Coach-satireserie er både morsom og uhyggelig

Simon Kvamm afprøver TV-serie-formatet med en syngende kindhest til pseudo-psykologisk tomsnak og trælse coach-typer.
Simon Kvamm vender tilbage til satiren, der bragte ham sin indledende berømmelse med ’Drengene fra Angora’.

Denne succesfulde comedy-trio spandt komisk guld ved at skabe ur-morsomme jyske karakterer som cykeltræneren Henning Primdahl og Simon Kvamms båthorn Baune.

I ’Guru’ spiller Kvamm også en jy’e, der vender hjem fra København til smukke Silkeborg med store ambitioner.

Det er en jysk noller-doku-komedie filtreret gennem en slags blank og trist realisme. Billederne er flotte, alligevel er der noget ved billedsiden af den ellers idylliske Silkeborg-virkelighed, som virker tomt, fladt, nærmest depressivt.

Forbillederne hos serieskaberne kunne være mockumentaries som ’The Office’ og danske ’PIS’; hos Kvamm med et horn i siden på moderne coaching-kultur og al den engelsksprogede bullshit, der bliver falbudt i denne profession.

Afsnittene har navne som Perception Is Reality, Problems Are Gifts, Create Your Future og lignende pseudo-indsigter.

Budskabet kan vi godt på denne plads komme med et bud på uden at afsløre for meget: Skulle du møde en life-coach i dit eget liv, skal du løbe, løbe som var det Fanden selv, der havde fået fået øje på dig.

placeholder

Baune med en KUA-uddannelse

Andreas Mertz (Kvamm) er life-coach og vendt tilbage til sin fødeby for at injicere noget livskraft i Silkeborg.

Byens fodboldhold har en odder som maskot, Mertz mener, man skulle kigge mere mod Herning og FC Midtjylland, der har ulven som frontfigur. Man skal turde at gå til biddet, er vist livsfilosofien.

Mertz er skarpt klædt og velfriseret, med en sort glød af desperation og skuffelse – som Baune med pænere tænder, en KUA-uddannelse og et galopperende mindreværdskompleks.

’Guru’ følge Mertz’ vej tilbage ind i det jyske, med seminarer for byens erhvervs- og foreningsliv, selvpromovering på Instagram og gensyn med vennerne fra fortiden.

Vi forstår godt, også uden denne sidehistorie, hvor træls en type Andreas Mertz egentlig er.

Barndomsvennen Ralph (Brian Lykke) har fået et stabilt familieliv op at køre, men flirter lidt med en anden kvinde.

Andreas Mertz kaster sin coach-visdom over Ralph, og snart sætter forandringerne ind, samtidig med at Mertz får udgivet sin bog og – ret så usandsynligt – bliver inviteret i Go Morgen Danmark. Life-coachens selskab bliver hurtigt en anelse klaustrofobisk.

Sidehistorien om nyligt afdøde Bette Jan og hans sørgende forældre kunne også være udeladt. Det er ikke ret sjovt, og vi forstår godt, også uden denne sidehistorie, hvor træls en type Andreas Mertz egentlig er.

Sjovest er ’Guru’, når alle de komiske bipersoner får lov at funkle.

Spiritualisme på midtjysk

Simon Kvamm har lidt af et dream team med sig i de støttende biroller.

Kirsten Lehfeldt er morsom som en moden kvinde, der som en af meget få falder pladask for Mertz, måske øjner hun blot muligheden for en yngre elsker i form af Andreas. Hun siger ’terapøjt’, når hun mener ’terapeut’ og inkarnerer jysk ravkæde-spiritualisme, når den er allermest godmodig.  

Frederik Cilius er med som en slags next-level coach, Master Fenn, en sultan udi det pseudo-psykologiske, der udfører ayahusca-ritualer og praler med at have levet uden underbevidsthed siden 2004.

Han er en gave til enhver komedieserie og ville sikkert være det i en hvilken som helst rolle.

Skyggen fra den satiriske seniorkorrespondent Kirsten Birgit fra Den Korte Radioavis hænger over den talentfulde komiker, der tilsyneladende deler nogle sproglige tics med jernladyen selv. Ikke desto mindre er han en gave til enhver komedieserie og ville sikkert være det i en hvilken som helst rolle.

Kasper Nielsen er også voldsomt sjov som Allan Dinesen: Han er forlægger og agent, men ligner mere en brugtvognsforhandler.

Brian Lykke – ligeledes kendt fra podcasten ’Undskyld vi roder’ – spiller kammeraten Ralph med varme og menneskelighed. Han har hidtil mest spillet figurer, man elsker at hade i ’Krysters Kartel’ og for den sags skyld også hos ’Onkel Reje’ ovre på DR Ramasjang.

I ’Guru’ er han med afstand det mest sympatiske centrale karakter. Hvilket også får punktummet efter sjette afsnit til at gøre overraskende ondt.

Det mørkner yderligere til sidst

Slutningen er forstemmende og trækker på både Tom Cruises selvhjælpsguru i ’Magnolia’ og Udo Kiers dæmonbaby i Lars Von Triers ’Riget’.

Her mærker man også, at Simon Kvamm har haft holdt Orange Scene i sin hule hånd som forsanger i det populære band Nephew.

Jeg havde lidt svært ved at forstå hvorfor publikum pludselig er så meget med Andreas Mertz til sidst.

Det har været en kilde til optimisme hos seeren, at han bliver mødt med sund jysk indgroet skepsis til sine dybt anstrengende og tåkrummende seminarer.

Finalen er således lidt mere dyster, end formatet næsten kan bære. Det ændrer dog ikke på, at ’Guru’ rummer gode grin i sin dæmonisering af coach-figuren.

’Guru’. Serie. Serieskabere: Simon Kvamm, Stine Ellerbæk, Svend Brinkmann. Medvirkende: Simon Kvamm, Brian Lykke, Frederik Cilius, Kirsten Lehfeldt, Kasper Nielsen, Eva Jin. Spilletid: Seks afsnit à 25 min. Premiere: 8. april på DR 2.

 

Henrik Reinberg Simonsen (f. 1978) er kommunikationskonsulent og freelancefilmanmelder


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Nej, Guru er hverken særlig sjov eller relevant i dag. Måske var ideen god for 10 år siden da den blev undfanget i Simon Kvams og compagni's glade krøllede hjerner. Nu rammer den forbi skiven og er desværre endt med at blive ondskabsfuld og uden særlig indsigt i hverken Søhøjlandet, coahinglandskabet eller den mellemmenneskelige relationspsykologi :). Øv for en giftig fuser.

Det' skidegodt. Reklamemanden Allan Dinesen er fantastisk.

Annonce