Debat: Flere lærere er afgørende for en stærk folkeskole

Folkeskolen skal være en attraktiv arbejdsplads og flere kolleger er et godt skridt på vejen, mener folketingsmedlem Jens Joel (S).
Antallet af timer i skolen er steget. Samtidig er antallet er lærere faldet. Det presser kvaliteten i verdens bedste skole og nu viser en ny undersøgelse, at vi risikerer at mangle mere end 13.000 lærere i 2030.

Lærerne er, selvfølgelig, den mest afgørende del af en velfungerende folkeskole og derfor er tallene alarmerende for alle os, der ønsker at styrke folkeskolen. Udviklingen skal vendes og sidste uges aftale, der sikrer flere lærere i folkeskolen, er en vigtig del af løsningen.

En opgørelsen fra Danmarks Lærerforening viste i 2019, at vi de sidste ti år har oplevet et fald på 18 procent i antallet af lærere, mens timetallet i skolen er steget med 29 procent.

Og selvom det nok har været muligt, at effektivisere, så er det svært at fastholde, at det intet har betydet for kvaliteten.

Flere lærere nu

Det er en af grundene til, at det er så afgørende, at vi nu skruer op for antallet af lærere. Aftalen, der sikrer 1000 flere lærere, tager højde for lokale forhold, giver den nødvendige frihed og bakkes op af både lærerforeningen og kommuner.

Det er en saltvandsindsprøjtning, som kommer til at gavne vores børne- og ungegeneration. Og den er tiltrængt.

Folkeskolen er et afgørende fundament for vores velfærdssamfund. Det er her vi møder hinanden på kryds og tværs af forskellige sociale, kulturelle og etniske baggrunde.

Mens den fælles velfærd mange steder led overlast, så skruede Løkkes regering samtidig op for støtten til privat- og friskolerne

Her vi danner relationer, der skaber den forståelse og tillid, der er så afgørende for sammenhængskraften. Her uddannes ungdommen både fagligt og som borgere, og her skabes fundamentet for, at det enkelte barn kan forfølge sine drømme og bruge sine talenter.

Det er åbenlyst, at skolen i disse år er udfordret, mange steder er for opdelt og at for mange børn klarer sig for dårligt både i og efter skolen.

Et politisk ansvar

Ordentlige rammer for velfærden er et politisk ansvar. Den socialdemokratiske regering har besluttet, at der altid skal følge penge med, når der bliver flere børn eller ældre.

Det var ikke tilfældet under den borgerlige regering og mens den fælles velfærd mange steder led overlast, så skruede Løkkes regering samtidig op for støtten til privat- og friskolerne. Det skubbede balancen yderligere i retning af privatskolerne og det er ikke det, der er brug for.

Tværtimod er der brug for at udvikle vores fælles folkeskole, der skal forbedres og sættes mere fri.

Selvfølgelig er det godt, at vi sikrer flere lærere, men vi skal også sikre, at det de laver giver mening for lærere og elever i klassen.

Mere lokalt ansvar

Det er derfor, der skal skrues ned for den centrale styring og skabes større rum for lokale og faglige beslutninger tæt på børnene.

Det er åbenlyst, at vi ikke løser hverken lærermangel eller folkeskolens udfordringer med et snuptag.

Men vi skal arbejde for en bedre læreruddannelse, vi skal sikre, at flere nyuddannede lærere fastholdes og vi skal forsøge at lokke nogle af de lærere, der har forladt folkeskolen tilbage, ved at vise, at der bliver bedre chancer for at lykkes med det, som alle skolefolk brænder for.

Folkeskolen skal være en attraktiv arbejdsplads og flere kolleger er et godt skridt på vejen. Sammen med den nye arbejdstidsaftale, højere politisk prioritering af folkeskole og større frihedsgrader så tror jeg på, at vi kommer tættere på målet.

Folketingsmedlem og beskæftigelsesordfører for Socialdemokratiet.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Ja kan da ikke være uenig i ovenstående, men nu var det jo ikke ligefrem kun de borgerlige der var katastrofale for folkeskolens udvikling i de seneste år. Socialdemokratiet mangler stadig at at forholde sig til den katastrofe af en folkeskolereform i 2013 hvor man ikke ligefrem mente at lærerne havde noget at skulle have sagt selvom de lovprises her. S har selv en meget stor andel i at mange gode kræfter har forladt folkeskolen for stedse!

100 pct. enig!
Folketingets daværende flertal af partier (imod stemmerne fra Enhedslisten og Liberal Alliance), som sammen med den såkaldte "Moderniseringsstyrelsen" og dens direktør, Finansministeriet, KL, Michael Ziegler m.fl. vedtog lockouten af underviser-grupperne i april 2013, har afgjort bidraget til samme negative udvikling!

Det er udmærket og positivt (!), at folketingets flertal har besluttet at tilføre mere økonomi til kommunerne til at ansætte flere uddannede lærere for.

DESVÆRRE er der med beslutningen ikke krav om, at kommunerne ansætter lærere af det køn, som er underrepræsenteret i den ansættende kommune, og der er heller ikke krav om alder.
JEG forventer på den baggrund ikke, at lærerfaget bliver væsentligt mindre kvindedomineret end nu, og tilsvarende forventer jeg ikke, at der bliver ansat ret mange ældre over 50 i den danske folkeskole.

VIL i øvrigt opfordre Stats- og Rigsrevisorerne til grundigt at tjekke, om alle pengene går til det ønskede formål: at ansætte flere uddannede lærere - UDEN at kommunerne foretager modregning i deres budgetter for de ekstra tilførte midler, og UDEN at kommunerne fyrer fastansatte lærere med den ene hånd, mens de med den anden hånd ansætter nye lærere!

Annonce