At det er følelsesmæssigt hårdt for en sygeplejerske at passe en dødelig syg kræftpatient eller for en skolelærer at undervise et barn, hvis forældre måske er misbrugere, vil sikkert overraske de færreste.

Men nu har danske forskere for første gang undersøgt sammenhængen mellem såkaldt høje følelsesmæssige krav i arbejdet og langvarigt sygefravær, og sammenhængen er nedslående.

En undersøgelse fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA), som netop er blevet offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift "The Lancet", viser, at dem, som er ansat i jobs med sådanne høje følelsesmæssige krav, har 1,55 gange højere risiko for langvarigt sygefravær end dem med lave følelsesmæssige krav.

Det er særligt inden for undervisning samt sundhed og omsorg, at de ansatte må vise empati og engagere sig følelsesmæssigt med de mennesker, som de kommer i kontakt med på arbejdet.

Her skal de ofte forholde sig til personer i svære følelsesmæssige situationer, eksempelvis personer, der er ramt af alvorlig sygdom, ulykke, sorg, krise eller sociale problemer.

Halvanden million har deltaget

“Det er første gang, vi har undersøgt sammenhængen mellem følelsesmæssige krav og langtidssygefravær i så omfattende et datamateriale, som vi analyserer på, med mere end 1,5 millioner lønmodtagere i Danmark,” siger en af forfatterne til undersøgelsen, seniorforsker ved NFA Ida Elisabeth Huitfeldt Madsen, til Netavisen Pio.

Tidligere undersøgelser har vist, at medarbejdere med høje følelsesmæssige krav i arbejdet har en forøget risiko for en række forskellige sundhedsproblemer som udbrændthed, depression og langtidssygefravær.

“Resultaterne af undersøgelsen er måske ikke overraskende,” siger seniorforskeren.

Faktorer i det psykosociale arbejdsmiljø

“Men det er jo vigtigt, at de peger på, at der måske kan være faktorer i det psykosociale arbejdsmiljø, som man kan arbejde med for at forebygge langtidssygefravær blandt medarbejdere i jobs med høje følelsesmæssige krav i arbejdet.”

I alt har 1.521.352 medarbejdere i Danmark, i alderen fra 30 og til 59 år, deltaget i undersøgelsen.

Rollekonflikter forværrer

Forskerne har samtidig undersøgt, om der andre faktorer i arbejdsmiljøet som kan afhjælpe problemet, fordi mange jobs netop kræver, at man engagerer sig. Hvilket måske er tilfældet.

Potentielle negative konsekvenser

“Vores resultater tyder på, at det kan afbøde de potentielle negative konsekvenser af høje følelsesmæssige krav i arbejdet, hvis man sørger for at medarbejderne har gode udviklingsmuligheder i deres job, og ikke har rollekonflikter, hvor der bliver stillet modstridende krav til medarbejderen,” siger Ida Elisabeth Huitfeldt Madsen.

“Det er dog vigtigt at præcisere, at effekterne af sådanne tiltag er noget, som skal undersøges i fremtidig forskning. Det kan vi ikke vise med vores studie.”  

Øjne som ser forgæves

Næstformanden for Dansk Sygeplejeråd, Anni Pilgaard, genkender billedet fra undersøgelsen.

“Vi har hele tiden vidst, at der stilles høje følelsesmæssige krav til det at være sygeplejerske,” siger Anni Pilgaard til Netavisen Pio.

“Det er en naturlig del af det at være sygeplejerske og noget af det, som vi også godt kan lide. Men vi kan se, at det, som faktisk rammer os endnu hårdere, er, når arbejdsopgaverne og ressourcerne ikke står mål med hinanden.” 

Tærer i den grad på sygeplejerskerne

“Når vi med andre ord netop ikke kan honorere de pleje- og omsorgsopgaver, som følger med patienterne. Det er en svær situation, når vi hver dag må gå forbi dem uden at reagere på de øjne, som følger os ned af gangen. Det tærer i den grad på sygeplejerskerne.”

Ifølge næstformanden for Dansk Sygeplejeråd situationen i dag alarmerende, hvilket kun kan løse ved at sygeplejerskerne får bedre tid til at løse deres opgaver.

Hummelgaard afventer flere undersøgelser

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) understreger i et svar til Folketinget, at der er tale om resultater fra ét forskningsprojekt, og at de skal suppleres med flere undersøgelser om eventuelle sammenhænge.

Høje følelsesmæssige krav

“Arbejdstilsynet oplyser, at resultaterne ikke giver anledning til ændringer i Arbejdstilsynets praksis, men understøtter det vidensgrundlag, som Arbejdstilsynet allerede står på ift. tilsyn med og vurdering af høje følelsesmæssige krav i arbejdet med mennesker,” skriver Peter Hummelgaard til Folketingets beskæftigelsesudvalg.