Annonce

Minister: Amerikansk udspil om selskabsskat et gennembrud

Den danske regering bakker 100 procent op om et amerikansk forslag om en global bund under selskabsskatten, siger skatteminister Morten Bødskov.
USA vil arbejde sammen med G20 - de største økonomier i verden - om at sætte en global bundgrænse for selskabsskatter.

Det sagde USA's finansminister, Janet Yellen, i en tale, hun har holdt sidste mandag i Chicago Council of Global Affairs.

Det skal stoppe et 30 år langt ræs mod bunden for selskabsskatter og landes skatteprovenu, lød hendes appel.

"Sammen kan vi bruge en global minimumsskat til at sikre, at den globale økonomi har det godt baseret på en mere ens spillebane i forhold til beskatningen af de multinationale selskaber," sagde Janet Yellen.

Fuld opbakning fra regeringen

Og den udmelding glæder den danske regering.

"Det er en virkelig god melding, som vi støtter 100 procent. Der er ingen tvivl om behovet for at sætte en bund under selskabsskatten. Dels under procentsatsen - altså hvor meget man betaler. Og dels under basen - altså hvad er det, man betaler skat af," siger skatteminister Morten Bødskov (S) i en kommentar til Netavisen Pio og fortsætter:

Der er ingen tvivl om behovet for at sætte en bund under selskabsskatten.

"Det her er en bølgebryder i forhold til den diskussion, som har stået lidt i stampe internationalt. Med den her melding USA kommer til at sætte tryk på den her diskussion både i G20, OECD og i forhold til EU."

Skal finansiere stor infrastrukturplan

Udmeldingen fra den amerikanske finansminister kommer efter, at præsident Joe Biden har meddelt, at han vil sætte selskabsskatten op i USA.

Det skal være med til at finansiere en meget stor infrastrukturplan til 2000 milliarder dollar (12.600 milliarder kroner), som skal sætte gang i amerikansk økonomi efter coronakrisen.

Forslaget skal være med til at stoppe den usunde globale konkurrence, hvor landene konkurrerer om at tiltrække virksomheder ved at sænke selskabsskatten.

Janet Yellen påpeger, at den forbundne globale økonomi har "ledt til et 30 år langt ræs mod bunden, når det gælder niveauet for selskabsskatter."

Godt for dansk erhvervsliv

Det synspunkt deler Morten Bødskov. Ifølge skatteministeren er forslaget ikke blot godt for den danske statskasse. Det er også godt for dansk erhvervsliv.

Danske virksomheder kæmper lige nu en unfair kamp

"Modsat hvad højrefløjen siger, så er det her et forslag, som i den grad vil kunne komme dansk erhvervsliv til gode.

“Danske virksomheder kæmper lige nu en unfair kamp med en række udenlandske konkurrenter, som undslår sig beskatning, når de flytter deres aktiviteter til lande med lav eller ingen selskabsskat.

Skatteministeren mener, at forslaget også har den fordel at det effektivt vil kunne lukke skattely.

“Derfor vil en bund under selskabsskatten også ret effektivt lukke hele den diskussion, vi i mange år har haft om skattely. Og derfor er vores opbakning til det her, selvfølgelig stor."

Kan gå relativt hurtigt

Socialdemokratiet har i mange år arbejdet for en fælles selskabsskat i EU, uden at det dog er blevet til noget.

Morten Bødskov mener imidlertid, at den amerikanske udmelding gør realismen, i muligheden for at det her gennemføres, større:

"Der vil selvfølgelig være diskussion om, hvor bunden skal lægges og så videre. Men den her udmelding fra amerikanerne, mener jeg, er et stor gennembrud. Jeg ser det ikke som urealistisk, at det kan gå relativt hurtigt med at gennemføre det."

Den tidligere præsident Donald Trump sænkede den amerikanske selskabsskat fra 35 procent til 21. Joe Biden foreslår, at den sættes op igen til 28 procent.

Den danske selskabsskat blev sænket fra 25 til 22 procent af den tidligere socialdemokratiske regering i 2013. Der er markant forskel på, hvor høj selskabsskatten er på tværs af EU. I Frankrig er den 32 procent, mens den i Estland er 0.

David Troels Garby-Holm er redaktør og souschef på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Endelig en nyhed, der er til at føle på. Den får næppe en let gang på jord. Alene at finde ud af, hvor bunden er, bliver svært, og risikoen for at det ender i en diskussion mellem fattige og rige lande er overhængende. At usa er kommet på tanken hænger snævert sammen med, at usa har opbygget så usandsynlig stor gæld, at den kun kan indløses gennem en skattestigning. Iøvrigt betalte usa sin krigsgæld gennem erhvervsskatter og personskatter, der inddrog de store formuer progressivt. Reaganismen ødelagde dette mønster fuldstændigt og har nu ophobet så store formuer hos enkeltpersoner, at det er blevet et problem.
Hvis Yellen så osse kunne komme i tanke om en skat på finansielle transaktionere, ville det blive endnu bedre. Og, hvis Luxembourg og Lichtenstein og andre europæiske skattelylande fik besked på at være solidariske, så kunne jublen ingen ende tage.

Annonce