehuspersonalet. Det får sine konsekvenser. Kom ud i samfundet og lyt. Før minkene slagtes. Før børnene slagtes. Før de gamle dør på intensivafdelingerne. Frontløberne bare løber en forgæves kamp. Og hvad skal der blive af børnene i fremtiden? Minkavler, skolelærer, sygeplejerske eller læge? Helte er der nok af! Men ser børnene dem? Børn elsker engagement. Det glemte folketinget. Århundredets største skandale. Og der sad en Bertel Haarder. En Marianne Jelved. En Lars Løkke. En Helle Thorning. Og en Mette Frederiksen. Jo før undskyldningen kommer, desto hurtigere læges sindet. Desto hurtigere bliver børnene igen glade for deres lærere, deres fag og deres liv. Og så ville det klæde hele folketinget at give en undskyldning til minkavlerne. I sov alle i timen. Det er Folketingets opgave at holde regeringen på rette vej. Rettidig omhu! Læg mobiltelefonerne væk og lyt. Præcist hvad der også mangler i en matematiktime! I er landets forbilleder! Gør I det godt. Nej. Ingen lytter i folketinget. I har travlt med jeres eget. Nedsæt et udvalg. Om hvordan I bliver forbilleder for elever, lærere, danskere. Kom ud i virkeligheden. Trist for minkavlerne. Trist for skolelærerne. Trist for børnene. Trist for forældrene. Trist for Danmark. Men godt for psykologerne...Og folketinget elsker jo de højtuddannede! En kommission...advokater, dommere, jurister. Og spindoktorer. Beskæftigelse til alle de højtuddannede. Men hvor kommer pengene fra. Alle de andre offentligt ansatte skal løbe hurtigere. Osv., osv. I snorksov i timen!!! Folkevalgte...
?

Det er desværre ikke kun matematikresultaterne der er dårlige, det er stort hele butikken, altså både Folkeskolen og gymnasieskolerne det er galt med.
Og det er derfor ligeledes galt med de unge læreres kundskabsniveau. Der skal startes helt forfra, og kig venligst til Finland eller Singapore for inspiration.

Det står slemt til med regningen, folk skal have hjælp til at finde fradrag nu, se bare: https://taxmate.dk/fradrag

Annonce