Opbakning til borgerforslag om rigsret skaber uenighed i Venstre

Venstre-medlemmer undrer sig over partiets støtte til borgerforslag om at stille statsministeren for en rigsret i mink-sagen.
Det skabte en del furore, da Venstre i sidste uge stemte for et borgerforslag med overskriften "Mette Frederiksen for en rigsretssag Nu".

Borgerforslaget lyder i sin fulde længde:

"Mette Frederiksen skal redegøre for den manglende hjemmel til aflive sunde og raske mink inc avlsdyr. Pga der er mange misvisende forhold der er foregået, mht. til forsvaret, politi og beredskabsstyrelsen, samt vognmænd og minkavlere."

Venstre støttede, sammen med de øvrige partier i blå blok, forslaget, der har fået opbakning fra mere end 60.000 danskere.

Gruppeformand Karsten Lauritzen begrundede partiets støtte med at forslaget alligevel ikke var juridisk bindende, men sendte et signal om at Venstre altså ikke var enige med håndteringen af mink-sagen.

“Hvor er det sølle”

Det fik hård kritik fra Socialdemokratiet.

"Så ramte Venstre og Jakob Ellemann et imponerende dybt lavpunkt. Hvor er det sølle. En fuldstændig useriøs omgang med rigsretten som institution. Uden noget at have det i og før den granskningskommission, der er sat i værk, stemmer man rask væk for dette makværk," skrev Socialdemokratiets politiske ordfører, Jesper Petersen på Twitter.

Kritik fra Socialdemokratiet kunne Venstre nok overleve, men også en række politiske kommentatorer udviste megen lidt forståelse for partiets opbakning til det kortfattede borgerforslag.

En fuldstændig useriøs omgang med rigsretten som institution.

"Har blå blok fået kollektiv coronakuller - eller hvad sker der? Det er ikke fordi, at Mink-sagen ikke er alvorlig. Det er den. Det kan sagtens være, at den kan bære en rigsret. Men blå blok behandler sagen useriøst," skrev eksempelvis Ekstra Bladets politiske kommentator, ja tidligere folketingsmedlem fra Liberal Alliance, Joachim B. Olsen.

Kæmper med balancen

Nu fortæller flere af Venstres folketingsmedlemmer, anonymt til Berlingske, at de ikke støttede beslutningen om at støtte borgerforslaget. Og at gruppeformand Karsten Lauritzen, der på talerstolen leverede budskabet om Venstres støtte, heller ikke gjorde det.

"Blandt dem (der undrer sig over beslutningen, red.) er både folk, der af forskellige grunde ikke var til stede på gruppemødet, og andre, der erklærer, at de var uopmærksomme under drøftelsen af punktet, som altså end ikke blev behandlet særlig grundigt," skriver Berlingske og fortsætter:

"Blandt de mest kritiske lyder det, at det er et billede på et parti, som kæmper med balancen mellem på den ene side – og trods dårlige meningsmålinger – at agere som det store, statsministerkandiderende parti og på den anden side at være i offensiven over for regeringen."

Forsvarer partiets beslutning med næb og klør

Karsten Lauritzen vil ikke be- eller afkræfte hvad der foregik på gruppemødet, og han opfordrer også partifællerne til at holde debatten internt.

"Men jeg kan sige helt generelt, at i de fleste sager, der drøftes i en gruppe med mange medlemmer, er der også mange holdninger. Det er meget godt, og jeg forsvarer med næb og kløer, hvad gruppen når frem til," siger han til Berlingske.

Borgerforslaget om en rigsret blev ikke stemt igennem, og Venstre og de øvrige partier må nu vente på granskningskommissionens undersøgelse, før de igen får muligheden for at stemme for en rigsret.

Granskningskommissionen har i første omgang fået 12 måneder til at undersøge sagen.

David Troels Garby-Holm er redaktør og souschef på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Jakob Ellemann udstiller gang på gang, at han er helt uden evner til at være statsministerkandidat.

Stakkels Venstre. :-)

Ærgerligt for Venstre at Ellemann ikke har statsmand format.Til gengæld er det godt for Danmark.🌹

Stakkels Venstre ??? Hvorfor nu det??
Partiet har med flid og iver slæbt sig langt udenfor både indflydelse og ansvarlighed. Måske er det hele formandens skyld - men hvem har dog valgt ham til rollen? Partiet må påtage sig et kollektivt ansvar for, at INGEN OVERHOVEDET tager Venstre alorligt længere. Alt indbo og alle værdier er solgt! Kun skufferne fyldt med fraser, standardsvar og politiske slogans uden indhold er tilbage på kontoret.
Hvem lukker og slukker hvornår?

Ja senest i dag, hvor han bakkede fult og helt op om en ikke dokumenteret rigsretssag, hvor der intet er undersøgt, ingen bevis fundet, kun rygter og mediesnak osv, osv. Ingen respekt for den Granskning kommission der er nedsat, så nej Ellemann bør aldrig blive statsminister i DK, Pape ej heller eller andre af de partiledere som stemte for at stille en person, landets statsminister for en rigsret uden belæg. Det er virkelig hul i hovedet.

Ja senest i dag, hvor han bakkede fult og helt op om en ikke dokumenteret rigsretssag, hvor der intet er undersøgt, ingen bevis fundet, kun rygter og mediesnak osv, osv. Ingen respekt for den Granskning kommission der er nedsat, så nej Ellemann bør aldrig blive statsminister i DK, Pape ej heller eller andre af de partiledere som stemte for at stille en person, landets statsminister for en rigsret uden belæg. Det er virkelig hul i hovedet.

Når man kommenterer så håbløs uvidende, så er det da IKKE nødvendigt, at skrive det samme ævl 2 gange. selvfø
lgelig skal Fruen stilles for en rigsret, hun har adskellige gange forbrudt sig mod grundloven og rent diktatorisk slagtet et helt erhverv UDEN lovhjemmel.

Når man er så håbløst politisk tonedøv som dig, behøver man ikke kommentere. En Rigsretssag rejses, når der foreligger en grundig juridisk gennemgang af sagen. Ikke når der fremlægges et hovedløst borgerforslag. Det er pinligt og useriøst.

Det er selvfølgelig rent Monte Python at tage et borgerforslag på en linie og stemme for i Folketinget. Det er tåkrummende i middelsvær grad. Kunne man forestillesig, at Venstre under tidligere ledelser havde handlet sådan? Og så når der er en granskningskommission på vej med juridisk vurdering? Slet ikke! Tænk hvis Ovar Hansen havde været gruppeformand eller Fogh , Løkke, Uffe, Christophersen eller Hartling stået i spidsen for Venstre. Ville de have blameret sig i salen med sådan et forslag. Og nu skriver Berlingske, at gruppeformanden , det advokerede for forslaget , var imod!? Men ikke ville sætte hårdt mod hårdt. Er Karsten Lauritzen bare postbud, der viderebringer , hvad en ikke fuldtallig gruppe hitter på?! Er der gået råd i den liberale herregård? Og her sagens kerne: partiledelsen giver sig til at hoppe ovenpå en landmine, der eksploderer til stor skade for Venstre.
Som Niels Helveg en gang sagde da socialdemokraterne i Ankers tid havde tumlet rund som statsbærende parti har for vane at gøre, når de er henvist til oppositionsbænkene:
“ En opposition burde også kunne træde tilbage”!
Det kunne der være brug for i denne situation Til venlig erindring. Schlüter fik 11 år som statsminister, indtil S fandt sig selv i 1993. Hvis Venstre lever op til stilen fra denne sag, kan partiets ørkenvandring blive endnu længere.

Desværre er det tegn på manglende overblik og politisk intelligens hos de borgerlige. Men man burde måske ikke blive så overrasket, da de jo heller ikke kan læse og forstå en aftale tekst, som de skriver under på.

Gad vide, om vi er på vej ind i en periode, hvor partier der egentlig er dybt kapitalistiske, er nået til den erkendelse, at de er blevet overflødige, og derfor agerer for fællesskabet interesser i stedet for den individuelle egoisme. Venstre er som byparti blevet sin egen anakronisme, men indtil videre nødt til at følge de strømninger, der stadig har magt i landbokredse for ikke at blive udraderet.
Interessant, om det bliver Løkkes apolitiske position eller Ellemanns bypartiposition, der efterlader bondepartiet som en udgrænset position i kamp med Kristendemokraterne.
I den sammenhæng vil vi nok se en vis udskridning mod DF og NB i nationalistisk retning, indtil købmandsinstinkterne er justeret ind på, at byerne er er vælgerbasen. I den forstand ser vi Ellemanns tropper tage en kontrolleret retræte, indtil fjendens forsyningslinjer er blevet så tynde og usikre, så et nyt angreb kan sættes ind. Spørgsmålet er selvfølgelig, hvad den ideologiske base skal være. Antitesen til Støjberg???

Naturligvis bliver danmarks statsminister (diktator Die Führer Mette Frederiksen ) ikke tiltalt for noget , hun har sikret sig et flertal på venstrefløjen , et flertal der gjorde det muligt at lave love så man kunne omgås grundloven.Det undrer mig ikke at alle disse indlæg forherliger statsministeren , der er jo stadig mange landsforrædere ( socialdemokrater ) i Danmark og de støtter naturligvis danmarks største landsforræderparti Socialdemokratiet.Trist at Danmark regeres af et Christiansborg , der er danmarks største værested for arbejdssky elementer.Hvilken uddannelse har danmarks statsminister ?.Danmarks erhvervsminister brillierer med en erhverserfaring på arbejdsmarkedet som flaskedreng i et supermarker.Danmark har en sundhedsminister der er uddannet journalist.Danmark har en kvindelig forsvarsminister uden militær uddannelse og jeg kunne blive ved.

Hvor trist en kommentar - den udstiller, hvor lidt viden du har om det danske folkestyre.
Den danske befolkning har sikret venstrefløjen flertal.

Jørgen Løvkvist har vist ikke forstået, at ministre of folketingsmedlemmer er lægfolk, så han har sikkert ret i, at hen kunne blive ved med sine dumme og småfascistiske kommentarer.

Jeg giver dig fuldstændig ret Jørgen. Det viser desværre bare, at mange danskere stadig lever i et uoplyst, middelalderligt tomrum og det er da en skændsel.

Ja, rigsretter og kommissioner er dyre og tvivlsomme. I stedet kunne folketinget - og Venstre - koncentrere sig om at få parterne i klimakampen - især landbruget - til at præstere på CO2 reduktionen. Hvor ville vi gerne læse om at Venstre overgår S med en miljøvision fx fordobler ambitionen om 7 mia. tons reduktion af CO2 udledning til 14 mia. Det er da en ægte - politisk - nyhed. Som beriger landet og fremtidssikrer demokratiet.

Så ramte Venstre bunden...

At køre en rigsretsag mod Statsministeren er ikke spor andet end et FORKRAMPET forsøg på at vælte denne af pinden. Dert ENESTE det blå "komplot" har i støbeskeen.

Nej det er jo ikke politik, men jura Ika!
Men jeg forstår godt at Mettes Lemminge er bange for konsekvenserne!

Det er DDR at dømme folk, uden der er belæg og bevis, og det mest pinlige jeg længe har oplevet er, at høre Venstres Thomas Danielsen forsvare i Slotsholmen, det rent ud sagt idiotiske vrøvl, der blev sagt af deres gruppeformand på talerstolen i Folketinget. De stemmer for en rigsret, uanset om der er belæg eller ej. Skulle Granskningskommissionen finde frem til, der ikke er grundlovsbrud, eller på anden måde belæg , så er V ligeglad de stemmer bare for et borgerforlag..... det er så langt ude juridisk så man græmmes.

Hvordan Helle?
Hvordan skulle det pludseligt være lovligt?
Det er virkelig komiske at sølvpapirshatte tror at lovgivningen ikke gælder for Socialdemokraterne!
Men kan du ikke forklare hvordan det pludselig skulle være lovligt?

Men befolkningen ønsker Mette Frederiksen stillet til ansvar for hendes lovbrud, og set i lyset af instruks kommissionen nyeste indlæg, er der virkelig nogle embedsmænd der har alvorlige problemer, BB kan godt forberede sig på en tur i spjældet sammen med Mette Frederiksen!

Ud over det komplet latterlige i en rigsretsag mod Statsminister Mette Frederiksen, som ikke har sin gang på Jorden, så kan man her læse, hvad det er for nogen Venstre og Konservative sympatiserer med:

https://piopio.dk/vaccine-skeptikere-og-konspirationsteoretikere-bag-ant...

Er der virkelig nogen, som har den miste tiltro til det blå svindlerhold???

Annonce