Når den danske socialdemokraten Niels Fuglsang sidder i Socialdemokratiets gruppelokale i Europa-Parlamentet i Bruxelles kan han konstatere at der er færre socialdemokratiske kolleger end tidligere - og umiddelbart ingen udsigt til at der kommer flere.

Selvom der er enkelte lyspunkter, som Danmark og Portugal, så er den europæiske tendens klar.

De historisk store socialdemokratiske partier i Tyskland, Frankrig, Storbritannien og Holland er på afgrundens rand og i Østeuropa har socialdemokraterne aldrig rigtig slået sig fast.

I en række samtaler med ledende europæiske socialdemokrater fra hele Europa diskuterer Niels Fuglsang hvad der er gået galt og hvordan Socialdemokraterne kan komme videre og tilbage som den ledende politiske kraft i Europa.

Samtaler med nøglefigurer

Blandt gæsterne i podcasten er tidligere statsminister Poul Nyrup Rasmussen (S), der lige nu står i spidsen for at skrive en tilstandsrapport for de europæiske socialdemokrater.

Du kan også høre Niels Fuglsang gå helt tæt på den alvorlige situation i tyske SPD, med en af partiets nøglefigurer: Den tidligere tyske justitsminister Katarina Barley, som også har været generalsekretær for partiet.

I en anden episode forsøger Niels Fuglsang at afkode hemmeligheden bag det portugisiske socialdemokratis succes, sammen med landets tidligere infrastrukturminister Pedro Marquez.

Er gået fejl af globaliseringen

Spørger man Niels Fuglsang, der er i gang med sin første periode som medlem af Europa-Parlamentet, så er de socialdemokratiske først og fremmest gået galt af globaliseringen.

Både når det handler om den økonomiske globalisering, hvor de socialdemokratiske regeringer købte en fortælling om, at hvis bare man liberaliserede økonomi og markeder, så ville velstanden blomstre.

"Man har åbnet hovedløst op for frihandel, men uden at bakke op med den nødvendige regulering, hvilket har skabt en kolossal voksende ulighed i hele Europa," siger Niels Fuglsang og peger på det ræs mod bunden, som har været med selskabsskatten, som  landene på skift har sat ned, i et forsøg på at tiltrække virksomheder.

Socialdemokrater har også stået for en række benhårde arbejdsmarkedsreformer, f.eks. Hartz-reformerne i Tyskland, men også dagpengereformen herhjemme. Reformer som øgede uligheden og gik hårdt udover de arbejdsløse.

Har været alt for sene til at reagere på den utryghed som indvandringen skabte

Det andet punkt handler om indvandring og immigration, To fejlslagne områder, som har kostet de socialdemokratiske partier mange vælgere til nyopståede protestpartier.

Herhjemme med Dansk Folkeparti, i Tyskland med AfD, i Sverige med Sverigedemokraterna, i Frankrig med Marine Le Pens Rassemblement National og mange, mange andre steder.

"Socialdemokraterne har været alt for sene til at reagere på den utryghed som indvandringen skabte blandt partiernes kernevælgere, og har heller ikke taget hånd om problemerne med f.eks. social dumping, som har ført til et mere usikkert arbejdsmarked for de lavestlønnede," lyder hans analyse.

Det emne diskuterer han med svenske Heléne Fritzon, som var Sveriges integrationsminister, da den syriske flygtningekrise var på sit højeste.

En offensiv, socialt balanceret klimadagsorden

Mens socialdemokraterne i begyndelsen af årtusindet tabte vælgere til de nye indvandrerkritiske partier, så er der også dukket en ny udfordring op, som splitter de socialdemokratiske vælgerkorps igennem hele Europa.

Det er klimaet.

"De socialdemokratiske partier har holdt fast i en politik, som understøttede både tung industri og brugen af fossile brændstoffer og det har kostet vælgere, særligt de unge, som nu flokkes om de grønne partier, f.eks. i Tyskland," fortæller Niels Fuglsang.

Må ikke ende som med præsident Macrons reformer i Frankrig

Ifølge ham er der brug for stærke socialdemokratiske svar på den grønne omstilling, som samtidig har øje på den sociale balance.

"Det må ikke ende som med præsident Macrons reformer i Frankrig, som fik De Gule Veste på gaden, fordi den grønne regning bliver tørret af på dem der har mindst. Socialdemokraterne må sikre, at det er de rigeste som tager hovedparten af klimaregningen," slutter han.

Podcasten What's Left kan downloades her og på alle de platforme, hvor du normalt hører dine podcasts.