I hvert fald hvis det står til regeringen, Danske Regioner og KL, som netop har fremlagt en aftale på et pressemøde.

Formålet med klyngerne er at samle koordineringen af sundhedsaktiviteterne ét sted i tilknytning til landets 21 akuthospitaler.

I klyngerne skal der dels sidde regionsrådspolitikere og borgmestre og forskellige repræsentanter fra sundhedssystemet og patientorganisationer. I klyngerne skal det være muligt at sætte konkrete tiltag i gang for at forbedre patientforløbene for eksempelvis bestemte patientgrupper.

Brug for at tænke på tværs

De 21 sundhedsklynger er et bud på et fundament til en kommende sundhedsaftale, som senere skal forhandles mellem Folketingets partier.

”Nu tager vi for alvor fat om udfordringen med manglende sammenhæng. Det har været sundhedsvæsenets akilleshæl i alt for mange år;” udtaler sundhedsminister Magnus Heunicke (S) i en pressemeddelelse og fortsætter:

Med sundhedsklyngerne får vi en del af skelettet til de forandringer, vi ønsker for sundhedsvæsenet

“Vi har i den grad brug for at tænke indsatsen for ældre og mennesker med bl.a. kroniske sygdomme og psykiske lidelser bedre sammen på tværs af sygehus og kommune og styrke kvaliteten i det nære sundhedsvæsen.”

“Med sundhedsklyngerne får vi en del af skelettet til de forandringer, vi ønsker for sundhedsvæsenet, og strukturen vil indgå i de kommende forhandlinger med partierne om en samlet sundhedsaftale," siger han.

Vil ikke afskaffe regioner

Idéen om sundhedsklynger blev fremlagt af den tidligere regering anført af Lars Løkke Rasmussen, men den store forskel er at de nu bliver oprettet som et supplement til regionerne og ikke som en erstatning.

Netop det med at regionerne fortsætter er Danske Regioner nok ikke utilfredse med. Her er der tilfredshed med aftalen-

Formand Stephanie Lose (V), at den nye struktur vil skabe mere sammenhængende behandlingsforløb for patienterne.

"Med dagens aftale tager vi et stort og vigtigt skridt mod at sikre, at de mange patienter, vi er fælles om på tværs af hospitaler, kommuner og almen praksis, fremover får en behandling, der hænger bedre sammen," siger hun i en pressemeddelelse og fortsætter:

"Vi bygger videre på de mange gode erfaringer, der allerede findes, og indfører handlekraftige sundhedsklynger, der kan løse konkrete udfordringer for patienterne og skabe en reel forandring i hverdagens samarbejde i sundhedsvæsenet.”

Vil skabe mere tryghed

Samme tilfredshed er der hos kommunerne.

"Flere ældre, flere borgere med kroniske sygdomme og flere med psykiske lidelser er den virkelighed, vi kigger ind,” siger KL-formand Jacob Bundsgaard (S).

Klyngerne giver os det stærke samarbejde på tværs af sektorer

"Sundhedsklyngerne vil give os rammerne til at skabe mere tryghed for borgerne og tilrettelægge et godt patientforløb, hvor sundhedsvæsnets parter taler bedre sammen. For klyngerne giver os det stærke samarbejde på tværs af sektorer, som vi har efterspurgt."

Han påpeger dog, at aftalen ikke stå alene, og der ligger stadig en stor diskussion forude om det faglige indhold i en national sundhedsreform.

Venstre vil have nationale standarder

Hos Venstre tager man overvejende pænt imod udspillet, som i store træk ligner den model som VLAK-regeringen selv fremlagde for to år siden - med den store forskel at regionerne altså få lov til at fortsætte. Det siger partiets sundhedsordfører Martin Geertsen:

“Vi foreslog det for mere end to år siden, så det er vi da glade for, at regeringen har mere end ladet sig inspirere af. Og jo faktisk har overtaget nærmest en til en,” siger han til Ritzau.

Han mener, at det er vigtigt at der laves nationale standarder, så alle borgere er sikret høj, ensartet kvalitet uanset hvilken kommune man kommer fra-

Venstre-ordføreren mener desuden, at det er nødvendigt at udvide de såkaldte patientrettigheder.

Praktiserende læger positive

Meningen med sundhedsklyngerne er også at skabe mere sammenhæng mellem hospitaler og de privatpraktiserende læger. Og her tager man også pænt imod udspillet.

Det er spændende, at regeringen, regioner og kommuner er blevet enige om at etablere sundhedsfællesskaber omkring de 21 akutsygehuse. Det ser de praktiserende læger positivt på, fortæller PLO’s formand Jørgen Skadborg.

”PLO har længe bakket op om tankerne om sundhedsfællesskaber eller sundhedsklynger. Det har vi gjort, fordi samarbejdet om patienter med tværgående forløb kan forbedres ved, at der etableres faglige fora med deltagelse af driftsansvarlige fagpersoner fra kommuner og sygehuse samt repræsentanter fra almen praksis.

Der er behov for at styrke koordinationen og samarbejdet på tværs af sektorer til glæde for patienterne,” siger han.

Også PLO-formanden understreger behovet for at der laves nationale standarder, så man undgår en “udvikling af sundhedsvæsenet på 21 forskellige måder”.