Tankevækkende, at det er blevet normalt at frygte mørket

Natten skal gøres mere tryg for både kvinder og mænd.
I kølvandet af #textmewhenyougethome-bevægelsen bliver utrygheden ved at gå alene i mørket italesat.

Diskussionen problematiserer, at mange kvinder på et tidspunkt har oplevet en ubehagelig oplevelse i mørket - hvad end det er på gaden, hvor en beruset person henvender sig til dem, i bylivet eller til private fester.

Disse oplevelser spredes mellem individer, som underbygger mediers portrætteringer, hvilket gør, at nogle få oplevelser kan opfattes som faste opfattelser.

Komplimenter eller chikane

Mange kvinder har delt deres egne historier ved at bruge hashtagget #textmewhenyougethome.

Der optræder flere forskellige historier, og heriblandt nogle relateret til fænomenet gadechikanering.

Altså der hvor fremmede henvender sig til andre mennesker på gaden, hvilket ofte kan føles grænseoverskridende og ubehageligt.

Selvom intentionen kan være at ville give komplimenter eller udtrykke meninger, kan det stadig være både chikanerende og utrygt for personen, der opråbes.

Det kan fremstå som værende et faresignal, idet normen om, at man ikke henvender sig til fremmede, overskrides.

Oplever selv utryghed

Vi har selv haft oplevelser, hvor vi har været bekymrede for at færdes alene sent. Blandt andet at blive antastet om aftenen, hvor vi er gået forbi en gruppe unge fyre eller enkeltpersoner.

Vi har oplevet at blive råbt af og frygtet de ville følge efter os. Det er ubehageligt, når man ikke ved, hvad den anden part tænker, og hvordan vedkommende vil agere.

Det er ubehageligt, når man ikke ved, hvad den anden part tænker

Vi har også oplevet at være bange for at gå igennem mørke forladte steder, fordi vi havde en frygt for, at der ville komme en person ud af mørket.

Eller at forlade lejligheden med en hårspray og et par nøgler mellem fingrene, for at få en form for sikkerhedsfølelse om at man kan forsvare sig, hvis det skulle blive nødvendigt.

Normalt at frygte mørket

Vi har oplevet ligesindede fortælle, at de ofte sørger for at tale i telefon, når de går hjem alene, og at venner forsikrer hinanden om, at de er kommet godt hjem.

Der opleves at blive taget fælles ansvar for at sikre hinanden, hvilket selvfølgelig er hensynsfuldt.

Dog er det tankevækkende, at det er normalt at frygte mørket. Det fremkalder en følelse af usikkerhed og potentiel fare, ikke på grund af konkrete oplevelser, men muligvis på grund af forestillinger og frygten om, hvad der kunne ske.

Mænd kan også føle frygt

Udover at kvinder kan opleve mørket som utrygt, må det ikke glemmes, at mænd også kan have tilsvarende oplevelser.

Kvinders frygt er ofte relateret til frygten for voldtægt, hvor mænd oftere oplever frygt for at blive udsat for vold og anden kriminalitet.

Mænds oplevelser italesættes muligvis mindre, fordi det virker mere forventeligt, at kvinder udsættes for overfald end mænd.

Alle kan føle sig utrygge

Nogen påstår, at det generelt er mænds skyld, men det er selvfølgelig ikke udelukkende mænds skyld.

Det er vigtigt at adressere alle køn i debatten om utryghed, eftersom det skaber et ensidigt perspektiv i debatten kun at fokusere på et køn.

Derfor handler det om at udvide horisonten og anerkende, at alle kan føle sig utrygge. Der er flere sider af samme sag, og der kan skabes mere bevidsthed om, hvad der forårsager en utryghedsfølelse, og hvordan den kan forebygges.

Det skal der arbejdes med, for at gøre natten mere tryg for os alle.

 

 

Katrine Tegisti er historiestuderende på Aalborg Universitet.

Selina Thelin Ruggaard studerer læring og forandringsprocesser på Aalborg Universitet.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Ja, årsagerne skal findes, og italesættes...
Men generelt utryghed, er der ikke noget at være bekymret over mener jeg...

Hej Bjarne,
Vi kan godt blive enige om, at årsagerne skal findes og italesættes, samt løses. Men mange unge kvinder, mænd og folk af andre køn, oplever altså utryghed når de færdes i mørket. Jeg kommer selv fra Aalborg Kommune, som er en kommune der klarer sig godt i tryghedsundersøgelser. Men alligevel er vi mange der oplever utryghed, blandt andet af de årsager som Selina og Katrine nævner. Det kan godt være, at der sker få overfald, og at vi ikke bør være generelt bekymrede, men når nu utrygheden eksisterer, så har vi et problem der skal løses.

Annonce