Annonce

Debat: Økonomisk krisehåndtering har været til UG med kryds og slange

Dansk økonomi har gode muligheder for at vende tilbage til samme niveau som før krisen. Det kan især hjælpepakkerne og den førte finanspolitik takkes for.
For få uger siden sendte den danske regering sin årlige selvangivelse, Danmarks Konvergensprogram, til EU.

De fleste lande vil misunde Danmark den selvangivelse.

For nok har dansk økonomi været hårdt mærket af krisen, men ikke desto mindre er Danmark kommet langt bedre gennem krisen end frygtet – og også bedre end mange andre lande.

Offentlige finanser har imponeret

Særligt har de offentlige finanser imponeret.

Selvom de borgerlige har prøvet at italesætte en gældskrise i Danmark og brugt vendinger som ”et orgie af gældsætning”, overholdt Danmark som det eneste land i EU sidste år konvergenskravet om et maksimalt underskud på den faktiske offentlige saldo på tre procent af BNP.

Og endnu mere i øjenfaldene skønner Finansministeriet nu, at vi har udsigt til en offentlig nettoformue på hele fire procent af BNP i 2025.

Finanspolitikken er stadig holdbar

Krisen har heller ikke ødelagt den finanspolitiske holdbarhed.

Før krisen kunne vi i morgen og al evighed i princippet hæve de offentlige udgifter med mere end 20 milliarder kroner, og det kan vi stadigvæk.

De offentlige finanser er på trods af krisen overholdbare med cirka 23 milliarder kroner. Derfor er der heller ikke en regning efter coronakrisen i form af dårligere velfærd eller højere skatter.

Hjælpepakker og offentlig investeringer

En kraftigt medvirkende årsag til, at vi er kommet relativt helskinnet igennem krisen, er, at politikerne gennem kompensationsordninger og finanspolitiske stimuli har holdt hånden under titusindvis af arbejdspladser.

Finansministeriet skønner, at kompensationsordninger og stimuli i 2020 holdt hånden under 57.000 arbejdspladser, og i år skønnes hjælpepakker og stimuli at holde hånden under 83.000 arbejdspladser.  

Uden disse tiltag ville beskæftigelsen i år være cirka 83.000 personer lavere, end man i øjeblikket skønner, den bliver.

Kunne være værre

Hvis politikerne ikke havde holdt hånden under arbejdspladserne, var endnu flere blevet langtidsledige, og så kunne krisen have skadet den underliggende sundhedstilstand af de offentlige finanser mere langvarigt.

Det ser vi på nuværende tidspunkt ud til at undgå, og derfor har hjælpepakkerne og stimuli været givet godt ud.
 
Endelig har vi også været så privilegerede at kunne udbetale de indefrosne feriepenge og aktivere Landsbyggefondens midler.

Her er der ikke tale om offentlige midler, men om private midler, som politikerne kontrollerer. Derfor belaster disse tiltag ikke de offentlige finanser.

Feriepenge var en kanin op af hatten

Samtidig skal der betales indkomstskat af de udbetalte feriepenge, og derfor får staten også en masse skatteindtægter. Det er en kanin hevet op af hatten, som andre landes finansministre nok skuler misundeligt til.

Dansk økonomi ser ud til at være godt på vej til at rejse sig igen, og selvom krisen bestemt ikke skal forklejnes, er der alligevel gode muligheder for, at dansk økonomi kan vende tilbage til den samme vækststi, som vi fulgte inden krisen. Det lykkedes ikke efter finanskrisen.

At det denne gang ser ud til at lykkes, kan vi især takke hjælpepakkerne og den førte finanspolitik for.  

Erik Bjørsted er cheføkonom i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og beskæftiger sig primært med makroøkonomiske analyser af dansk og international økonomi. Han er uddannet cand.scient.oecon. fra Københavns Universitet.


Flere artikler om emnet