Under den igangværende valgkamp hører man ofte kommunal- og regionspolitikere af alle slags fremhæve arbejdsklausuler som den hellige gral i kampen mod social dumping.

Klausuler er, kort fortalt, krav, som man fra det offentlige stiller i en udbudskontrakt om f.eks. ordentlige løn- og arbejdsforhold.

Desværre kan vi se, at selvom arbejdsklausulerne efterhånden stilles som et krav i langt de fleste af landets kommuner, så er der desværre mange entreprenører, der ude i virkeligheden blæser dem et langt stykke.

Selv i mønsterkommune er snyd udbredt

Københavns Kommune er mønstereksemplet på, hvordan man effektivt kan sætte ind over for entreprenører med urent mel i posen.

Kommunen har et benhårdt kontrolteam, der gennem risikobaserede kontrolmetoder målrettet finder dem, der ikke overholder kontrakterne.

Man skulle tro, at det ville få branchens sorte får til at afholde sig fra at snyde i Københavns Kommune. Men alligevel fandt kommunens kontrolgruppe overtrædelser i 84 procent af deres kontroller.

Hvis snyd og bedrag kan finde sted i så stort et omfang i en kommune, hvor entreprenørerne ved, at de bliver tjekket, så tør vi ikke tænke på, hvordan det ser ud i resten af landet.

Mørketallet er med andre ord enormt!

Aldrig mere end én underentreprenør

Københavns Kommunes indsats har også vist, at problemerne mangedobles, når entreprenøren ansætter underentreprenører, som igen ansætter underentreprenører, indtil man i sidste ende har en alenlang underentreprenør-kæde med vikaransatte og falske selvstændig.

Derfor bør det være et krav, at der aldrig er mere end én underentreprenør på et offentligt byggeri.

Det er på tide, at landets kommunal- og regionspolitikere tager en alvorlig snak med entreprenørerne på deres respektive byggepladser.

Politikerne bør prioritere effektiv kontrol med deres byggepladser og have en veludrustet værktøjskasse med sanktioner til dem, der overtræder klausulerne.

Alternativet er, at man med klausulerne udadtil praler med, at man har sat en stopper for undermineringen af løn- og arbejdsvilkår, mens det i virkeligheden foregår for næsen af en.