”Jeg prøver virkelig at ændre på den måde, vi bliver set på som udlændinge”

Rumænske Ovidiu har været i Danmark i 10 år. Han kom hertil som landbrugsmedhjælper i 2011. I dag arbejder han med økonomi. For at komme tættere på danskerne, er han aktiv i både foreningsliv og politik.
En bus med 15-20 østeuropæere ruller ind i Danmark en vinterdag i 2011. Ovidiu Nechitoi og hans kæreste Nicoletha har kørt i bus i 30 timer fra deres hjem i Rumænien. De er på vej til Sønderjylland, hvor de skal arbejde i landbruget. Den økonomiske krise har ramt Rumænien hårdt, og derfor har det unge par besluttet sig for at søge arbejde et andet sted.

”Vi havde nogle venner, der var kommet til Danmark et halvt år tidligere. De var landbrugsassistenter og fortalte at arbejde hårdt, men når man holder fri, så holder man fri. Der er ikke noget stress eller pres. Min kæreste og jeg havde på det tidspunkt planer om at blive gift, så vi tænkte, at vi kunne tage til Danmark og arbejde og spare sammen til at starte en familie”, fortæller Ovidiu Nechitoi.

Til Danmark for at arbejde og spare sammen til at starte en familie

Men først skulle de hertil. Fordi Rumænien er medlem af EU, tager det kun et par uger fra de træffer beslutningen, før samtaler er gennemført – online, selvfølgelig – og de kan rejse til Danmark. Aftalen om arbejdskraftens frie bevægelighed gør, at de ikke skal ordne papirarbejdet, førend de ankommer til Danmark.

Her kan du høre Ovidiu præsentere sig selv, og sin rejse til Danmark: 

placeholder

Og det gør de altså på en kold og grå januardag i 2011. Ovidiu Nechitoi, Nicoletha og en landsmand bliver sat af ved en tankstation i Frøslev. Det er sidst på eftermiddagen og allerede mørkt, husker Ovidiu Nechitoi. Og de tre rumænerne begynder at tvivle på deres beslutning. Og så dukker deres nye arbejdsgiver op - en lille ældre mand.

”Jeg tænkte, kan han overhovedet arbejde i marken?”, fortæller han.

Siden viser det sig, at den danske landmand har samme betænkeligheder ved de rumænske gæster. Men alles fordomme bliver snart gjort til skamme.

Det dengang unge par - han var 26, hun 23 - fik job på en malkegård med 350 køer. I dag bor Ovidiu Nechitoi med sin kone og deres to børn i Hjordkær ved Aabenraa.

Landbrugsland EU

Ovidiu Nechitoi er en af de 15.000 udlændinge, der arbejder i landbrugs- og fødevaresektoren i Danmark. Langt størstedelen kommer fra Østeuropa, og 4.600 af dem er, som Ovidiu Nechitoi, fra Rumænien. Ifølge Landbrug & Fødevarer er mere end en tredjedel af alle ansatte i landbruget fra udlandet.

Og i den animalske produktion er andelen endnu højere. Intet sted på det danske arbejdsmarked har arbejdskraftens fri bevægelighed i EU sat sig så tydelige spor som i landbruget.

Landbruget er en vigtig industri for EU-landene, og alle lande modtager økonomiske EU-midler gennem Den Fælles Landbrugspolitik.

I 2019 blev 38,2 milliarder euro brugt til direkte udbetalinger til landmændene, og 13,8 milliarder euro til landdistriktudvikling.

Landbrugsindustrien understøttede 9,5 millioner job i 2019 og 3,8 millioner job i fødevareproduktionen i 2018, og stod for 1,3 procent af EU's BNP i 2020.

Rumænien havde med mere end 1,5 millioner mennesker flest personer ansat inden for landbruget i 2019, mens Tyskland havde flest personer beskæftiget i fødevareproduktionen i 2018.

Endnu en dag og endnu en dag

Efter en nats søvn bliver Ovidiu Nechitoi og Nicoletha vækket klokken fire om morgenen.

Nu starter arbejdsdagen. Klokken elleve tager de hjem fra gården for at spise frokost. Her oplever rumænerne det første store kulturchok.

”I Rumænien spiser alle varm mad midt på dagen, men her var det bare rugbrødsmadder, rugbrødsmadder og rugbrødsmadder”, fortæller Ovidiu Nechitoi grinende.

Klokken tretten vender de tilbage til arbejdet, og de fortsætter til klokken seks eller syv om aftenen.

Manageren, der fordeler arbejdet, er konstant efter Ovidiu Nechitoi.

”Kom så bankmand, lad os få køerne ind. Kom så bankmand, lad os lige gøre dit og dat”, siger han.

Ovidiu Nechitoi har en kandidatgrad i økonomi fra hjemlandet, og har arbejdet i bankvæsenet undervejs for at finansiere sin uddannelse. I Rumænien har de nemlig ikke SU. Men uddannelsen kan han ikke bruge i Danmark, da han endnu ikke taler sproget.

Derfor har han taget job i landbruget, og her oplever han, at mange af hans kolleger ikke er så glade for udlændinge eller respekterer ham og hans landsmænd.

Også de lokale beboere udsætter Ovidiu Nechitoi for det, han betegner som chikane.

”Naboerne kunne finde på at spørge, hvorfor vi overhovedet gik på arbejde, og om det ikke var meget nemmere at tage ned i byen og stjæle, så vi havde penge til resten af året. Vi var virkelig chokerede. Men vi fortsatte med at passe vores job, endnu en dag og endnu en dag, selvom det var gråt og koldt og ensomt. Og så en dag kom foråret, og vi blev mere optimistiske”, fortæller han.

Ovidiu Nechitoi er desværre ikke den eneste europæer, der oplever forskelsbehandling og racisme. Det er et problem i hele unionen, og derfor har Europarådet oprettet  Den Europæiske Kommission mod Racisme og Intolerance (ECRI), der spiller en vigtig rolle som overvågningsorgan for menneskerettigheder med fokus på spørgsmål i forbindelse med bekæmpelse af racisme, forskelsbehandling, fremmedhad, antisemitisme og intolerance i Europa.

 ”Kom så bankmand, lad os få køerne ind”

En af den særlige kommissions opgaver er at overvåge og løbende analysere situationen i de forskellige EU-lande og i sidste ende hjælpe dem med at håndtere eventuelle problemer med racisme og intolerance. Kun 15 ud af 28 medlemslande har dedikerede handlingsplaner til at bekæmpe racisme og etnisk diskrimination.

Ovidiu Nechtoi fortæller, at den måde udlændinge opfattes i Danmark, gør det svært at komme hertil.

”Jeg hører tit, at vi er kommet for at tage nogle andres job eller for at lave ballade. Og hvis du kigger ind medierne, er det også historier om, at rumænerne stjæler eller laver ballade, der fylder. Den fortælling er lidt manipulerende, hvis jeg må sige det sådan. Hvis man kun læser dårlige ting, så har man tendens til at tænke at vi alle sammen sådan”, forklarer han.

Foreningsaktiv

Men Ovidiu Nechtoi er ikke typen, der giver op. I stedet sætter han alt ind på at blive en del af det danske samfund.

Han har været spejderleder, han er medlem af bestyrelsen i sine børns børnehave og skole, og i november 2021 er hans navn at finde under liste A på stemmesedlen til kommunalvalget i Aabenraa.

For den danske foreningskultur, der er ganske anderledes end den rumænske, er den bedste vej ind i det danske samfund, mener Ovidiu Nechtoi.

”Jeg prøver virkelig at ændre på den måde vi bliver set på som udlændinge. Folk er skeptiske over for udlændinge i starten, men får de lov at lære os at kende, så er det faktisk nemt at blive venner med danskerne."

"De skal bare lige se, hvem vi er, og få en kop kaffe og en snak og høre lidt om os, vores familie og vores kultur. Det et er også en ting, jeg prøver at få mine landsmænd med på - at de skal tage kontakt med naboerne, hjælpe hinanden, grille sammen og den slags. Det er en god måde at komme ud at lære sproget på”, forklarer han.

I Systemets hænder

I sommeren 2012 rejser Ovidiu Nechtoi og Nicoletha hjem til Rumænien for at blive gift. Efter brylluppet vender de dog tilbage til Sønderjylland og arbejder videre i landbruget.

Her kan du høre Ovidiu fortælle om, hvordan det var at flytte tilbage til Rumænien 

placeholder

Efter godt et år i Kassø vendte parret tilbage til Rumænien, til hovedstaden Bukarest, hvor Ovidiu Nechtoi havde fået job hos et dansk firma. Desværre oplever han at korruption også gennemsyrer det danske firma. Så hurtigt blev parret enige om at tage tilbage og begynde forfra her i Danmark, fortæller han.

Nicoleta får job på en gård ved Tinglev mens Ovidiu Nechtoi får arbejde i først Vamdrup, og familien slår sig ned i Bolderslev. Men så kommer den rumænske mand galt afsted. En rygskade betyder, at han må opgive landsbrugsarbejdet.

I stedet kommer han i kontakt med jobcentret, hvor en sagsbehandler spørger ham, om han ikke har overvejet at søge job inden for sit eget fag: økonomien.

”Jeg var meget overrasket over, at hun spurgte. Jeg havde tidligere forsøgt at søge job inde for økonomi, men det lykkedes ikke fordi mit dansk var for dårligt. Men så kiggede vi på min ansøgning sammen, og talte om, hvordan jeg skulle bygge mit CV op og skrive en ansøgning”, fortæller den rumænske økonom.

480 ansøgninger blev sendt  

Og så skriver Ovidiu Nechtoi en ansøgning. Eller rettere 480 ansøgninger. Så mange skal der nemlig til, før rumæneren omsider lander et job: et barselsvikariat på Lidl’s hovedkontor i Kolding.

I 2015 bliver han ansat som business controller hos Kohberg Bakery, og siden maj i år har arbejdsgiveren heddet Cargobull Schmitz. Her er han ansvarlig for Nord- og Vesteuropa.

Hans hustru, Nicoletha Nechtoi, er er uddannet socialrådgiver i Rumænien arbejder for tiden som pædagogmedhjælper i den lokale børnehave, fordi hun ikke har haft mulighed for at bruge sin uddannelse.

Det danske sprog var svært at lære, og netop sprogudfordringerne ser Ovidiu Nechtoi som en af de største hindringer for, at udlændinge får brugt deres faglighed i Danmark. »Jeg var ude af mit eget område i flere år, fordi jeg ikke kunne dansk godt nok. Jeg kunne det ikke på det rigtige niveau. Måske skulle man prøve at ansætte, mens de stadig er i gang med at lære sproget. På den måde kunne jeg være kommet i gang flere år tidligere«, fortæller han.

For børnenes skyld

Generelt er Ovidiu Nechtoi optaget af, hvordan man kan fremme integrationen og gøre det lettere for udlændinge at komme ind i Danmark og få fodfæste på arbejdsmarkedet. Mens det rent EU-tekniske fungerer fint, har han mødt hindringer o forbindelse med at få et CPR-nummer, et sygesikringskort, en bankkonto og blive meldt ind i en fagforening.

"Man burde få sådan en flyer med links til hvor, og hvordan man gør alle de her ting", siger han. Det er da også en af grundene til, at han har engageret sig i politik.

"De er mange forskellige kulturer og nationaliteter i Aabenraa kommune. Jeg har selv været igennem en lang integrationsproces (og den er ikke afsluttet endnu), og er sikker på, at jeg kan gøre en forskel i integrationspolitikken, så vores samfund kan trives i en produktiv blanding af forskellige kulturer. Vi har alle sammen et fælles mål: At leve et godt liv i hele kommunen! Lad os finde sammen de bedste politiske ideer så vi kan sammen komme et skridt tættere på vores mål!", står der i hans valgmateriale.

Her kan du høre Ovidiu tanker om, hvordan det er at have børn i Danmark: 

placeholder

For selvom det ikke altid har været lige let at etablere sig i Danmark, så traf han og Nicoletha en beslutning, da de fik deres første barn om, at nu lå fremtiden i Danmark.

”Den økonomiske og politiske situation i Danmark gør, at det er meget bedre for vores børn at vokset op her end i Rumænien”, fortæller han og peger på, at der er mange flere ting der er bedre: Sundhedssystemet, uddannelsesmuligheder og børnehaven.

”Jeg elsker vores lokale børnehave. Det er en naturbørnehave, men de har så mange forskellige aktiviteter. De tager ud i svømmehallen, ud i skoven og ud og ser teater. I Rumænien får børnehavebørn slet ikke de her erfaringer”, siger han. Og peger også på noget så simpelt, som at børn i Danmark sover til middag udendørs i barnevogn. Det ville være helt utænkeligt i Rumænien.

Men selvom det er den rigtige beslutning for Ovidiu Nechtoi og familien, så er det ikke nemt at være væk fra familien i Rumænien.

”Tro ikke, at det bliver nemmere med tiden. Årene går, og vores forældre bliver ældre og har mere brug for os. På den måde bliver det faktisk hårdere”, siger han. Alligevel er han sikker på, at det er rigtigt at blive.

Karen Dich er journalist, forfatter, radiovært, moderator og dramatiker.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Integration er et personligt ansvar. I Danmark taler vi dansk. Ovidiu vidste nok godt, at vi ikke taler rumænsk her, da han udvalgte Danmark på internettet. Det er ikke danskernes ansvar at rumænere, der vil bo i Danmark, lærer dansk. Det er Ovidius personlige voksne ansvar. Om det er besværligt er nok en ret subjektiv vurdering. Jeg kender flere, der har lært det på meget få år. Under alle omstændigheder er det lettere, end at danskerne lærer rumænsk. Sidst jeg var i Rumænien og skulle tanke brændstof, farede en rumæner hen og pumpede V-power i min bil, før jeg nåede at stige ud af bilen. Da jeg på engelsk forsøgte at forklare ham, at det svineri vil jeg ikke betale for, smilte han bare. Øv for mig.

Jeg synes der er alt for mange fremme mennesker i danmark lige meget hvor jeg går hører jeg forskelig sprog,Jeg ved snart ik mere hvem der er hvem i det her land,politikerne er begyngt at kalder os borger og ikke et folk.....er vi overhovedt et folk mere?

Annonce