Det har været en af de mest omdiskuterede episoder i dansk politik det seneste årti. Nemlig den daværende SRSF-regerings indgreb i kommunernes lockout af lærerne i foråret 2013.

Den fire uger lange konflikt, der som bekendt endte med, at regeringen greb ind og ændrede lærernes arbejdstid, hvorefter folkeskolereformen, hvor lærerne skulle undervise mere, kort efter blev gennemført af de samme partier, der havde stået bag ændringen af denne arbejdstid. Et forløb som fik Danmarks Lærerforening (DLF) til at hævde, regeringen på forhånd havde besluttet sig for et lovindgreb og forhandlingerne med Kommunernes Landsforening (KL). Med andre ord foregik forhandlingerne på skrømt.

Hvilket SF’s daværende formand, Annette Vilhelmsen, og Dansk Folkepartis formand, Kristian Thulesen Dahl, efterfølgende har bekræftet.

Men i en ny erindringsbog, “Det var det værd: Politisk tilbageblik”, som udkommer fredag, afviser daværende skatteminister Holger K. Nielsen (SF) at kende til en sådan aftale mellem regeringen og KL.

Holger K. Nielsen, der som medlem af koordinations- og økonomiudvalgene sad med i regeringens maskinrum, understreger, at han ikke har grund til at betvivle Annette Vilhelmsen og Kristian Thulesen Dahls oplysninger.

Jeg var ikke orienteret

“Men jeg var ikke orienteret om en tidlig regeringsbeslutning, hvor der skulle gribes ind i overenskomstforhandlingerne,” skriver den tidligere skatteminister, der sad på posten fra oktober 2012 og frem til december 2013.

“Jeg håbede til det sidste på en forhandlingsløsning mellem KL og DLF, og jeg mener også, at det håb afspejlede sig i diskussionerne i Ø-udvalget.”

Fortællingen om aftalt spil

Holger K. Nielsen understreger dog, at han godt var klar over, at det var en del folkeskolereformen, at lærerne skulle undervise mere.  

“Det fremgik klart af forliget, hvilket var en vanvittig forudsætning,” siger Holger K. Nielsen til Netavisen Pio.

“Men at der var en stor konspiration, som nogle har påstået… At der har været tanker om det, vil jeg ikke udelukke, og jeg vil heller ikke udelukke, at det har været nævnt i nogle sammenhænge. Men efter min opfattelse var der ikke tale om nogen stor konspiration, som var vedtaget på forhånd, og som det bliver påstået.”

Når Holger K. Nielsen ikke vil afvise fortællingen om “aftalt spil” som helt ude i skoven, skyldes det, at KL i årevis havde ønsket at ændre lærernes arbejdstidsaftale:

Slå to fluer med et smæk

“Det kan derfor meget vel tænkes, at embedsmænd i KL og Finansministeriet (som kender hinanden ud og ind) på et tidligt tidspunkt har stukket hovederne sammen og fundet ud af, at de i forbindelse med folkeskolereformen kunne slå to fluer med et smæk: Tjenestetidsaftalen kunne blive ændret, samtidig med at der blev fundet penge til finansiering af reformen,” skriver den tidligere skatteminister i erindringerne.

Under alle omstændigheder var det gift for forhandlingerne, når den ene part havde fået indtryk af, at modparten - ligegyldigt hvad - havde regeringen i baghånden til et eventuelt indgreb ved et sammenbrud, forklarer Holger K. Nielsen.

“Og man kunne ikke forvente, at lærerne ville gå med til en ny arbejdstidsaftale, hvor hovedingrediensen var, at de skulle arbejde i længere tid uden at blive kompenseret for det,” hedder det i bogen.

Vilhelmsen lettet

I 2017 fortalte Annette Vilhelmsen i bogen "Søren og Mette i benlås", som den hidtil første - og altså fortsat eneste - af den daværende regerings centrale figurer, at den havde aftalt lockouten af lærerne med KL.

Det skete efter, at efter at tidligere statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) året forinden i forbindelse med et 50-års fødselsdagsinterview med Politiken, som handlede om en hel del andet end lærerkonflikten, havde pustet liv i den ellers gamle konflikt ved at sige, at “vi” - og altså hendes regering - besluttede lockouten.

Den udlægning, som fremgår af lydoptagelsen fra interviewet, bad Helle Thorning-Schmidt dog efterfølgende om at få rettet inden offentliggørelse, hvilket ved en fejl ikke blev efterfulgt.

At lockouten med andre ord ikke var en afgørelse truffet af KL, hvilket havde været en normal arbejdskamp mellem lønmodtagere og arbejdsgivere.

Politiken lod få dage senere den tidligere statsminister trække sit citat tilbage, så Helle Thorning-Schmidt alligevel ikke havde ytret det, hun lige havde sagt til avisen.

"Indrømmelsen" fra Helle Thorning-Schmidt var ellers en lettelse for Annette Vilhelmsen, forklarede SF’s tidligere formand i bogen:

Nu sagde hun endelig tingene

“En tiltrængt pædagogisk reform endte desværre som en økonomisk reform. Skrevet af Finansministeriet og gennemført af regeringen."

"Jeg blev næsten lettet, da jeg læste interviewet med Thorning, for nu sagde hun endelig tingene, som de var. Lockouten af lærerne var regeringens beslutning.” 

Besøget hos Thorning

Samtidig oplyste Dansk Folkepartis formand, Kristian Thulesen Dahl, også i bogen, at han havde hørt om regeringens plan, flere måneder før lockouten fandt sted.

I oktober 2012 blev Kristian Thulesen Dahl inviteret i Statsministeriet af Helle Thorning-Schmidt.

“Hun spurgte mig, om Dansk Folkeparti ville støtte det regeringsindgreb, de forventede blev nødvendigt til foråret, når der formentlig kom konflikt omkring folkeskolen,” sagde Dansk Folkepartis formand i bogen.

“Jeg blev paf og afviste at forholde mig til spørgsmålet, og det var ikke det, jeg troede, mødet skulle handle om.”

“Så var samtalen slut, men fra oktober vidste jeg, at det hele var lagt til rette på forhånd, og lærerne ikke havde noget at forhandle om.”

“Derfor turde jeg også sige offentligt, at den danske model var sat ud af kraft."

Efter næsten en måneds lockout vedtog regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti og De Konservative lovindgrebet. Og dermed sluttede lockouten af de 67.000 lærere.

Tidligere har både daværende finansminister Bjarne Corydon (S) og udenrigsminister Villy Søvndal (SF) også afvist, at regeringen skulle have blandet sig. Annette Vilhelmsen har aldrig villet uddybe, hvorfor hun mener, at lockouten var regeringens beslutning.

Måske naiv

I dag kalder DLF’s tidligere formand, Anders Bondo Christensen, Holger K. Nielsens vurdering for “naiv”. Anders Bondo Christensen stoppede som formand i 2020.

“Jeg skal da ikke afvise, at Holger K. Nielsen har været - og er - i den tro, at der ikke var noget aftalt på forhånd,” siger Anders Bondo Christensen til Netavisen Pio.

“Men der var jo aldrig nogen reelle forhandling med KL. Jeg forhandlede sammenlagt mindre end tre kvarter med Michael Ziegler (KL’s chefforhandler og Taastrups konservative borgmester, red.), inden han erklærede et sammenbrud i forhandlingerne, og KL efterfølgende lockoutede lærerne. Der var aldrig nogen forhandling, så jeg forstår ikke, hvordan Holger K. Nielsen har kunnet håbe, og tro, på et forhandlingsresultat.” 

På intet tidspunkt

“Hvis Holger K. Nielsen havde gjort sig den ulejlighed at finde ud af, hvad der egentlig foregik, så ville han have konstateret, at der ikke var nogen forhandlinger. På intet tidspunkt.”

Råbte efter Holger

En kritik, som Holger K. Nielsen afviser med henvisning til, at det var KL - og ikke regeringen - som forhandlede med lærerne og mødte op i Forligsinstitutionen. I stedet fulgte regeringen forhandlingerne “på sidelinjen,” som han udtrykker det.

“Vi blev ikke briefet om de daglige forhandlinger,” siger Holger K. Nielsen, som i bogen fortæller, at lærernes vrede dengang var voldsommere, end han havde forestillet sig (under valgkampen i 2015 blev der råbt efter ham, når han delte pjecer ud).

“Eller jeg blev det i hvert fald ikke. Forhandlingerne var i virkeligheden langt fra os.” 

Holger K. Nielsen, "Det var det værd: Politisk tilbageblik", udkommer den 24. september på forlaget Momenta.