“Ingen breve fra premierministeren, flyvende besøg til Skotland og engangsmøder, uanset hvor velkomne de er, kan tapetsere over revnerne i Storbritannien,” skrev den tidligere britiske premierminister, skotten Gordon Brown, tidligere på ugen oven på det skotske parlamentsvalg.

Forude venter således måneder og år med forfatningsmæssige kriser, retssager, ultimatummer - og sluttelig eventuel en folkeafstemning om Skotlands uafhængighed - efter, at Skotlands Nationale Parti (SNP) ganske vist ikke opnåede et absolut flertal i parlamentet ved valget. Men sammen med De Grønne, som også en ønsker en ny folkeafstemning om løsrivelse fra Storbritannien, mønster de 72 ud af parlamentets 129 pladser.

SNP’s formand, den skotske førsteminister Nicola Sturgeon, spildte da heller ikke sejren på ligegyldigheder.

Vælgere har talt

De skotske vælgere har talt, lød det fra Nicola Sturgeon. Og de har stemt for SNP’s klare budskab: Først skal Skotland sikkert gennem coronakrisen, og så skal nationen have en ny uafhængighedsafstemning ligesom i 2014. Dengang stemte 44,7 procent af skotterne for en løsrivelse.

Splittede skotter

Spørgsmålet er dog, hvor stærkt et mandat SNP - og De Grønne - egentlig har fået fra vælgerne.

De skotske vælgere kunne afgive to stemmer. En stemme på en lokal kandidat i valgkredsen, hvor vinderen tog det hele. Og en på en regional partiliste, hvor stemmerne blev fordelt proportionalt. Partierne, som kræver skotsk uafhængighed, fik 49 procent af stemmerne i den førstnævnte afstemning og 50,1 i den sidstnævnte.

Med andre ord er skotterne næsten lige delt i uafhængighedsspørgsmålet, og spørgsmålet har om muligt polariseret vælgerne endnu mere siden Brexit.

Mens et stort flertal af både nationalister og unionister støttede at blive i EU ved folkeafstemningen i 2016 (62 procent at skotterne stemte for), så har mange EU-tilhængere siden vendt sig mod nationalistpartierne, hvorimod et antal af dem, som stemte for at forlade Unionen, er gået i den modsatte retning.

Er blevet klemt

Denne polarisering har hjulpet SNP og De Konservative, men Arbejderpartiet til gengæld er blevet klemt. Ved parlamentsvalget fik Arbejderpartiet 22 pladser, hvilket er det laveste antal, siden Skotland fik sit eget parlament for 22 år siden.

Den store midtergruppe, som har støttet mere uafhængighed men ikke selvstændighed, er af samme årsag skrumpet ind.

Nicola Sturgeon mener ganske vist, at Brexit har ændret alt, fordi uafhængighedsafstemningen i 2014 skete under forudsætning af, at Storbritannien forblev medlem af EU. Men bruddet med EU gør det i dag sværere at blive uafhængig, fordi at det vil kræve en grænse mellem Skotland og resten af Storbritannien.

Retssager truer

Skotterne kan ikke selv bestemme, om de får en ny uafhængighedsafstemning. Det kræver accept fra den britiske regering, og den konservative premierminister, Boris Johnson, har hidtil takket nej til tilbuddet.

Boris Johnson mener, at skotterne fik deres uafhængighedsafstemning i 2014, at et flertal stemte nej til løsrivelse, og at sådan en afstemning kun skal afholdes “en gang i en generation.” Nu drejer det sig om, at Skotland og de andre regioner står sammen om “Team UK”, og Boris Johnson vil indkalde Nicola Sturgeon til et møde om dette.

Nicola Sturgeon har til gengæld sagt, at skotterne i givet fald vil gå rettens vej, hvis den britiske regering nægter at give dem en sådan afstemning. Men Skotland vil overholde loven og ikke ensidigt afholde en uafhængighedsafstemning ligesom Cataloniens folkeafstemning i 2017.

Prisen for Brexit

Vejen til skotsk selvstændighed - og medlemskab af EU - kræver international anerkendelse og en aftale med Storbritannien. Og selv om skotterne fandt på at lave en såkaldt vejledende uafhængighedsafstemning, vil den britiske regering næppe - modsat Spanien - forsøge at forhindre afstemningen ved at indsætte politiet. Højst sandsynlig vil Boris Johnson bare ignorere den. Meningsmålinger viser, at de britiske vælgere - og ikke mindst EU-modstanderne - er ret ligeglade med udsigten til at skulle sige farvel til Skotland, hvis det ender med at blive prisen for Brexit.

Dødvandet kan derfor ende med trække ud.

Sålænge skotterne er delt fifty-fifty, og udfaldet af en ny uafhængighedsafstemning ikke er givet, er politikerne både nord og syd for grænsen varsomme med at presse på for at få en afgørelse.