SF’er har valgt en ny vej med sine valgplakater: “Det er et lille oprør”

Valgplakater har i tidens løb set en del ens ud og været bundet af tradition. Det vil SF-kandidat gøre op med.
Har du spadseret omkring Københavns indre stræder, er du måske stødt på SF-kandidat, Yasser Ghanbaris valgplakater.

De er ihvertfald svære ikke at lægge mærke til i mængden af traditionelle valgplakater med smilende ansigter og et partistempel i bunden.

To mennesker, der omfavner hinanden ved søerne i København. En mor og sin datter, der bryder ud i latter blandt grønne omgivelser midt i Indre By.

Statens Museum for Kunst, der åbner sig mod himlen i et samsurium af penselstrøg.  

Det er nogle af de scener, der udfolder sig på SF-kandidatens valgplakater, der sætter kunstnerisk udtryk på Yasser Ghambaris mærkesager.

En flydende kunst i bybilledet 

Yasser Ghambaris ønsker blandt andet, at gøre kunsten en mere integreret del af gadebilledet, og dermed frigøre kunsten fra kun at være et sted, hvor man skal betale for at komme ind.

“Jeg elsker ideen med at kunsten bare er noget, der er iblandt os, og ikke noget man skal købe en billet til,” fortæller Yasser Ghanbari til Netavisen Pio.

De traditionelle valgplakater er nemlig kedelige, mener Ghanbari.

Kunsten, som noget der er iblandt os

I stedet for at købe mange valgplakater, med ansigtet plastret på plakaten, har Ghanbari i stedet valgt at købe færre plakater, og understøtte københavnske kunstnere: 

“Jeg tænkte, at enten kan jeg købe helt vildt mange plakater med mit ansigt på, eller også kan jeg prøve at bruge plakaterne til at vise noget andet,” fortæller han.

“Selv hvis vi taber valgkampen, og det bliver en fiasko, så har vi stadig lavet det her projekt. Der er faktisk nogle kunstnere, der har vist, hvad de kan. Så har vi allerede gjort det til en gevinst i sig selv.” 

 Bandit Graphics.
SF-kandidat har fået lavet sine valgplakater i samarbejde med danske kunstnere.
Kunstnere: Bandit Graphics

 

Kunsten var en redning 

Interessen for kunst blomstrede, da Yasser Ghanbari kom til Danmark med sin familie fra Afghanistan, da han var fem år gammel.

Det var en stor omvæltning, at skulle integrere sig i en helt ny kultur, der var lysår væk fra den kultur, han og hans familie var vant til i Afghanistan, fortæller han.

“Det har nærmest været et helt livs indhold, den rejse vi var på, at skulle gå hen og blive dansk. Jeg var flygtningebarn, med forældre der havde en helt masse bagage og vi kom til en kultur, der var så langt væk fra den kultur, man havde kendt hele sit liv”

“Det var hele tiden kunsten, der var den letteste trædesten. Det var noget nyt at forholde os til. Fællesskab”

Et lille oprør

Valgplakaterne har vakt mange reaktioner. Nogle spekulerer over betydningen af kunsten, og forsøger at fortolke den, andre forstår ikke helt finessen.

“Enten så elsker man dem, eller også så hader man dem. Rigtig mange synes, at det er super fedt. Især fordi de er trætte af de normale valgplakater. Og det er jeg jo også. Så det er et lille oprør med hvad valgplakaten i vores tid er,” siger han.

Alene det, at der er en samtale om plakaternes udtryk giver fællesskabet en stemme, mener Ghanbari, der håber at kunsten får lov at flyde mere frit i Københavns gader.

“Jeg har fået mange henvendelser fra folk, der vil vide hvad plakaterne betyder. Jeg synes jo at det er fantastisk, fordi der er rum for fortolkning. På den måde kan man få et lille blik ind i hvordan det ville være, hvis vi faktisk lod værker som det her, blive udstillet i byen”

Sarah Victoria Gratløv er studentermedarbejder på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Flot med nogle kunst plakater i byen.

Da danske landmænd rejste til Argentina for at dyrke jord, tog de straks spanske navne, da de ankom. Deres børn lærte kun spansk. Yasser Ghambari har imidlertid valgt stadig at bevare sit afghanske navn. For hver dag han forlanger at blive kaldt Yasser Ghambari, der forlanger han også, at vi ikke skal anerkende ham som en af vores. Hvorfor hedder han ikke Christian, hvis han virkelig vil være så dansk?

Kære Peter Jensen
Tak for din kommentar. Jeg har efter et par dages grublen taget din opfordring om at ændre mit navn til Christian til mig. Men Christian Ghanbari er et navn, der ligesom efterlader flere spørgsmål end svar. Hvor det før var tydeligt, at jeg har indvandrer-baggrund, så giver mit nye navn indtryk af, at jeg stammer fra en lang linje af humanistisk-uddannede erhvervskonsulenter. Jeg tænker, at vi også må gentænke mit efternavn. Kan du også give mit et bud på, hvad det kunne være?

Bedste hilsner
Yasser, nej, Christian Ghanbari

At kombinere de to ting eventuelt med små politiske budskaber, altså tre plakater ved siden af hinanden eller over hinanden, ville virke godt.

At vi hidtil i Danmark vælger hinanden blot på det glatte ansigt, er jo ret utroligt.

Men et ansigt i de rette folder fortæller mere end politikere tror.

At Mette Frederiksen i øjeblikket har en utrolig dårlig sag, behøver man ikke at skrue op for lyden på sit tv for at kunne se.

At Venstre og DF lugter blod kan enhver også se!

At de radikale endelig havde fået focus væk fra deres egne elendigheder og over på statsministerens, gav et smil og et overbevisende demokratisk ansigt, som vi ikke i et helt år har set fra en radikal.

At Enhedslisten er dybt bekymret for det socialdemokratiske eventyr, som de egentlig helst vil være en del af, fremgik så tydeligt som aldrig før.

Ud fra ansigterne i Debatten, går den socialdemokratiske regeringsmaskine ind i et hårdt efterår.

Løgnedetektorer er unødvendige!

Vælgerne ser på plakater fulde af ansigter!

Og alle billeder af socialdemokrater på tv sammenlignes med de lokale hoveder på lygtepæle og kæmpehoveder på marker og langs hovedfærdselsårer.

Smilet er den korteste vej imellem to mennesker!

Det landspolitiske smil er forsvundet!

Et påtaget smil afsløres af selv førstegangsvælgere!

Var der valg i morgen så det sort ud for socialdemokratiske borgmestre!

Statsminister Mette Frederiksen og co. skal sikkert holde sig langt væk fra lokal og regional politik og i det hele taget fra medierne inden kommunalvalget den 16. november.

Det ser billedlig talt sort ud for regeringspartiet!

Det bliver ikke nogen stor kunst for nye at komme på den politiske plakat!

Positive vibrationer er det vælgerne behøver efter corona, nedlukning og manglende ansigtsgenkendelse.

Statsministerens ansigt er i dyb krise!

Spørgsmålet er om mundbindet genindføres allerede i morgen fredag!

Restriktioner der tidligere gav pote i meningsmålingerne!

Hvad kommer på plakaten som det næste?

Socialdemokratiske sms-beskeder i 12 time…

Sikke et scoop:

' I to skal redde den
her sammen nu.
I skyder på hinanden
begge to.
Men det er jeres
begges ansvar!
Og det er regeringens liv.'

Stem begge på liste A

Annonce