Valgt og stopper

Ishøjs tidligere borgmester Ole Bjørstorp blev tirsdag valgt til Ishøjs kommunalbestyrelse for Ishøjlisten - men meddeler nu at han går på pension
Ishøjs tidligere socialdemokratiske borgmester, Ole Bjørstorp, blev valgt til Ishøj kommunalbestyrelse i tirsdag - valgt for Ishøjlisten, som han stiftede tidligere i år i protest mod, at Socialdemokratiet ikke opstillede ham som partiets spidskandidat og dermed borgmesterkandidat.

Men torsdag aften meddeler Ole Bjørstorp, at han slet ikke agter at indtage sit sæde i kommunalbestyrelsen.

Jeg går på pension

“Jeg går på pension,” siger han til Ekstra Bladet.

Han erklærer sig tilfreds med, at hans Ishøjlisten opnåede tre mandater ved valget:

“Det er jeg tilfreds med. De andre kører det videre.”

Ole Bjørstorp fortsætter dog som borgmester - helt efter reglerne - året ud.

Ole Bjørstorp er 76 år. Og har været borgmester i Ishøj i 21 år.

I stedet gik posten til Socialdemokratiets spidskandidat, Merete Amdisen

S genvandt borgmesterposten

Bjørstorp gik egentlig efter at score borgmesterposten igen. Nu altså ved hjælp af Ishøjlisten. Men sådan gik det ikke. I stedet gik posten til Socialdemokratiets spidskandidat, Merete Amdisen.

Socialdemokratiet fik ni mandater - og en vælgertilslutning på 37,8 procent. Det er en tilbagegang på 13,7 procentpoint.

S har i Ishøj indgået en konstitueringsaftale med De Konservative, Venstre, Enhedslisten og SF.

SF fik to mandater, Venstre også to mandater, De Konservative et mandat og Enhedslisten også et mandat.

Ishøjlisten fik som nævnt tre mandater - og opnåede en vælgertilslutning på 16,4 procent.

datter af den tidligere ishøj-borgmester gennem mange år, Per Madsen

Kun Ishøjlisten og Annelise Madsen - der er datter af den tidligere ishøj-borgmester gennem mange år, Per Madsen, og tidligere socialdemokrat, men som stillede op på egen liste og blev valg - står ikke bag konstitueringsaftalen, der gjorde Merete Amdisen til Ishøjs nye borgmester.

Jan Kjærgaard er journalist på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

"... har været borgmester i Ishøj i 22 år". Og troede at han kunne gå på vandet.
"Jeg går på pension". Hvorfor stiller du så op? Lige så utroværdig som Karsten Hønge.

Hvad endte sagen vedr. misbrug af kommunal bil og etablering af ladestander med?

Mon ikke mange Ishøj borgere er glade for at slippe for ham? Jeg drister mig til at kalde ham for pamper.

Folk der elsker deres arbejde og som har held og succes med deres arbejde, og for hvem arbejdet er blevet en livsstil, har utroligt svært ved at slippe arbejdet.

En landmand eller erhvervsdrivende kan langsomt trappe ned over en årrække og lave en glidende overgang til måske pensionisttilværelsen.

Når du ryger ud af politik, fordi dine egne eller vælgerne ønsker det, kan det som “bykonge” være svært at kapere.

Lars Løkke er et eksempel der illustrerer fænomenet!

Jo længere du er fra pensionsalderen, desto nemmere er det måske at se andre muligheder og i tide planlægge sig ud af det uundgåelige.

Lars Krarup i Herning er et godt eksempel.

Stop mens legen er god!

Mette Frederiksen stråler ved ordet “arbejde”!

Gad vist om hun finder en god udvej i tide?

Ellers: Lev med det!

En mulighed er selvfølgelig som Fogh at starte eget rådgivende bureau!

BBB og Mette - når sandheden er bedst at slette!

Med den klima- og miljøpåvirkning samtlige sektorer har i dansk erhvervsliv, er der nemt beskæftigelse til 2050, hvor Mette Frederiksen nærmer sig Ole Bjørstorps nuværende alder.

Og med et CO2 udslip der til den tid er gået i nul, kan Mette Frederiksen med sindsro gå på pension!

Politik er en svær størrelse? Ud over at arbejde i døgnets fleste timer, skal man samtidig gøre alle tilfredse!

Det lykkes ind imellem for en ung uden andre forpligtelser!

Eller en ældre uden andre forpligtelser!

Eksemplerne behøver vi ikke at nævne!

Annonce