Hvilket også gør sig gældende for Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet (SØIK), også kaldet Bagmandspolitiets, beslutning om at tiltale Dansk Folkepartis næstformand, Morten Messerschmidt, for misbrug af 98.835 kroner i forbindelse med den såkaldte Meld- og Feld-sagen.

Tiltalen er nemlig samtidig en politisk livsforlængende behandling af formanden, Kristian Thulesen Dahl, der ellers stort set har været erklæret død ved ankomsten siden Dansk Folkepartis valgnederlag i 2019.

Selv om Kristian Thulesen Dahl, med egne ord, på godt jysk finder sagen træls, havde han sandsynligvis ellers nu kunnet se frem til et formandsopgør i Dansk Folkeparti. I god tid inden kommunalvalget i november og endnu bedre tid inden  folketingsvalget, der skal komme senest i 2023.

Formand under pres

I hvert fald er presset på Kristian Thulesen Dahl kun taget til efter valgnederlaget, hvor  Dansk Folkeparti med blot 8,7 procent af stemmerne blev barberet ned til en tredjedel af partiets hidtidige størrelse.

Siden er det nemlig blot blevet endnu værre og styrkeforholdet mellem Nye Borgerlige og Dansk Folkeparti i blå blok har også ændret sig.

Hvis der var folketingsvalg i morgen, ville Nye Borgerlige få ni procent af stemmerne mod 2,4 procent ved folketingsvalget. Hvorimod Dansk Folkeparti ville få 5,7 procent af stemmerne.

Arbejdet på hans snarlige afgang

Tidligere på året beskrev bogen  "Skaberen, taberen, frelseren?" af samme årsag, hvordan en yngre gruppe af partiets medlemmer – "Skyggeholdet" – med Anders Vistisen og Peter Kofod i spidsen længe har intrigeret mod Kristian Thulesen Dahl og arbejdet på hans snarlige afgang.

Selv har Kristian Thulesen Dahl afvist ethvert forlydende om magtkampe i Dansk Folkeparti, og at formanden efter sigende skulle være villig til at trække sig, og han vil da heller ikke være den første formand, der kommer frem til, at vedkommende ikke er problemet men snarere en del af løsningen

Skyldig eller uskyldig

Hvis Morten Messerschmidt bliver frikendt, vil han måske ikke ligefrem blive båret i guldstol ind på formandskontoret i Proviantgården, på Christiansborg. Men næstformanden vil i egne, og ikke mindst Dansk Folkepartis øjne, stå tilbage som offer for en justitsmord. Selv har Morten Messerschmidt erklæret sig uskyldig og forventer at blive frifundet.

Bliver Morten Messerschmidt til gengæld dømt, vil størrelsen af straffen i givet fald få betydning for, om et flertal i Folketinget finder ham uegnet til at sidde i tinget.

I almindeligt omdømme

Ifølge Grundloven) skal man være straffet for en handling, der “i almindeligt omdømme” gør en uværdigt til at sidde i Folketinget, hvilket i praksis har resulteret i, at hvis et folketingsmedlem fik en frihedsstraf, har medlemmet måtte udtræde. Morten Messerschmidt er tiltalt efter Straffelovens § 289 a, der kan give op til ét år og seks måneders fængsel.

Sidstnævnte, at Morten Messerschmidt bliver fundet uværdig til at sidde i Folketinget, vil i sagens natur sætte en stopper for drømmen om at blive formand. Men ellers det ikke en given sag, at Dansk Folkeparti - og ikke mindst Morten Messerschmidts støtter i partiet - også vil finde ham uværdig til at blive formand.

Langt fra.

Dansk Folkeparti er ikke kendt for bare at acceptere dommen, når partiets medlemmer har været i karambolage med domstolene, og tiltalen har heller ikke fået nogle konsekvenser for Morten Messerschmidt, som ufortrøden fortsætter som næstformand.

Tilbage i 2002 anklagede Dansk Folkepartis daværende formand, Pia Kjærsgaard, landets øverste anklagemyndighed - rigsadvokat Henning Fode - for at føre en "hetz" mod partiet, fordi han dengang besluttede at rejse en række racismesager mod fremtrædende partimedlemmer, herunder europaparlamentarikeren, og Morten Messerschmidts mentor, Mogens Camre.

Dobbeltpres

Under alle omstændigheder vil en dom næsten med garanti blive anket, og så vil der gå endnu længere tid, før Morten Messerschmidt og Dansk Folkeparti får en afklaring på næstformandens - og formandens! - fremtid.

Vil være bundet

Når næstformanden ikke har kunnet udfordre formanden, så længe han ventede på en afgørelse fra Bagmandspolitiet, siger det sig selv, at hans hænder også vil være bundet, lige så længe retssagen(erne) løber.

Her er og nu er Kristian Thulesen Dahls problem dog, at nok er hans “personproblem” endnu engang blevet udskudt. Men partiformandens virkelig problem er selvfølgelig “strukturelt”: Nemlig at Dansk Folkeparti presses fra højre af Nye Borgerlige og fra venstre af Socialdemokratiet, som har sat sig på både udlændinge- og velfærdspolitikken.