Annonce

Landshold får kritik for svag protest

Det danske fodboldlandsholds støtte til Qatars migrantarbejdere er en ommer, lyder det fra fans.
'Football supports change'

Fodbold støtter forandring.

Det var budskabet fra fodboldlandsholdet, som søndag, inden landskampen mod Moldova, stillede op i t-shirts med det slogan på.

Og den forandring, som landsholdet støtter, er, at Qatar, der er VM-arrangør næste år, skal behandle deres migrantarbejdere ordentligt.

Efterfølgende vil landsholdsspillerne signerer trøjerne og give pengene til migrantarbejderne og deres pårørende.

Landsholdsspillernes markering får dog kritik for at være alt, alt for vag, grænsende til det pinlige.

De røde trøjer var naturligvis helt uden DBU's logo, og har man ikke fulgt diskussionen om slutrunden, så er det rimelig svært at afkode, hvem budskabet var henvendt til. Og hvad sloganet drejede sig om.

Kritik af arbejdsforhold

DBU har i de seneste uger været under stadig stigende pres for at tage officielt afstand fra næste års VM-slutrunde i golfstaten Qatar.

Flere andre landshold brugte også weekendens landskampe på at markere deres utilfredshed med slutrunden, blandt andet Norge, Tyskland og Holland.

placeholder

placeholder

Den hovedrige oliestat bliver kritiseret for behandlingen af de to millioner migrantarbejdere, der blandt andet har bygget de stadions, hvor slutrunden skal spilles.

Myndighederne i Qatar har forsvaret sig med, at de rent faktisk har forbedret forholdene for migrantarbejderne, blandt andet med reformer af det udskældte kafala-system, hvor migranterne mere eller mindre ansættes på slavelignende vilkår.

Korruption og manglende fodboldkultur

Qatar får desuden kritik for at have bestukket sig til at få værtskabet, for at VM skal holdes i et land uden en egentlig fodboldkultur, for landets restriktive politik overfor minoriteter, kvinder, homoseksuelle og andre - og for at udnytte VM-slutrunden til at forbedre sit dårlige image.

Den del af kritikken valgte DBU ikke lige at adressere.

Man skulle i øvrigt være hurtig, hvis man skulle nå at opleve "protesten".

TV2 skriver, at trøjen blev fremvist i otte sekunder på de internationale tv-billeder. Det er kortere tid, end det tager en landsholdsspiller at løbe fra den ene ende af banen til den anden.

Fans: Det er sgu en ommer

Landsholdets protest gør ikke meget for at mildne sindene hos for eksempel Danske Fodbold Fans, der er en sammenslutning af ... fodboldfans.

Helt ærligt; kun at have T-shirten på under holdbilledet betød, at man som TV-seer knapt så trøjen.

"De gør vel, hvad der kan betragtes som en absolut minimumindsats for, at man overhovedet kan omtale det som værende en kampagne," skriver sammenslutningen på dens hjemmeside og fortsætter:

"Helt ærligt; kun at have T-shirten på under holdbilledet betød, at man som TV-seer knapt så trøjen. Og uden fans på lægterne var der heller ingen her, der blev væltet omkuld af det ‘massive’ pres, DBU og spillerne lægger på Qatar. Det er sgu en ommer,” skriver Danske Fodbold Fans.

Handler ikke om størrelsen af bogstaverne

Hos DBU, der har arrangeret den lille happening, køber man ikke kritikken.

"Jeg tror ikke, man skal måle graden af kritik på, hvor store bogstaverne på trøjen er," siger direktøren i DBU, Jakob Jensen, til TV2 og fortsætter:

"Jeg synes, det var rigtigt fint, det Tyskland lavede. Jeg er glad for, at det vi laver, laver vi sammen med andre forbund. Det er spillerne, der har taget stilling – de hollandske spillere har også været ude og markere det, og måske kommer flere med. Det vil sige, det kan blive et samlet signal fra nogle af verdens største rollemodeller."

Han fastslår også, at DBU står bag spillerne, selvom unionens logo ikke var med på trøjerne.

På banen var det danske landshold mere hårdtslående. Det vandt kampen mod Moldova med hele 8-0.

David Troels Garby-Holm er redaktør og souschef på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

"Fodbold støtter forandring"

Her har de da også valgt et budskab så uklart, vagt og slapt, at ikke engang emiren af Qatar kan have noget at indvende mod det.

Ellers synes jeg faktisk, at spillerne burde holde sig fra politik og aktivisme og i stedet overlade dette til DBU, UEFA og regeringen, men den pandoras æske har de jo allerede selv åbnet, så dermed vil de nu i stedet hver især og enkeltvis blive målt på, om de vil stille op på banerne til VM og udstille sig selv som hyklere.

Det maa snart være klart for alle at "topfodbold" ikke har meget med idræt at gøre, men er big business og lidt politisk. Der er saa uhyrlige pengesummer involveret, og det gennemsyrer hele foretagendet fra bund til top.Der er aabenbart national prestige i at blive vært for en sportsbegivenhed og bestikkelsessummer flytter sig,tror man uset. Fortæl mig hvordan en nation, der køber sig til et fodboldhold, ellers kan faa tildelt VM.
Den bedste fodboldoplevelse faar man ved at se en lilleputkamp i en landklub, hvis børnenes mødre ellers kan lade poderne spille i fred.
professionel sport er det samme som at se paa at andre gaar paa arbejde.

Debatten raser. Fodboldstøtterne forandrer sig. Engang skulle Hitler bruge fodbold og OL til at promovere sig. Engang skulle Østtyskland vise sig at de havde verdens bedste styreform igennem verdens bedste idrætsfolk. Engang var det Putin og Rusland, der skulle vise at landet i reduceret udgave var lige så gode på sportsfronten, som da det hed Sovjetunionen. Engang var det USA der viste verden sin formåen i Atlanta. Sidst skulle Kina kritiseres vedrørende Beijing sportslejene. Der er altid noget at kritisere!

Spørgsmålet er blot den politiske dagsorden? At verden forandrer sig stille og roligt med eller uden sportens budskaber er en realitet. Hvis Hitler vågnede op i dag og så et Bayern München fodboldhold såvel kvinder som mænd og det tyske landshold, ville manden sove videre, og vide at han havde levet forgæves.

Verden er hele tiden i forandring. Spørgsmålet er blot, hvad der skaber forandringen. Sport har det som musik med at komme ud i alle kroge og hjørner af verden. Hvad der sker med mennesker der mødes igennem sport direkte og indirekte, er svært at afgøre.

At sport kan sende budskaber er uden tvivl. Om budskaberne høres og bringer verden i forandring er et åbent spørgsmål. Verden synes at skulle være parat. Og så er det nemt at være budbringer. Og score de billige points.

Spørgsmålet er imidlertid? Hvilke(t) budskab(er) er det at man ønsker fremført?

Coronaen er det største spørgsmål i verden i dag! Her er et budskab til verdens ledere lidt svært. Thi den eneste verdensomspændende kulturbegivenhed der ikke ligger død her under coronaen er fodbold. Er det et godt signal. Nogle mener ligefrem at coronaen bredte sig i Europa på grund af fodbold og anden sport. Bergamo og Østrig!

Klimaet er det største spørgsmål i verden i dag og i morgen! Her er et budskab til verden ligeledes svært! Fodbold er den sport der har det største CO2 aftryk i hele verden. Hvis nogen turde regne FC Midtjyllands samlede CO2 aftryk ud ved alle sine aktiviteter med spillere og publikum ville CO2 aftrykket være svimlende. Hver million der omsættes er værre end hver million der omsættes i landbruget. Vores viden herom er lig Hitlers daværende viden om menneskets lyst til virkelig menneskelig globalisering. Hvis klimaaktivisterne engang får magt som de har agt, forbliver flyene på jorden. Spørgsmålet er blot om menneskeheden kan undvære sportens underholdningsværdi? Den der har undgået at millioner af mennesker verden over rent psykisk ville være gået ned med flaget her under coronakrisen. Aldrig har så mange fulgt fodbold som her under corona-nedlukningen! Det har givet folk noget at gå op i. Ikke alle har råd til at bygge til eller købe sommerhus eller reparere sommerhuset.

Det springende punkt er hvorfor mennesket har brug for underholdning? Også under en pandemi?

Sport er lynaflederen for alverdens ledere. Ellers var der konstant oprør? Der er altid et politisk spørgsmål, der trænger sig på hos større eller mindre grupper.

Brød og skuespil for folket var altid et stort tema for de romerske kejsere.

I Danmark bruger DR2 megen tid på at diskutere om skuespillet kommer før brødet, her under corona-nedlukningen. Og ja, den eneste kulturbegivenhed der har fungeret under coronaen er elite fodbold og elitehåndbold. Det er den menneskelige kultur skåret til benet.

Derfor er fodbold vigtig!

Spørgsmålet er blot om fodbold og politik skal blandes. Og i hvilket målestok. Bliver det for meget, rammes skuespillet, og de mennesker, der hellere havde set en anden agenda eller dagsorden, falder fra. Fodbold repræsenterer hele folket! Ellers mister landsholdet sin appel til de brede masser.

Hvornår bliver min gruppe og dens problemer taget alvorligt?

Der er masser af erhvervsgrupper hvis arbejdsforhold er kritisable og hvor uheld medfører døden. Sidst i Herning. Endda et kulturprojekt! Til reparation.
Danske politikere elsker at hidse sig op over ting der sker i udlandet. Og nu også danske fans!

Der er nok at protestere over i lille Danmark. Det er langt lettere at vaske hænder over for udlandet!

Måske lærer vi mest af hinanden ved blot at mødes. Se monsteret i øjnene ansigt til ansigt. Hvis landsholdet kan stoppe de unge mennesker der kører livsfarligt ræs i jyske byer i disse uger, er det meget velkomment. På med trøjerne igen!

Football supports change!

Eller på jysk så de unge fartgalninge forstår det:

Stop med at lege med andre menneskers liv.

Budskabet ville også gå ind i Qatar. Hvis det blev skrevet på deres sprog!