Det mener fagforbundet 3F, som vil have danske ambassader i udvalgte hovedstæder i EU til aktivt at arbejde med at rekruttere arbejdskraft til danske virksomheder. Det gælder konkret ambassaderne i byer som Lissabon, Rom, Athen, Madrid og Bukarest.

Det gælder konkret ambassaderne i byer som Lissabon, Rom, Athen, Madrid og Bukarest

“Det er helt uforståeligt, at arbejdsgiverne absolut ønsker at tiltrække udenlandsk arbejdskraft fra eksotiske himmelstrøg langt uden for EU's grænser,” siger 3F’s formand Per Christensen, der i stedet peger på EU-landene, særligt de sydeuropæiske lande, som langt mere oplagte steder at lede efter ledige hænder til det hungrende danske arbejdsmarked:

3F: Søg i vores egen baghave

“Hvorfor ikke afsøge mulighederne i vores egen baghave? Vi har regler om fri bevægelighed for arbejdskraften inden for EU, og der er masseledighed blandt unge i en række syd- og østeuropæiske lande. Derfor er det langt mere oplagt at rekruttere medarbejdere i de lande.”

Per Christensen mener, at det må være langt mere overskueligt for øst- og sydeuropæere end folk fra Fjernøsten at tage et job i Danmark i en periode: 

Europæere vil have langt nemmere ved at overskue og håndtere en udstationering og ansættelse i Danmark

“Europæere vil have langt nemmere ved at overskue og håndtere en udstationering og ansættelse i Danmark end jobsøgende fra Bangladesh, Columbia eller Tanzania.”

Han og 3F foreslår at en håndfuld danske ambassader i udvalgte EU-lande, som en del af deres erhvervsservice, i en prøveperiode skal bistå arbejdsgivere, som søger medarbejdere på sædvanlige danske løn- og arbejdsvilkår.

Foreslår partnerskab

3F foreslår, at erhvervs- og arbejdsgiverorganisationer og de overenskomstbærende fagforeninger forpligter sig til at bistå ambassaderne med relevante lokale kontakter til brug for jobformidlingen.

“Man kan forestille sig et partnerskab, så arbejdsmarkedets organisationer kan bidrage til at bemande jobformidlingskontorerne i prøveperioden, så man relativt hurtigt kan komme i gang. Det handler kun om en vilje til at afprøve ideen,” siger Per Christensen.

Han understreger, at der sidder kyniske bagmænd, der bare ønsker at lokke EU-arbejdere til Danmark på falske løfter og urimelige vilkår. Derfor skal et partnerskab mellem arbejdsgivere, fagbevægelse og myndigheder gå sammen om at etablere en seriøs jobformidling:

arbejdsgivere, fagbevægelse og myndighederne i et samarbejde

“Nu er det på høje tid, at arbejdsgivere, fagbevægelse og myndighederne i et samarbejde gør en indsats for at etablere en seriøs jobformidling på ordinære vilkår til glæde for både de ordentlige virksomheder, de udenlandske kolleger og det danske arbejdsmarked,” lyder forslaget fra 3Fs formand.

Pænt nej tak fra Dansk Arbejdsgiverforening

Administrerende direktør hos Dansk Arbejdsgiverforening, Jacob Holbraad, er dog ikke nogen stor tilhænger af 3F-udspillet:

Det vil næppe bidrage til at løse det omfattende og akutte problem med mangel på medarbejdere

"Det er positivt, at 3F nu anerkender, at der er mangel på arbejdskraft. Jeg synes, ambassader er gode til diplomati, erhvervsfremme, og at de generelt er vigtige for dansk erhvervsliv. Men jeg tror ikke, de er egnede til at formidle job. Det vil næppe bidrage til at løse det omfattende og akutte problem med mangel på medarbejdere," skriver Jacob Holbraad i et mail-svar til Netavisen Pio.

Analyse: Danske virksomheder dårlige til at søge

Lige nu er der 14,6 millioner arbejdsløse i EU - samtidig med at det danske arbejdsmarked hungrer efter arbejdskraft.

Alligevel har danske virksomheder lige nu kun slået 2.902 job op i den fælleseuropæiske jobdatabase EURES.

Alligevel har danske virksomheder lige nu kun slået 2.902 job op i den fælleseuropæiske jobdatabase

Til sammenligning har norske virksomheder slået 38.814 ledige stillinger op, og Sverige har over 60.000 ledige stillinger slået op i EURES.

Det viser en dugfrisk analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

Halter efter nabolande

Tallene viser, at Danmark halter “håbløst” efter Norge og Sverige, når det gælder om at opslå ledige jobs i den fælleseuropæiske jobdatabase.

I forhold til  arbejdsmarkedets størrelse i landene, svarer det til, at Norge og Sverige har slået henholdsvis 14 og 11,5 ledige stillinger op pr. 1.000 i arbejdsstyrken.

Danmark har kun slået 1 stilling op i EURES pr. 1.000 i arbejdsstyrken.

Andre nabolande som Tyskland, Holland og Finland er også bedre til at annoncere efter arbejdskraft i EU, viser analysen.

Holland og Tyskland har slået henholdsvis 18 og 19 ledige stillinger op i EURES pr. 1.000 i arbejdsstyrken, mens Finland har slået næsten 21 ledige stillinger pr. 1.000 i arbejdsstyrken.

Opdateret 14.35 med kommentarer fra administrerende direktør hos Dansk Arbejdsgiverforening, Jacob Holbraad