Det er en lettelse og en glædelig overraskelse, at ’Promising Young Woman’ faktisk er så morsom og underholdende, som den er.

Cassie, spillet af Carey Mulligan (kendt fra Lone Scherfigs ‘An Education’ og Nicolas Winding Refns ‘Drive’) har et halveret hjerte som et smykke hængende omkring halsen.

Den anden halvdel tilhører barndomsveninden og lægestudiekammeraten Nina. Omstændighederne omkring Ninas død involverer en gruppevoldtægt, begået af en gruppe andre medicinstuderende, mens hun var fuld.

Sandsynligvis har hun begået selvmord efterfølgende.  

Cassie har nu kvittet studiet, er blevet boende hjemme trods sine 30 år og arbejder på en kaffebar.

Men hendes livsmission foregår ud på de små timer, hvor hun ifører sig tyk sminke, udfordrende tøj, foregiver at være døddrukken og lader sig transportere hjem af liderlige mænd. Inden de når at forgribe sig på hende, bliver hendes blik pludselig knivskarpt …

‘Kill Bill’ møder #metoo

’Promising Young Woman’ er en slags 2020’ernes ’Kill Bill’ med hashtagget #metoo som ledestjerne. Og når man læser ovenstående referat, lyder filmen givetvis både dybt ubehagelig og selvretfærdig. Men filmen er overraskende morsom.

Og her er tankegods til alle, også dem der springer Politiken-kronikker om #metoo, Sofie Linde og Emma Holten over.

Carey Mulligan spiller normalt lidt melankolske drømmepiger, som i Steve McQueens ’Shame’ og som Daisy Buchanan i Baz Luhrmans filmatisering af ’The Great Gatsby’.

I den her film spiller hun med en slagstyrke og selvsikkerhed, der for mig var en helt ny side af den britiske skuespillerinde.

Let surrealistisk og dukkehusagtig

Instruktør Emerald Fennell er også skuespiller i ’The Crown’, og har også givet sig selv en lille rolle som en kvinde, der på en Youtube-video viser kvinder, hvordan man lægger lipgloss og læbestift på, så det giver perfekte blowjob-læber.

Hendes debutspillefilm rummer ægte feministisk indignation, men det er altid udført med et skævt smil og tungen i kinden, også når man i filmens intro ser mellemleder-agtige mænd med topmaver danse og strutte på dansegulvet i slowmotion.     

Emerald Fennell, der også har stået for en af sæsonerne af femi-krimien ’Killing Eve’ på HBO, har tydeligt lagt hele hovedstolen i den her film, der strutter af energi, humor, vrede, men også visuelt overskud i de tableau-agtige scener, der foregår i Cassies forældres bizart indrettede hjem, der er som en slags mellemting mellem klunkestil og popkunstneren Jeef Koons.

Her bliver stilen næsten let surrealistisk og dukkehusagtig. Filmen er visuelt flot realiseret, ikke mindst når man medtænker, at holdet har indspillet filmen på blot 23 dage og Emerald Fennell var højgravid undervejs.

Båtnakker og klamme stoddere 

En film som denne har naturligvis sin andel af båtnakker og klamme stoddere.

Men her er også blevet plads til gråzoner i form af børnelægen Ryan (Bo Burnham), den angrende advokat (Alfred Molina), der har fået mandlige rovdyr frikendt – og så er der Cassies far, spillet med smertelig sødme af Clancy Brown, som de fleste kender som fangevogter i ‘En verden udenfor’.

Filmen er faktisk ikke helt så sort/hvid, som dens kritikere sikkert vil reducere den til.

Der er noget velgørende ved, at det tidsaktuelle emne får en lidt kulørt overhaling.

Så gør det også mindre, at man her og der oplever en vis usandsynlighed i nogle af plottets sløjfer og krummelurer og tænker, visse dele falder lidt for perfekt på plads til sidst.

’Promising Young Woman’ er en sprudlende sort komedie, som pirrer og provokerer. Et toksisk stykke underholdning, der efterfølgende kan generere en god snak om køn, midler, mål og filmhistoriens sejeste action-heltinder.   

’Promising Young Woman’ Instruktør:  Emerald Fennell. Medvirkende: Carey Mulligan, Adam Brody, Bo Burnham, Alison Brie. Havde premiere I danske biografer 6. maj.