Ny podcast: Den sjette masseudryddelse

Ikke siden dinosaurernes udryddelse uddør så mange dyre- og plantearter som i dag. Årsagen er menneskeskabt.
For 65 millioner år siden ramte en asteroide Jorden i området omkring den nuværende mexicanske by Chicxulub.

Nedslaget medførte en så gennemgribende forandring af planetens miljø og klima, at omkring 50 procent af alle dyre-og plantearter uddøde heriblandt dinosaurerne. Det var femte gang i jordens historie, at størstedelen af arterne uddøde over kort tid, og nu er vi kommet til den sjette.

I podcasten ”Europa under overfladen” sætter direktør i Habitats Rasmus Vincentz, formand for Det Dyreetiske Råd Bengt Holst og medlem af Europa-Parlamentet Christel Schaldemose (S) fokus på biodiversitetens kritiske tilstand, og hvilken rolle EU har, når det kommer til at rette op på den menneskeskabte naturkrise.

Den største grund til, at jordens liv er udsat for en masseuddøen, er, at arternes levesteder bliver ødelagt af mennesker

Rasmus Vincentz fortæller, at den nuværende situation er lige så alvorlig som for 65 millioner år siden, hvis ikke mere.

”Kigger man på udryddelsesraten, så ser vi en meget dramatisk nedgang i mængden og diversiteten af liv. Derfor er det helt fair og legitimt, at sammenligne den nuværende situation med et meteornedslag”, fortæller han i podcasten.  

Den største grund til, at jordens liv er udsat for en masseuddøen, er, at arternes levesteder bliver ødelagt af mennesker. De helt store syndere i forhold til biodiversitetens tilstand er; landbruget og forurening, siger Bengt Holst.

 ”Vi har siden 50’erne drænet jorden for at skabe bedre landbrugsjord. Det har været i produktionsøjemed, og man har glemt den natur, der har været afhængig af det landskab vi har ødelagt.” 

Christel Schaldemose fremhæver også landbruget som en faktor, der på EU-plan er med til at bremse kampen mod en bedre biodiversitet; 

”Vi skal presse meget mere på for at dele af landbrugsstøtten kun kan opnås, hvis man rent faktisk gør noget aktiv, som har en positiv effekt for naturen. De seneste rapporter har vist, at det ikke er godt nok med de nuværende støtteordninger”.

Christel Schaldemose har siddet i Europa-Parlamentet i 15 år, og hun fortæller, at det først er indenfor de sidste tre år, at EU for alvor er blevet opmærksom på den nuværende naturkatastrofe.

Det er ikke længere kun de grønne-partier, der har biodiversiteten øverst på dagsordenen. Den har også fundet vej til toppen for det samlede EU. Men der er stadig lang vej endnu, fortæller hun;

”Med det fokus, der er kommet, så er jeg mere optimistisk for fremtiden end jeg har været. Jeg står dog ikke og jubler med begge arme over hovedet. Det gør jeg ikke, for det er virkelig op ad bakke i forhold til EU’s landbrugspolitik”.

Hele diskussionen om den sjette masseudryddelse og EU’s rolle kan du høre i podcasten ”Europa under overfladen” - en podcastserie produceret af Netavisen Pio for Socialdemokratiet med støtte fra Europa-Nævnet.

Vært på programmet er chefredaktør hos Netavisen Pio; Niels Jespersen.

placeholder

Mette Skov Myrup er podcast-redaktør på Netavisen Pio.


placeholder

Kommentarer

Når man udråber landbruget til den helt store klimasynder, glemmer man jo at landbruget er udvidet fordi der er flere "munde" der skal mættes, jo flere mennesker på jorden. jo større arealer skal der opdyrkes for at skaffe mad nok til den voksende befolkning.
Hvorfor undgår man altid at nævne at det er befolkningstilvæksten der er den stor klimasynder? det er jo den voksende befolkning der er skyld i den tiltagende forurening og dermed skyld i klimaforandringerne.
I 1950 var der ca. 2,5 milliarder mennesker på jorden, det er nu tredoblet til ca. 7,8 milliarder så hvis man virkelig ønsker mere vild natur og bedre leveforhold for alle de arter, som nu er ved at uddø, er vejen frem en begrænsning af befolkningstilvæksten, så der igen bliver plads til "den vilde natur".
At vi alle skal være veganere for at det kan lykkes er ren fatamorgana.

Annonce