Her er prisen på Danmarks krige

Forsvarsministeriet har opgjort den samlede pris på 20 års dansk deltagelse i krigene i Irak og Afghanistan.
16 milliarder kroner. Det er den samlede pris, som Danmark de sidste tyve år har betalt for den danske deltagelse i krigene i Irak og Afghanistan.

Det viser to opgørelser, som Forsvarsministeriet har sendt i et svar til Enhedslistens forsvarsordfører Eva Flyvholm.

16 milliarder kroner svarer til prisen på cirka trekvart Storebæltsbro.

Brugte mere end 2 miliarder på et år

Der er i svaret beregnet på meromkostningerne, hvilket betyder, at man ikke har medtaget omkostningerne ved at have et forsvar.

Opgørelsen viser, at de samlede meromkostninger til militære operationer i Afghanistan kan opgøres til cirka 12,4 milliarder kroner.

Forsvarets udgifter til Afghanistan toppede i 2009, hvor det samlede merforbrug lød på godt 2,3 milliarder kroner.

Udgifterne til det danske militære bidrag til Irak har været mere beskedent. Fra 2003 til 2021 løber de samlede omkostning op på 4 milliarder kroner.

I Irak toppede forbruget i 2016 med 381 millioner kroner.

Det skyldes ikke mindst, at Folketinget det år valgte at udvide det danske bidrag til også at omfatte bekæmpelse af terrororganisationen Islamisk Stat.

Forbundet med usikkerhed

Forsvarsministeriet regner med, at prisen for det danske militære bidrag i Irak i 2021 løber op i 350 millioner kroner, mens prisen på det nu afsluttede danske bidrag i Afghanistan bliver på 80 millioner kroner.

Det bemærkes i begge svar, at opgørelsesmetoden for angivelse af forbrug på internationale operationer har ændret sig i opgørelsesperioden, hvorfor den samlede opgørelse er "forbundet med usikkerhed".

Danmark bruger årligt godt 25 milliarder kroner på forsvaret. Det svarer til 1,5 procent af landets samlede BNP.

USA har brugt to billioner dollars

Begge krige har været anført af amerikanerne. Ifølge et estimat fra det amerikanske nyhedsbureau Associated Press, AP løber den samlede pris for det amerikanske militære engagement i de to lande op i to billioner dollars.

En billion er 1.000 milliarder.

2.000 milliarder dollars svarer dermed i runde tal til 12.500 milliarder danske kroner. Det svarer nogenlunde til, hvad det koster at holde den danske stat kørende i ti år.

Med til regnestykket hører, at amerikanerne har gjort det hele for lånte penge, som de nu skal betale renter af. Det betyder, at prisen, ifølge opgørelsen fra AP, vil løbe op i 6,5 billioner dollars i 2050.

David Troels Garby-Holm er redaktør og souschef på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

"16 milliarder kroner".
Nej prisen er MEGET MEGET højere.
44 danske soldater har mistet livet og dermed betalt den ultimative pris. Hvordan kan PIO ignorere det i artiklen. Alt kan ikke gøres op i penge.

Jeg kender også folk, der kalder deres cigaretter for "madbudget". Det er nok sådan, man har regnet det ud.

Peter, og det menneskelige aspekt?
Har du holdning til det?

Ja, krigene har også kostet danske menneskeliv. Prisen på den ukontrollable indvandring er dog år for år større, og den har sandelig også koste danske menneskeliv. Får den måske også ende engang?

"kostet", ikke "koste".

Og 1200 minkbønder skal have 19 milliarder. Grotesk.

Troels, tænker du kun på penge?
Rører det dig slet ikke, bare en lille smule, at 44 danske familier har mistet et kært familiemedlem?

Minkfarmerne fik erstatning for tabt indtægt mange år ud i fremtiden. Håber at det bliver modregnet, hvis de starter op igen.

Poul, du er åbenbart også en af dem der kun tænker på penge, penge, penge

Hej Kurt
Nej det må jeg skam afvise. Jeg ser bestemt ingen modsætning i det anførte synspunkt om overkompenseringen af minkavlerne og så at have empati for de ramte af ulykker i Afghanistan. Men jeg mener, at det er en uskik i alle indlæg at behænge sig med skyklapper, så udvalg4e emner i mangfoldigheden af problemer ikke kan drøftes uden at man først kommenterer alle de andre.

Man må ikke glemme at de 44 soldater, der døde i Afghanistan, frivilligt havde meldt sig til at deltage i krigen i Afghanistan. Det er altid trist når unge raske personer dør, men det er den risiko man løber, når man melder sig som frivillig soldat og deltager i en krig, som nu har vist sig totalt meningsløs.
Taliban er tilbage i stærkere opstilling end inden krigen startede i 2001.
Det er jo heller ikke forbudt at være lidt realistisk når man melder sig som deltager i en krig, det må forventes at nogen dør, der skydes jo ikke med "løst krudt" og bomberne er ikke attrapper som ved øvelser i Oksbøl.

Bent, du skraber bunden med dit indlæg.
Dog har du tilsyneladende lidt mere forståelse end Peter Jensen, Troels Munk og poul boie pedersen. Lidt men heller ikke ret meget.

Jeg ved ikke hvad du mener med at skrabe bunden, det er fakta at man selv frivillig melder sig til militæret og til at blive udsendt for deltagelse i krig og det er ikke risikofrit, men ens eget valg. I stedet for at "klynke" når de døde soldater kommer hjem i ligposer, var det bedre at man kæmpede for at afskaffe våbenindustrien og nedlægge militæret, så vil de andre lande jo følge efter, som man påstår de gør når Danmark går foran med den grønne omstilling.

Godt skrevet

Annonce