Det canadiske parlamentsvalg mandag aften var det stik modsatte. Resultatet er nærmest uændret i forhold til valget for to år siden.

Det betyder, at den liberale premierminister, Justin Trudeau, kan se frem til en tredje periode i spidsen for USA's flinke, venstreorienterede overbo.

Justin Trudeau havde ellers udskrevet valg før tid i håb om kunne indkassere en stor valgsejr på den opbakning, han havde fået for håndteringen af coronakrisen. Men sådan gik det ikke.

Valget flyttede kun en lille håndfuld mandater mellem partierne.

Alle havde vundet lidt

Trods det jævne valgresultat, så glæder Justin Trudeau sig over sejren.

"Vi står i en tid, der kræver reel, vigtig forandring, og I (vælgerne, red.) har sendt et klart signal til parlamentet - og denne regering - om retningen," sagde Justin Trudeau, efter resultat lå klart, til partifællerne i valghovedkvarteret i Montreal.

Justin Trudeaus hovedmodstander, den konservative Erin O'Toole, glæder sig også over resultatet, selvom hans parti kan se frem til yderligere nogle år i opposition.

"For fem uger siden, bad Mr. Trudeau om et flertal," lød det fra Erin O'Toole.

"I aften har canadierne nægtet at give Mr. Trudeau det mandat, han ønskede."

Erin O'Toole har kun været partileder siden 2020, og de fleste regner nu med, at han også vil stå i spidsen for partiet ved det næste valg.

Valget ingen ønskede

Justin Trudeau udskrev valget den 15. august, samme dag som Kabul faldt, og midt i en fjerde bølge af coronasmitte.

Den canadiske regering har, ligesom mange andre vestlige regeringer, fået hård kritik for ikke at have set den afghanske sammenbrud hurtigt nok, ligesom mange undrer sig over, at man skulle i valgkamp, mens corona stadig rasede.

"Det var et valg som ingen ønskede, og et valg hvor ingen fik, hvad de ville," lød vurderingen fra en politisk kommentator, Chantal Hébert, på canadisk tv ifølge Financial Times.

Havde håbet på stor coronagevinst

De liberale havde i meningsmålingerne, op til valgudskrivelsen, ligget til en solid fremgang på mellem 35 og 40 procents opbakning, mens de konservative lå på mellem 25 og 30 procent.

Med 98,8 procent af stemmerne talt op står det klart, at de konservative, trods en mindre tilbagegang, har fået flest stemmer - 34 procent - mens de liberale kun får 32,2 procent. Men Justin Trudeau og hans partifæller får alligevel langt flere mandater og - trods tilbagegangen - tre mere end ved det seneste valg.

De liberale ender med 158 mandater, mens de konservative får 119.

Målt på mandater bliver det fransktalende selvstændighedsparti Bloc Québécois nummer tre med 34 mandater, eller to mere end ved det seneste valg, mens det socialdemokratiske New Democratic Party (NDP) går et enkelt mandat frem til 25.

Der skal 170 mandater til et flertal i det canadiske parlament i Ottawa. Det betyder, at de liberale igen vil danne en mindretalsregering med NDP som den vigtigste samarbejdspartner.

Splittet højrefløj

Det canadiske valgsystem benytter sig af flertalsvalg i enkeltmandskredse, first-past-the-post, ligesom i for eksempel Storbritannien.

Og valgsystemet skabte - som altid - en situation, hvor der ikke var den helt store sammenhæng mellem hvordan stemmerne og mandaterne fordeler sig.

De konservatives lidt dårlige resultat kan blandt andet tilskrives det mere højreorienterede, populistiske People's Party of Canada (PPC), som ledes af det tidligere konservative parlamentsmedlem Maxime Bernier.

PPC fik ikke nogen pladser i parlamentet trods en fremgang til knap fem procent af stemmerne - hvilket ifølge en opgørelse fra canadisk tv, CBC, har det kostet de konservative 24 pladser.

Valgets største taber blev det grønne parti, Green, som tabte 4,3 procent af stemmerne. Men partiet fik genvalgt de to mandater, som de også fik ved det seneste valg.