Debat: Henrik Sass Larsen langer ud efter inkvisitorisk presse

Pressens adfærd i minksagen er hysterisk og brovtende, mener den tidligere socialdemokratisk top-politiker.
I disse dage kan mange af landets små iværksættere alene folde hænderne og bede til deres foretrukne, om at deres virksomhed ikke bliver ramt af SKATs nye katekeser.

I al sin enkelthed går det ud på, at SKAT nu anlægger en ny og strammere fortolkning om fradrag for IT-udviklingsudgifter og selvfølgelig med tilbagevirkende kraft.

Er man udenfor den ramme som iværksætter, så skal der afregnes fluks ved kasse 1, og det knækker nakken på de fleste, da netop nystartede virksomheder typisk ikke har meget kapital at stå imod med.

Og er det fordi virksomhederne har gjort noget forkert? Nope. De har fulgt i bedste tro og ordentlighed de råd og den praksis, som myndigheder revisor udstak.

Ingen aggressiv skatteplanlægning eller kreative fortolkninger fra virksomheder er anledning til ændringen hos SKAT – praksisændring skyldes frygt for den inkvisition som de potentielt kan blive udsat for – af pressen.

Ingen har taget ansvaret for SKAT

Efter at en regering engang i 00’erne bevidst ødelagde skatteforvaltningen er der fremkommet en række sager, hvor ejendomsvurderinger, inddrivelser og udbyttebeskatning har været lidet pyntelige for at sige det mildt.

Efterfølgende har det ikke været muligt at finde en ansvarlig politiker eller eks-minister, som har påtaget sig ansvaret og indrømmet at: Ja, det var imod bedre vidende at vi ødelagde SKATs administration, ja det var os der afskaffede vurderingsmænd, men undlod at teste ny ejendomsvurdering, og ja det var mig som minister, der lækkede private skattepapirer om oppositionens leders mand (Stephen Kinnock).

Intet af dette skete – i stedet blev der sparket til embedsmænd og nedad.

Embedsmænd slæbes gennem sølet

Og når der så skulle granskes, så blev embedsmænd slæbt gennem sølet, og pressens mandagstrænere kunne flokkes foran skærmen med bedrevidende råd og vejledning, og straffen, med navns nævnelse og udbasuneret i al offentlighed, blev så tildelt diverse embedsmænd et sted nede i rækkerne.

Så når regeringen nu vil udvide fradrag til forskning og udvikling (FoU), mon så der ikke har været en i direktionen, som har spurgt til hidtil administration, og så er sveden begyndt at brede sig, og derfor igangsættes en praksisændring, så man kan slippe for at tage ansvar centralt, men om fornødent ofre det nødvendige længere nede i rækkerne.

Pressens logik er bibelsk: Øje for øje, tand for tand

For hvis en leder er idealistisk nok (dvs. dum nok) til at påtage sig ansvar, så er det højst sandsynligt ensbetydende med en afskedigelse. For pressens logik er bibelsk: Øje for øje, tand for tand – der skal blod på bordet, for ellers har “magten” igen unddraget sig ansvar.

De eneste der kan forhindre, at der slagtes løs af embedsmænd, er politikerne. Men deres valg lader til at være begrænset til at påtage sig ansvar og afsked, da pressens politiske håndlangere i alle ikke-regeringsbærende partiet, nok skal istemme inkvisitionens pibe og forlange politiske hoveder, hvis nogen er så uforsigtige at påtage sig et ansvar.

Og disciplinen ansvarsfrihed lader til generelt at være tidens løsen, hvis man vil vælges til Folketinget.

Hvad nu hvis?

Tidens tand står på nul fejl og nul ansvar. For skarpt skåret? Så kom lige med på følgende ekskursion: Lad os antage, at der rapporteres om, at der er en virus på vej, som kan udvikle sig til en pandemi. Og lad os antage, at de ansvarlige myndigheder indenfor sundhed lader meddele, at vi bare skal lade os smitte, og så vil flokimmuniteten klare resten.

Og lad os så endelig antage, at der sidder en lidt nørdet øverste embedsmand, som bruger sin fritid til at læse op på virologi, og som ikke føler sig helt overbevist om, at myndighedernes anbefaling er den bedste strategi og indvier sin minister i disse betænkeligheder, og at de begge efterfølgende erhverver sig et solidt indblik i den lægefaglige verden.

Og forestil dig nu, at de er så tossede, at de påtager sig det ansvar at stå fast på deres nyerhvervede faglige indsigt og tilsidesætte sundhedsmyndighedernes anbefaling.

Hysterisk og brovtende forargelse fra inkvisitionens ledere

I første omgang så skrev og meddelte hele ravelinen af ledende eksperter, at det var forkert, og selvfølgelig bistået af frådende pressefolk som hånede og svinede løs på statsministeren. Og selvfølgelig bistået af deres lakajer i de ikke-regeringsbærende partier.

Og så ... var det vist en ret så god håndtering som departementschef og statsminister påtog sig.

Nu skal der findes fejl og udskammes.

Det er faktisk muligt at tælle forskellen i antal døde henholdsvis  sundhedsmyndighederne/pressens anbefalinger og så den faktiske. Og det er i antal mange tusinder danskere. Det er så dem, departementschefen og statsministeren, som nu kræves fyret.

For nu er jagten gået ind. Nu skal der findes fejl og udskammes. Nu skal “magten” afdækkes. Og heldigvis har man fundet ud af, at der ikke var hjemmel til at aflive mink, og så er forargelsen hysterisk og brovtende fra inkvisitionens ledere, pressen.

Umuligt at regere uden at begå fejl

Altså, de som påtog sig et ansvar og en risiko og dermed reddede tusinder af danskeres liv – det er dem man har sat på anklagebænken. Og mon det giver appetit til fremover at tage ansvar? Gæt selv.

For her er kardemommen: Det er umuligt at regere, forandre, reformere og disponere uden at begå fejl.

Men der forskel på fejl: Der er de villede, og så er der de ubevidste. Hvis man “planlægger” at begå en fejl, så tager man selvfølgelig det ansvar, men hvis man ubevidst glemmer, ikke har været opmærksom på eller lignende, så må sanktionen blive en anden. Men det sker ikke. I pressens optik findes kun fordømmelsens råderum.

Det er aldrig synd for politikere, har jeg lært. Godt så. Men det er faktisk synd for de mange nystartede virksomheder, at de lukkes.

Det er synd for de involverede og deres familier og det for synd for Danmark, fordi vi mister deres bidrag.

Hvis et flertal af regeringsbærende partier ikke snart får ændret kultur og praksis, så skader vi ikke alene vores små virksomheder, men også vores demokrati. Og det er både trist og farligt.


Indlægget er tidligere bragt i Aktive Ejeres nyhedsbrev.

Henrik Sass Larsen er direktør i brancheorganisationen Aktive Ejere. Tidligere erhvervsminister og socialdemokratisk folketingsmedlem fra 2000 til 2019.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Enig 100% Sass, vi savner dig. Men fint du skriver her. Må jeg bede dig læse JP i dag indlæg fra Rune Toftegård Selving, cand mag, cand polit og filosof. konservativ blogger på avisen, men har skrevet et indlæg med evidens" Når Mette Frederiksen bliver frikendt, står de borgerlige tilbage som usle populister. Kan anbefale alle at læse den som tro på retfærdighed og vort demokrati og retsstaten.

Jeg savner bestemt ikke Sass. Synes at han opførte sig som en gadedreng når han var i medierne.

Gadedreng Gade-dreng, en. uvorn dreng, som er overladt til sig selv,
strejfer om på gaderne, laver gale streger osv.
(jf. -pog, -unge). vAph.(1759).
DET KAN DU BARE SIGE OM HENRIK SASS?
Han var erhvervs- og vækstminister fra 2013 til 2015
DU ER JO HELT UDE PÅ ET OVERDREV.
NÆ, HAN VAR IKKE I BLÅ VOGN, DERFOR HAR DU DEN INDSTILLING.

E.PETERSEN, PETERSEN, PET, at Sass har været minister betyder da ikke at hans opførsel har været eksemplarisk.
Til gengæld virker Kaare Dybvad Bek som en ganske fornuftig person. Han tilhører den nye generation socialdemokrater.

Tak til Sass. Helt enig. Godt at høre fra dig .
Kritikken af Mette er fuldstændig urimelig!
Knud

Det er da et fantastisk retorisk bidrag at omdøbe oppositionen til inkvisitionen, som passeligt kunne medinddrage stort set alle medier ! Til de der ikke har læst Jakob Jensens kronik i Politiken (18.11.21) om "jagthunde" eller hørt ham i deadline - do it !

Erik, hvis du jævnligt læser PIO, vil du erfare at der er en håndfuld læsere der altid er 200% enig i Socialdemokratiets politik, ikke tåler kritik af fx. Mette Frederiksen. Og hele tiden 'liker' hinandens kommentarer.
S-politik må være en religion for dem. Også dejlig bekvemt. Så behøver de ikke tænke selv.

Mindes en gravsten i det vestlige Jylland: 'Herren har gjort alt vel'.

Kurt, det kunne jo også være, at der er en håndfuld læsere der synes at "nok er nok" om den voldsomme borgerlige kritik. De hadske ytringer. De løse beskyldninger og den ubehagelige politiske tone, som kun har til formål at splitte den danske befolkning.
Jeg kan anbefale dig, at genlæse hvad Sass skriver, og sætte dig ned og tænke over det. Prøv at abstrahere fra at det er Sass der har skrevet det, men en anonym fx. Jeg synes han har en pointe, bortset fra de sidste par afsnit, som jeg ikke forstå.

Kurt, jeg forstår ikke at du vil forsvare den idiotiske småbarnlige blå aggressivitet. et formål at svine. Hvor er det deprimerende at de ikke kan andet.
Vi er rigtig mange vælgere (i aklle faerver) der synes det er pinligt, ubegavet og utrolig trættende at blive ved at høre på.

Henny, jeg synes ikke ordvalget her på kommentar sporet om de 'blå' er særlig pænt. Begynd med Jer selv!
Jeg er enig i at det er trættende at høre på politikere der ikke kan tale pænt til deres modstandere. Og lige så trættende at de ikke svarer på / taler udenom de spørgsmål de får i fx. radioavisen og TV-avisen.

Er det retorisk at være forarget over at oppositionen, ikke bare er de folkevalgte, men også hele pressen, herunder TV 2, og nu også DR-TV, har slået sig sammen i et stort sammenrend for at finde det mindste " hår i suppen ", for på alle tænkelige måder at mistænkliggøre vores fremragende Statsminister, som ved en heroisk indsats der indtil nu har fået nationen gennem en verdensomspændende epidemi på bedste måde. Det er flot stået imod Mette.

Dejligt rart at læse stykke af Henrik Sass. Dejligt at en tør sige/skrive det han gjorde. Tør på et nobelmåde at tage et opgør et opgør med pressen og oppositionen. De skrivekarle vi på gulvet kalder presseludere, som kun vil skrive hvis der kommer blod på papiret.
Christian

Så godt sagt og spottet. Og vi må alle blive ved med at udstille pressens utrolige jagt på nedlæggelse af demokratiet.

Og EB er tudetøset forarget over, at nogen kan finde på at kritisere medierne. De ENESTE der må være kritiske er medierne.
Bekymrende at den 4. statsmagt er besat med mindre intelligente skriverkarle, der desværre er så selvovervurderende, at de tror de har patent på sandheden, eller også er de bare en flok prostituerede, der for en lille skilling skriver det som de får besked på.

De er vist også forargede over, at han fra sit nye job stadig kan finde på at levere politiske indspark. De regnede åbenbart med, at de var sluppet helt af med ham.

Karin Heinze. Først: Tak til Sass Larsen!
Vi har været vidne til et reelt kup mod demokratiet - en Steve Bannon værdigt!
For: Var dette hidtil uhørt aggressive angreb nødvendigt for at forhindre, at regeringen slap afsted med en forbrydelse? Havde den overhovedet benægtet minkaflivningen! Eller modsat sig, at alt dette nu undersøges af professionelle dommere? Og: Hvad med loven om ‘Nødret’?
En anden statsminister sendte soldater i krig på en løgn, og mange af disse døde/blev invaliderede! Blev han undersøgt!? Det forhindrede V og K, som nu råber højest!
Hvor blev den ‘4. statsmagt’ da af!?
Fik ‘kuppet’ følger? Det må man sige: Venstre mere end ‘klarede pynten’, konservative gik endda stærkt frem!! Socialdemokratiet åles for deres ‘nederlag’.
Har chefredaktørerne efterfølgende givet befolkningen en undskyldning, erkendt at ‘kuppet’ gav V og K urimelig medvind! Har de overhovedet beklaget dette voldsomme overgreb på demokratiet?!?
Nej! Og derfor vil jeg foreslå en dommerundersøgelse af, hvorvidt pressen løftede sin etiske forpligtelse til upartisk at værne om demokratiet, som jo er begrundelsen for de generøse offentlige tilskud.

Annonce