Annonce

Københavnsk borgmester skal genrejse Alternativet

Med Franciska Rosenkildes valg som ny politisk leder af Alternativet er en hindring ryddet af vejen for en fusion med Frie Grønne. Men er en sådan fusion fremtiden? Og hvad er fremtiden egentlig for Liste Å?
”Lige nu står vi et godt sted,” lød det søndag fra Københavns kultur- og fritidsborgmester, Franciska Rosenkilde, da hun blev valgt som ny politisk leder for Alternativet.

”Bølgerne er trukket tilbage og vi kan se frem."

Men dagen derpå afslører en ny meningsmåling, at det, den politiske leder kan se frem til, er, at Liste Å vil miste pladsen i Folketinget – partiet har faktisk kun en enkelt af slagsen – hvis der var folketingsvalg i dag. Med kun én procent af stemmerne er Alternativet langt fra de tre ved folketingsvalget i 2019 for slet ikke at tale om de 4,8 i 2015, der som bekendt fik partiets daværende politiske leder, Uffe Elbæk, til at udbryde:

Hvor er det crazy

"Avavdvavdejrkdlavsjfkavahdkahahddad, hvor er det crazy, det her."

Hvilket skaber frygt for, om de grønne partier ved det kommende folketingsvalg risikerer at kannibalisere hinanden med stemmespild som resultatet. Udover Alternativet vil Veganerpartiet nemlig være at finde på stemmesedlen, mens udbryderne fra Alternativet - Frie Grønne – er i gang med at indsamle vælgererklæringer til at komme det (partiet har til dags dato kun indsamlet 3909 af de nødvendige 20.000).

Til gengæld har et andet tidligere medlem af Alternativet, den tidligere gruppeformand René Gade, nu nedlagt Lykkepartiet.

Fælles parti

Af samme årsag er der, siden Josephine Fock trak sig som politisk leder af Alternativet i november, blevet spekuleret i om alternativisterne kan finde sammen med de tidligere partifæller i partiet Frie Grønne.

Uffe Elbæk og to andre af de tidligere folketingsmedlemmer fra Alternativet, nemlig Sikandar Siddique og Susanne Zimmer, forlod nemlig i 2020 partiet i protest mod netop valget af Josephine Fock som politisk leder efter Uffe Elbæk.  

”Jeg mener stadig (selvom det ikke er min sag) at der bør arbejdes på at finde sammen med Frie Grønne i et fælles parti,” skriver Enhedslistens tidligere finansordfører, Pelle Dragsted, i dag på Twitter.

Enorm risiko for stemmespild

”Ellers er der enorm risiko for stemmespild.”

placeholder

Sikandar: Hun er sej

Foreløbig har hverken Alternativet eller Frie Grønne dog nogen kommentarer til idéen.

”Jeg tror, Alternativets medlemmer har valgt den rigtige politiske leder i Franciska, som jeg har kendt som en sej kollega gennem flere år,” siger Sikandar Siddique, politisk leder for Frie Grønne, til Netavisen Pio.

Et grønt og humanistisk Danmark

 

”I Frie Grønne ser vi derfor frem til et godt samarbejde, ligesom vi gør med alle andre partier, der arbejder for et grønt og humanistisk Danmark.”

Fra både Franciska Rosenkilde og Alternativets enlige folketingsmedlem, Torsten Gejl, lyder det enslydende overfor Netavisen Pio, at de ikke ønsker at kommentere ”spekulationer” om Frie Grønne.

Familiefaderen

Journalisten Morten Reimar, der sidste år skrev ”Uffe mod magten: En dagbog i hælene på revolutionen” om Alternativets stifter op til og under valgkampen i 2019, har i dag svært ved at se en fusion mellem alternativisterne og Frie Grønne. Eller for den sags skyld en fremtid for begge partier.

”Alternativet var jo ligesom Uffe Elbæks projekt og oplevelsen har lidt været som at være til en familiemiddag, hvor far lige pludselig banker på glasset og siger, at han ikke længere gider være en del af familien," siger Morten Reimar til Netavisen Pio.

"De andre sidder forundrede tilbage, da de jo er der på grund af ham! Så der er nogle personlige sår, som det vil være svært at hele, hvis man skulle overveje at samle dem.”

Ifølge Morten Reimar var der én, og kun én, der formåede både at holde sammen på ikke bare øko-hippierne, de radikale veganere og christianitterne, men også iværksætterne, de studerende og helt normale middelklassedanskere, der mente, klimaet var det vigtigste politiske emne, og det var netop Alternativets stifter.

Ikke ulig venstrefløjen i 1970’erne

”Nu hvor Uffe Elbæk ikke længere leder dem, splitter de op, som de var før Alternativet. Og derfor ser vi nu en underskov af mikro-partier der, ikke ulig venstrefløjen i 1970’erne, ser enige ud udefra, men adskilles af nuancer, der virker store fra deres udgangspunkt.

”Uden at fornærme Sikandar Siddique så er der kun en Uffe Elbæk – for good or worse. Og så er der som sagt en udbredt desillusion i Alternativet. Man var blevet lovet politik på en ny måde og så fik man det samme: Personopgør og magtkampe. Så det bliver svært for den næste at komme og sige, at nu bliver det anderledes.”

Klar sejr

Franciska Rosenkilde blev valgt allerede i første valgrunde på Alternativets ekstraordinære generalforsamling, der blev holdt på Christiansborg, med 260 ud af i alt 471 stemmer.

Ingen af de tre andre kandidater, Troels Christian Jakobsen, Jan Kristoffersen og Thor Clasen Jonasen, fik over 100 stemmer.

placeholder

I sin opstillingstale fokuserede Franciska Rosenkilde på, at hun på grund af sin borgmesterpost kender det politiske arbejde og fra første dag blandt andet vil kunne gå ind i forhandlinger i Folketinget, hvor Torsten Gejl ellers er partiets eneste medlem.

Det er en styrke

"Jeg vil kunne støtte Torsten fra dag et og det er en styrke," sagde hun under debatten op til valghandlingen.

Resultatet fik den nyvalgte leder til at konstatere på Twitter:

placeholder

Løkke: Ingen let opgave

I det mindste får Alternativets nye politiske leder lykønskninger med på vejen fra en tidligere af slagsen, der nok ved, hvad han taler om.

”Ingen let opgave at sætte sig i spidsen for det politiske arbejde lige nu - så meget desto større respekt for, at du gør det,” skriver tidligere statsminister, og nuværende løsgænger, Lars Løkke Rasmussen på Twitter.

placeholder

Kim Kristensen er redaktør på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Tillykke til Å med formandsvalget. Det er ikke kun i hovedstaden, at der er brug for aktive politikere som vil den grønne byudvikling og som tager borgerdemokratiet - og protesterne - alvorligt. I Aarhus, Odense, Aalborg, Esbjerg, Randers, Horsens og alle mulige andre gode steder - stemmer S, SF og R igen og igen for lokalplaner som tillader betonen at brede sig på bekostning af eksisterende træer, grønne arealer, biodiversitet og levende by. I alt for tæt samarbejde med skruppelløse, stenrige byudviklere der selv bor langt væk fra de forarmede bymiljøer de skaber. Det nye motto er "når jeg hører ordet natur tænder jeg for motorsaven og betonkanonen". Vi vælger grønt til kommunalvalget til efteråret, håber der bliver nogen at stemme på fra centrum venstre. Lad det så koste en borgmesterpost hvis ikke.