Annonce

Flere unge i politik er et mål i sig selv

Unge kandidater formår at lægge politikersnakken på hylden og taler om de unges hverdag i et sprog, som unge rent faktisk forstår, skriver politisk medarbejder i DSU, Andreas Petersson.
Under KV21-valgkampen afholdt Køge Handelsskole – ligesom mange andre uddannelsesinstitutioner – en valgdebat med (lokale) kandidater fra de forskellige partier.

Køge Handelsskole valgte – efter ønske fra både elever og skolens ledelse – at sætte en aldersgrænse, således at partiernes kandidater måtte være maks. 30 år. Det skyldes den simple årsag, at ”unge kommunikerer bedst med unge”, som handelsskolen skrev i invitationen til partierne i de omkringliggende kommuner, herunder Køge Kommune og Solrød Kommune.

Det fik Per Laursen, spidskandidat for Radikale Venstre i Solrød, til at trække ’diskriminationskortet’, idet han mente, at det diskriminerede ham og de partier, der ikke havde unge kandidater. Til Dagbladet Køge udtalte Per Laursen sågar, at handelsskolens ellers uskyldige alderskrav ”legitimerer diskrimination”.

Arrogant holdning

I første omgang fik den radikale spidskandidat at vide, at partiet var velkommen til at sende en repræsentant fra Radikal Ungdom til selve debatten. Men ”ungdomspolitikerne vil ikke være inde i de lokale sager, som jeg er”, udtalte Per Laursen til lokalavisen.

Suk… Per Laursen har muligvis – i hvert et stykke henad vejen – ret i, at en ungdomspolitiker ikke nødvendigvis har samme indsigt i nogle af de lokale sager, han som spidskandidat forventeligt måtte have.

Desværre er det også en holdning, man kan risikere at møde i mit eget parti

Men kunne man forestille sig, at et ungt, politisk engageret menneske ville have bedre appel til det unge publikum og de unge som målgruppe? Sandsynligheden for det er stor. Også selvom det sikkert måtte være en forfærdelig – måske endda overraskende eller ubehagelig – tanke for Per Laursen-segmentet.

Når jeg fremhæver eksemplet med Køge Handelsskole og Per Laursen, så skyldes det, at denne ’case’ desværre ikke er et enkeltstående tilfælde. Per Laursens holdning og tilgang er nemlig ikke kun arrogant. Den stikker dybere end som så og er udbredt i de politiske partier. Desværre er det også en holdning, man kan risikere at møde i mit eget parti.

Flere unge er målet og midlet

Vi ved allerede, at valgdeltagelsen til kommunal- og regionsrådsvalget i år var lavere end i 2017. Mit gæt er, at stemmeprocenten blandt unge vælgere heller ikke er særlig høj – også selvom der har været fokus på at få især førstegangsvælgere til stemmeurnerne. Og nej, vi kan sgu ikke bruge corona som undskyldning eller bortforklaring.

Det bør være det mest naturlige i verden, at der sendes unge kandidater til valgarrangementer med ungt publikum

Flere unge lokalpolitikere må være et mål i sig selv. Men det er også et middel til at gøre (lokal)politik mere relevant for ungdommen – og øge valgdeltagelsen blandt unge (førstegangs)vælgere.

Derfor bør det selvfølgelig være det mest naturlige i verden, at der sendes unge kandidater/repræsentanter til valgarrangementer med ungt publikum. Det burde være udgangspunktet – en tommelfingerregel. Hvorfor er det f.eks. ikke almen praksis ude i de lokale partiforeninger, at det automatisk er den unge kandidat, der får de debatter, som finder sted på ungdomsuddannelser?

De unge kandidater har fingeren på pulsen ift. de dagsordener, som optager ungdommen. Og der er større chance for, at eleverne kan spejle sig i en ung kandidat i en paneldebat; fordi vedkommende i højere grad evner at lægge politikersnakken på hylden og tale et sprog, som eleverne rent faktisk forstår.

Droppe henvisningerne til alverdens rapporter og statistikker – og i stedet tale ind i elevernes hverdag. Tale om ”vi unge” som noget, man selv er en del af, i stedet for at tale om ”de unge” som noget fjernt.

Gennemsnitsalderen i kommunalbestyrelser og regionsråd er stadig tårnhøj.

Det vil både unge kandidater og unge tilhørere have glæde af. Så i stedet for at trække spidskandidat-kortet og/eller aldersdiskriminationskortet som Per Laursen fra Radikale Venstre gør, kunne partierne jo kigge indad og (skabe rammerne for at) opstille flere unge kandidater.

Tid til selvransagelse i partierne

Gennemsnitsalderen i kommunalbestyrelser/byråd og regionsråd er stadig tårnhøj.

Ude i de lokale partiforeninger og kredse taler man ofte om, at der er brug for flere unge medlemmer, der har lyst til at engagere sig aktivt i partiforeningen, sidde i bestyrelsen, stille sig til rådighed som kommunalvalgskandidat etc.

Desværre bliver det ofte ved snakken. Meget få kigger på det produkt, man tilbyder. Det er ofte mørke og støvede lokaler, slidte kaffekander, tunge møder og lange dagsordener med overflødige punkter.

Er det et produkt, der er tiltalende? Og er det noget, som unge mennesker har lyst til at blive en del af?

Læg dertil ”plejer”-tankegangen og de ofte søvndyssende diskussioner, hvor man med rette kunne sætte spørgsmålstegn ved, om det nu var nødvendigt at tage den diskussion kl. 21:50 en mandag aften.

Og så har jeg ikke en gang nævnt frygten for forandring og en nærmest principiel modstand mod at gøre tingene på nye måder ude i partiforeningerne, for ”sådan har vi altid gjort, og det skal vi ikke lave om på”, må man forstå.

Det er tid til selvransagelse i partierne. Og som tidligere nævnt er mit eget parti – Socialdemokratiet – ingen undtagelse i det øjemed. Der er nu fire år til næste kommunal- og regionsrådsvalg. Lad arbejdet begynde!

Politisk medarbejder i Danmarks Socialdemokratiske Ungdom (DSU) og tidligere student på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Jeg stemmer altid personligt, og for mig handler valget af foretrukken kandidat af ting som vedkommendes troværdighed, viden, indsigt, kampgejst og forståelse af stoffet. Og det skal naturligvis som det allervigtigste være en, der ønsker samme retning som jeg.

Køn, alder og andre overfladiske træk spiler overhovedet ingen rolle i den sammenhæng.

NÅ, er de unge nu pludselig klogere og mere indsigtsfulde, end ældre og modne borgere.
Tja, kan man ikke klare sig på viden og erfaring, så kan man altid trække ungdomskortet.
Flere kvinder og flere unge i byråd m.m. Ergo unge kvinder må have en god fremtid foran sig.
Godt vi gamle har Ældrerådet for os selv.

Her i Danmark er der så meget fokus på alder, at det ikke kan være sundt.
Først vil jeg medgive, at der er alt for få, der beskæftiger sig aktivt med politik, og at mange ikke prioriterer politisk engagement. Det gælder vel for unge uden børn og for yngre børnefamilier.
Vi har et repræsentativt demokrati, og det kunne for eksempel betyde, at de politikere, der repræsenterer os, også repræsenterer befolkningssammensætningen. Men sådan er det ikke, hverken hvad angår alder, køn, uddannelsesmæssige baggrund, beskæftigelse eller hvilken af disse kasser, vi kunne vælge imellem. Vi har valgt kategorien “politisk observans” eller for kommunalbestyrelsers vedkommende “mærkesagsobservans”.
Når vi så blander “mærkesagsobservans” sammen med alder, (eller for den sags skyld med et af de andre kriterier) bliver det noget miskmask. Jeg deltog selv i valgdebatten i vores lokale gymnasium, og jeg hørte mine politikerkollegers retorik ændre sig i forhold til det, de mente, var de unges måde at tale på. Og det klarede den yngste af deltagerne helt klart bedst. Men er det af den grund nødvendigvis rigtigst?
Er det ikke ok, at unge lytter til gamle? At rige lytter til fattige? At superveluddannede lytter til folk uden uddannelse? At arbejdere lytter til akademikere? At ateister lytter til kristne fundamentalister?
Skal alting deles op i segmenter? Vil vi ikke hellere et samfund, hvor vi lytter til hinanden, hvor forskellighederne beriger os? Vil forskellighederne - også i alder - ikke snarere føre os til en bedre forståelse for de øvrige segmenters synspunkter og behov?
Min klare overbevisning er, at flere kunne være aktive og deltage i samfundsudviklingen og som minimum gå til stemmeboksene, hvis vi lyttede aktivt til det, “de andre” siger. Ja, det er ikke kun de gamle, der skal være aktive, men er det ikke dejligt, at de vil det og gør det?

Kære Andreas

Jeg har det egentlig lidt ligesom Birgit, men hvis du havde gidet at lave bare lidt journalistisk arbejde inden du kalder mig arrogant ville det have klædt dig.

Så ville jeg have lagt mig fladt ned og beklaget at jeg ikke havde engageret nogle unge i de 2 uger jeg havde haft ansvaret.
Og selvfølgelig ville jeg da også beklage at jeg prioriterede noget så åndsvagt som lokal kendskab i en kommunal valgkamp.

Ellers kan jeg oplyse at Solrød er en "villa-by", så unge flytter stort set lige så snart de har fået deres studentereksamen.
Dvs. de få unge vi får til at blive politisk aktive i dag er flyttet fra kommunen til KV25.
Eller som vores nye Borgmester har sagt flere gange under vakgkampen, så har han stillet op med 3 andre unge der er blevet valgt ind de sidste 8 år og de er alle flyttet.

I øvrigt blev vi i Køge samlet med Greve og vi var 5 til paneldebatten, ud af de 22 vælgerforeninger.

Måske vi skulle tale om hvem der egentlig er arrogante når de ikke engang gider at stille op.

Kærlig hilsen
"Arrogante" Per

Annonce