Fagbevægelsen kræver ret til fuldtid

Deltidsansatte i det offentlige skal have ret til at arbejde mere hvis de ønsker det, mener FH.
Hver tiende deltidsansatte inden for det offentlige vil gerne arbejde mere, og det bør arbejdsgiverne sørge for, at de kan.

Det mener Lizette Risgaard, der er formand for Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH).

Tal fra Danmarks Statistik viser, at 11 procent af deltidsansatte i det offentlige gerne vil arbejde mere, men ikke kan få et job på fuldtid.

Hun undrer sig over, at der er så mange, der ikke arbejder på fuldtid, nu hvor der er en mangel på arbejdskraft i Danmark.

"Når vi nu ved, at der er mangel på arbejdskraft, så er det jo fjollet, at man ikke tilbyder fuldtid til alle dem, der gerne vil arbejde mere," siger Lizette Risgaard til Ritzau.

Et udtræk, som FH har fået Danmarks Statistik til at lave, viser, at det i runde tal er cirka 22.000 deltidsansatte i det offentlige, som ønsker at arbejde mere.

Udgangspunktet skal være fuldtid

FH foreslår derfor, at alle deltidsansatte skal have ret til at gå på fuldtid.

De foreslår også, at når der bliver slået en stilling op i kommuner og regioner, så skal den som udgangspunkt slås op som en fuldtidsstilling.

Nyuddannede skal desuden - som udgangspunkt - arbejde fuldtid og tilbydes en fuldtidsstilling og så vil FH forpligte kommuner og regioner til at nedbringe antallet af timelønsansættelser og tidsbegrænsede ansættelser.

Mens det er 11 procent af de deltidsansatte i det offentlige, der ønsker mere arbejde, så er det 7 procent for deltidsansatte i det private.

Der var ved årets udgang i 2021, i alt 868.000 offentligt ansatte i Danmark.

En kvart million på deltid

En analyse, som tænketanken Cevea, lavede sidste år, viste at cirka 270.00 offentligt ansatte ikke er på fuld tid - altså arbejder mindre end 35 timer om ugen.

Analysen viste også, deltidsansatte i den offentlige sektor i gennemsnit arbejder 25,7 timer om ugen og at de i gennemsnit har et ønske om at arbejde 2,9 timer mere.

Tal fra Beskæftigelsesministeriet viser, at det især er kvinder som går på deltid. I 2019 var 15 procent af ale de mandlige lønmodtagere og 33,5 procent af de kvindelige lønmodtagere deltidsbeskæftigede.

 

David Troels Garby-Holm er redaktør og souschef på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

LÆS MIN KOMMENTAR
under opinion,
under billed af Putin

Ser du syner? der er ingen billede af Putin i dagens udgave at Netavisen Pio.

Jo, hvis du trykker på Opinion er der et billede af putin, men ingen kommentar fra Kamp

Laver i sjov eller hvad
jeg har skrevet 2 artikler plus svaret en Mio Nielsen
alle under ham Putin,find brillerne frem

Tryk på opinion.
og tryk på billed af ham Putin

Dit svar til Mio Nielsen findes i Netavisen Pio fra i går den 9/3-2021, ikke i dag og i din kommentar kan man ikke bare "klikke" på opinion.

Det forstår jeg ikke jeg kan læse din besked til Mio
og lige over og lige under din besked til mio har jeg skrevet nogle komentar
og lidt højer oppe i kammentarene har jeg skrevet det jeg ville have du læste
to artikler plus en

Ja, hvis man "klikker" øverst i den sorte linje, det var ikke det du skrev, men artiklen er fra i går hvis du ser datoen.

Annonce