Annonce

Det moralske korstogs stormtropper begår overgreb på den demokratiske samtale

Skal vi ændre vores sprog af hensyn til andres følelser, spørger historiker.
Jeg er et hensynsfuldt menneske. Jeg udfordrer mine egne holdninger og respekterer andres. Og dog er der ikke nogen jeg foragter mere, end den pøbel der drukner den politiske diskussion i tyk moraliserende sovs.

Jeg taler om dem, der forlanger at jeg ændrer mit sprog af hensyn til deres følelser.

Moralisterne vil ikke have, at jeg omtaler køn, for de mener ikke det tilkommer mig at inddele andre i bestemte kønsidentiteter.

Jeg må ikke bruge ordet slave, for så legitimerer jeg slaveri. Jeg må ikke bruge ordet neger, for det er nedsættende.

Et opkogt forsøg på negativ social kontrol

I tager fejl. Køn og slave er beskrivende ord. Jeres holdninger er blot et opkogt forsøg på at udøve negativ social kontrol.

Hvad med ordet neger? Dem der siger neger i dag, kigger sig gerne over skulderen med et fjoget grin: ”Var der mon nogen der hørte jeg var racistisk? Hø hø.” Den slags hverdagsracisme gider jeg ikke forsvare.

Indtil for et halvt århundrede siden ville de sorte i USA foretrække at blive kaldt neger frem for sort.

Men husk på, at neger tidligere var et beskrivende ord. Indtil for et halvt århundrede siden ville de sorte i USA foretrække at blive kaldt neger frem for sort.

Ingen må tro, at den sorte borgerrettighedsforkæmper Martin Luther King var underlagt strukturel racisme, når han talte om ”The American Negro” i 1960.

Man kan dømme fortiden med nutidens standarder

Jeg ved godt, at kampen om ordet neger er tabt. Men hvis man ikke husker på, at ordet neger engang var neutralt, vil man tro at alle tekster fra gamle dage, der bruger ordet neger, er udtryk for racisme.

Bliv ikke forarget når du ser ordet neger i Jørgen Clevins børnebog fra 1948 om ‘Strudsen Rasmus’. Man kan ikke bruge nutidens standarder til at bedømme fortiden.

Det værste ved den moraliserende identitetspolitik er den medfølgende ‘Cancel Culture’.

Det moralske korstogs stormtropper melder sig ind i diskussioner på de sociale medier med det formål at udskamme andre folks sprog og holdninger, hvorefter de straks melder sig ud af samtalen med tydelig forargelse.

Vor tids brunskjorter 

Måske er det ikke et reelt problem? Disse vor tids brunskjorter har jo tydeligvis misforstået hele pointen. Strukturel racisme bekæmpes ved at ændre institutioner, ikke ved at udskamme individer. Måske er de bare uoplyste?

Man vil synliggøre uretfærdighed, ved at udslette mindet om uretfærdighed.

Der er desværre også eksempler, hvor uvidenhed ikke kan påberåbes som undskyldning. Se for eksempel denne video, hvor en buste af Frederik V ødelægges. Dette hærværk er begået af akademikere.

placeholder

Alt er vendt på hovedet hos moralisterne. Man vil synliggøre uretfærdighed, ved at udslette mindet om uretfærdighed. Det er ikke kun dumt. Det overskrider en grænse for, hvad vi vil tolerere som samfund. Historien må ikke censureres.

Følelser står over fakta

Jeg kan ikke bakke op om den nye moralisme, når den ønsker at ændre historien, slette historien, misforstå historien med vilje – for alle disse tiltag er et overgreb på den demokratiske samtale. Det er at lade følelser stå over argumenter og fakta.

Hermed ikke sagt, at der ikke er magt i sprog, og at det aldrig kan legitimeres at sættes visse sproglige standarder.

I forbindelse med de seneste års #metoo-bølge, er jeg blevet opmærksom på, at 99 ud af 100 voldtægter eller voldtægtsforsøg i Danmark formentlig går ustraffet hen.

Jeg støtter derfor op om den samtykkelovgivning som et enigt Folketinget vedtog sidste år. Forhåbentligt vil denne lovgivning gøre det nemmere at få flere dømt for voldtægt.

Jeg bebrejder det moralske korstogs stormtropper.

Og samtidig med at vi ændrer på institutionerne (lovgivningen), bør vi også stille større krav til for eksempel den måde vores medier dækker voldtægt på. Jeg synes en overskrift som ”Lærer havde sex med 12-årig” er problematisk. Det beskrives neutralt, men det er jo tale om en forbrydelse.

Der er også eksempler på steder, hvor jeg mener, at man godt kan forlange, at folk ændrer deres sprog. Man kan godt forlange, at medierne udviser mere respekt for ofre. Man kan godt forlange at medierne ikke bagatelliserer voldtægtskulturen.

Så er det bare ærgerligt, hvis det er alle de dårlige eksempler, der løber med fokus. Jeg bebrejder det moralske korstogs stormtropper.

Gymnasielærer og historiker med speciale i dansk økonomisk politik i efterkrigstiden. 


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Hver fugl pipper med sit næb...
Ingen skal bestemme hvad der skal pippes...
Der skal være en fri demokratisk samtale - med plads til alle...

Annonce