Ingen tid til gaveregn: Kan Wammen hindre en økonomisk krise under opsejling?

Det er altid, når det går ufatteligt godt med beskæftigelsen, at der kommer en krise. Vil regeringen reagere, inden det er for sent?
”Det går ufatteligt godt,” sagde statsminister Poul Schlüter i 1986.

Bagefter kom syv magre år med økonomisk krise.

”Over tid ender det med vi ejer hele verden,” sagde finansminister Thor Pedersen (V) i 2006. Bagefter kom syv magre år med økonomisk krise.

Den økonomiske situation i Danmark her i 2021 minder meget om situationen i 1986 og 2006.

Der er risiko for, at økonomien bliver overophedet, hvad der kan føre til krise og massearbejdsløshed endnu en gang.

Hvad er overophedning?

Overophedning er en metafor. Det betyder – kort fortalt – en situation, hvor den samlede efterspørgsel overstiger hvad vi kan producere.

Der opstår mangel på arbejdskraft, hvad der kan udløse lønstigninger større end i udlandet, hvad der forringer Danmarks konkurrenceevne. Det vil svække eksporten, svække betalingsbalancen, og føre til arbejdsløshed.

Andre bivirkninger kan være store stigninger i boligpriser, aktiekurser eller andre spekulationsobjekter.

Når den høje efterspørgsel driver værdien af den samlede formue op, tror ejerne af disse formuer, at de er blevet rige. Derfor låner folk penge til at opkøbe endnu mere formue eller til at øge deres forbrug.

Når spekulationsboblen brister og formuen falder i værdi, oplever folk pludselig, at de er forgældede, og bliver derfor nødt til at nedsætte deres forbrug for at afbetale gælden.

Det gør det svært at sætte gang i forbrug og beskæftigelse på den anden side af krisen.

Det er sket før, det kan ske igen

Ovenstående er hændt gang på gang, og man kan undre sig over, om folk da aldrig bliver klogere? 

Problemet er, at det sjældent er populært for de ansvarlige politikere at føre en ansvarlig økonomisk politik. I 1986 var Poul Schlüter vanvittig populær, fordi han havde igangsat en forbrugsfest uden lige.

Desværre førte denne forbrugsfest til store underskud på samhandelen med udlandet, der måtte finansieres med dyre udenlandske lån.

I det år stod Danmark tættere end nogensinde før ved den afgrund som socialdemokraten Knud Heinesen havde advaret om allerede i 1979.

Poul Schlüter gjorde det eneste mulige, og førte en stram økonomisk politik, der uundgåeligt førte til arbejdsløshed, men som også begrænsede importen, og dermed forbedrede betalingsbalancen. Det førte til tre valgnederlag i træk.

I 2006 var dansk økonomi på randen af overophedning, og VK-regeringen burde have strammet den økonomiske politik. Det gjorde den ikke.

I stedet udskrev Fogh Rasmussen nyvalg inden økonomien kollapsede, og undgik dermed vælgernes straf (den kom så i 2011, men der havde Anders Fogh Rasmussen for længst forladt dansk politik).

Mange advarsler

Det var ikke fordi det skortede på advarsler.

”I foråret 2006 advarede de økonomiske vismænd (…) om, at en overophedning må betegnes som den største risiko i den aktuelle situation.

Ligesom Nationalbanken i efteråret 2006 mente, at der var en voksende risiko for en overophedning af dansk økonomi.

Samlet set modtog regeringen 11 advarsler fra vismændene og Nationalbanken i perioden 2006-2008” (Kilde: Fogh svarer kritikere igen: Der er ikke noget at komme efter, Berlingske Tidende, 7. maj, 2016).

Fogh delte ikke pessimisme 

I efteråret 2007 affejede Anders Fogh Rasmussen kritikken, og opfordrede i stedet økonomerne til at skrive de økonomiske lærebøger om.

Statsministeren afviste at stramme finanspolitikken med henvisning til, at den strukturelle ledighed var overvurderet. Han mente altså ikke, at ledigheden var kommet ned på et niveau, hvor det ville udløse stigende inflation og overophedning.

"Alt i alt deler jeg ikke den pessimisme, som visse økonomer giver udtryk for. Jeg glæder mig faktisk over, at dansk økonomi er så stærk, at vi nu igen har set et fald i ledigheden. Jeg tror, der er økonomer, som må begynde at overveje at skrive lærebøgerne på universiteterne om, fordi det er meget lang tid siden, at økonomerne begyndte at advare om, at nu var ledigheden nået så langt ned, at nu ville det hele gå grassat. Det er faktisk ikke sket endnu,” sagde Anders Fogh Rasmussen til TV2.

Men overophedningen af dansk økonomi var en realitet allerede mens statsministeren udtalte disse ord, selvom overophedningen ikke kom til udtryk i stigende forbrugerpriser (men boligpriser).

Da Finanskrisen kulminerede et lille års tid senere, var Danmark allerede i en dyb krise som følge af regeringens fejlslagne politik.

Derfor klarede Danmark sig dårligere igennem Finanskrisen end de fleste andre sammenlignelige lande.

Brug for mådehold

Jeg vil klart opfordre regeringen til at have is i maven, og ikke dele for mange gaver ud ved finanslovsforhandlingerne.

Gaveregn kan øge populariteten på kort sigt, men prisen kan blive høj på langt sigt.

Det er den helt rigtige timing at lancere reformer, der kan øge arbejdsudbuddet (antallet af folk der ønsker at indtræde på arbejdsmarkedet, blive længere tid på arbejdsmarkedet, arbejde flere timer på arbejdsmarkedet), nu hvor der er job at få.

Lavere dagpenge for dimittender er også fornuftig politik, set i lyset af at dimittendledigheden er overraskende høj.

Kig på boligskatterne

Ikke desto mindre, sådanne reformer tager tid om at virke, og kan ikke bruges til at bremse aktiviteten i økonomien her og nu.

Aktiekursernes og boligprisernes himmelflugt har bidraget til overophedningen, så det er helt på sin plads at øge aktiebeskatningen som foreslået af regeringen, og jeg ville ønske at regeringen også havde modet til at indføre beskatning på gevinster ved boligsalg.

Det ville i høj grad medvirke til at stabilisere konjunkturudviklingen.

Skattelettelser til de rigeste

Men er de ovenstående tiltag nok? Jeg er ikke sikker. Et redskab, der vil virke øjeblikkeligt, er øgede afgifter på varer med en lav priselasticitet.

Det er økonomsprog for varer som vi køber uanset prisen.

Benzin er et godt eksempel. Sæt benzinafgiften op med en krone eller to med det samme, og man har taget toppen af efterspørgslen her og nu (og givet et rygstød til den grønne omstilling på længere sigt).

Forslaget er desværre socialt skævt, idet afgifter rammer lavere indkomster langt hårdere end høje indkomster (de lavtlønnede betaler en betydeligt større andel af deres indkomst i afgifter end højtlønnede).

I det hele taget er det et problem i Danmark, at vi systematisk har sat skatten ned for de højeste indkomster uafbrudt de sidste tyve år.

Det kunne man så love at rette op på, når man lancerer den højere benzinafgift.

Gymnasielærer og historiker med speciale i dansk økonomisk politik i efterkrigstiden. 


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Nu må man håbe at regeringen og finansministeren tager á notam det som Balder Rasmussen skriver i artiklen, men jeg har min tvivl, så en ny finanskrise er i sigte inden for de næste par år.

"GAVEREGN"... Siden tidernes morgen har der kun eksisteret EN regulær "GAVEREGN". Den der er gået i de
riges lommer. Og en sådan "regn" forsætter.

Afgifter rammer direkte skævt. Dem der har nok kontanter kan sagtens betale benzin til 15 kroner eller mere pr liter. PT har landet i forvejen en tårnhøj literpris i nærheden af 13 kroner pr liter. Oveni er der så meget andet,der udhuler alle lavtlønnede og lavindkomstborgeres få økonomiske midler.

Annonce